En del er begyndt at henvende sig til mig for at spørge om jeg er holdt op med at blogge. Jeg har haft lidt svært ved at svare på det – for jeg har jo ikke blogget og har været meget i tvivl om, om det var noget jeg kom til at gøre igen. Og jeg ved det faktisk stadig ikke. Jeg har da dage, hvor jeg savner det men på mange måder er det også en lettelse.
Det sidste års tid har også budt på mange udfordringer og mange forandringer i vores liv og derfor har overskuddet ikke været så stort. Det der har været har vi i hvert fald brugt på Vigga. Og så er det også bare virkelig hårdt at være mor og mama til en 3-årig. Det har været skønt, men helt klart også det mest udfordrende år på forældre-fronten. Man kan i hvert fald godt få lidt sved på panden til tider 😉
Lige nu er Ea rigtig godt i gang med at få hendes dagpleje op og køre og det er virkelig lykkes hende godt. Det går rigtig godt og der er STOR interesse for de ledige pladser der nu har været. Det er virkelig skønt at se, hvor godt det går for hende. Men hun ER altså også verdens bedste pædagog!
Selv er jeg startet i min sidste praktik og er færdig med min uddannelse til sommer. Lys for enden af tunnellen! Jeg er i et praktik på et bosted og jeg må sige, at jeg har nogle forfærdelige arbejdstider, som slet ikke passer ind i et familieliv og en kone som har en dagpleje. Jeg har rigtig mange 14-23 vagter, hvilket betyder at der er dage, hvor Vigga og jeg kun ser hinanden meget få timer. Det er vi SLET ikke vant til og det passer vidst ingen af os særlig godt. Men jeg kan heldigvis sige at det KUN er 6 (nu 5) måneder. Så det skal bare overstås, så jeg kan blive færdig. Det hele hænger heldigvis sammen med lidt hjælp fra vores forældre, så Vigga ikke få mere end de der 6 – MAX 7 timer i institutionen.
Det var lidt status herfra til dem som stadig hænger på derude.
