Noget om mig

Bloggen handler sjældent om mig – for det er bare så meget lettere, at skrive om alle andre. Jeg har ingen idé om, hvilket billede at i læsere har af mig. Forhåbentligt et positivt, men måske slet ikke et tydeligt?

Jeg er nok ikke den typiske mor-blogger. Jeg kan i hvert fald godt føle mig meget anderledes og nærmest lidt freak-agtig i selskab med de andre. Jeg tror jeg har nævnt dette før, men jeg er et meget nede-på-jorden-menneske. Jeg er den stille type, hvis jeg ikke er i trygt selskab. Jeg er realist til fingerspidserne, men alligevel er jeg en drømmer. Jeg spiller Lotto hver uge – for man ved jo aldrig. Jeg drømmer egentlig ikke om penge, men om lykke. Jeg vil lave noget jeg elsker – livet er for kort til andet.

Jeg interesserer mig hverken for make-up, hårfarve eller neglelak og bliver faktisk trist over, at så mange kvinder føler de har behov for det. Særligt unge piger. Jeg ville blive mega trist over, at Vigga skulle føle sig grim uden en masse kunstigt lort.
Jeg er ligeglad med damemode og ved intet om det. Jeg har ikke haft kjole på siden jeg var 7 år og jeg tror faktisk ikke, at det kommer til at ske igen. Det meste af min garderobe kommer nok fra forretninger der sælger det man kalder streetwear. Jeg ville bare kalde det afslappet og det jeg har lyst til at gå i.

Jeg er på ingen måde en tøsse-tøs. På i-n-g-e-n måde. Jeg ser dog heller ikke mig selv som maskulin – så har vi det på den rene .

Min største passion i livet er min datter. Min fornemmeste opgave er, at give hende en god barndom med gode værdier og oplevelser hun altid vil have i sin “rygsæk”. Det er faktisk noget jeg tænker rigtig meget over. Ea og Vigga er langt vigtigere for mig end karriere. Jeg er klart familiemenneske først og karrieremenneske som nr. 100.

Jeg ser mig selv som et empatisk menneske. Jeg er dog ikke typen, som man skal forvente at få medlidenhed hos. Det lyder lidt hårdt, men jeg tror det er sandheden. Jeg er ikke den der “hvor er det bare synd for dig” type, som græder i kor med andre. Jeg er dog en god lytter. Ea ville muligvis argumenter imod sidste udsagn, men det synes jeg altså selv jeg er 😉

Jeg er blogger, men det er sjældent noget jeg taler om med min omgangskreds. Jeg læser andre blogs, men følger stort set ingen fast. Dem jeg læser mest er Denormale.dk og Babydutten.dk. Først nævnte fordi de bare er så “normale”. En helt nede på jorden blog, hvilket bare stemmer virkelig godt overens med den person jeg selv er. Ingen store følelsesmæssige udsvingninger jeg ikke ved, hvordan jeg skal reagere på og ingen aber i træ. Bare skønne børn og en masse familietid.
Babydutten læser jeg fordi jeg kender Michelle. Det er nemt og lidt sjovere at læse blogs når man kender folk. Kender i selv det?

Det er faktisk ret mærkeligt, at sidde her og skrive om sig selv. Men på en måde også sjovt. Får da reflekteret lidt over mig selv. Jeg ved ikke om det er værd at nævne, men jeg er svært glad for at spille Playstation. Faktisk stod jeg, som eneste kvinde, i kø ved midnat i Fona for at få fat i GTA V. Lidt pinlig fact men det er altså sandt.

Min far er kurder fra Tyrkiet og jeg er på mange måder vokset op i et meget muslimsk miljø. True story. Omend jeg er et meget mangfoldigt, åbent menneske så kan jeg godt bære præg af nogle meget gammeldags holdninger og værdier.
Hvordan stemmer homoseksualitet og Tyrkisk baggrund overens? Jamen det gør det i store træk heller ikke. Jeg har dog altid været min fars pige og det hjælper nok lidt på det. Vi havde dog en uoverensstemmelse i nogle år. Den er dog slut nu.

Det var grænseoverskridende mange ting om mig selv. Men jeg kan jo ikke sidde og udlevere mit barn på nettet og aldrig mig selv. Her har i et lille indblik i min person.