Jeg har jo lovet jer en update omkring Viggas børnehave start. Som i måske kan huske, så har det ikke været let for hverken hende eller os, at hun startede i børnehave. Sidst jeg skrev udtrykte jeg en bekymring omkring en omstrukturering i hendes børnehave, hvor to ud af tre medarbejdere på stuen blev skiftet ud. For at være ærlig var jeg skidt gal over det. Jeg synes det var voldsomt for Vigga. Vi har gjort alt i vores magt for, at skabe faste rammer, tryghed og stabilitet i Viggas liv – og så følte jeg egentlig at børnehaven ødelagde alt det på meget få uger. Vigga har nemlig haft en meget voldsom reaktion på at starte i børnehave, men kun herhjemme. Hun er begyndt at slå rigtig meget, hvilket hun aldrig har gjort sig i før. Det er temmelig atypisk, at hun begynder at slå i takt med at hendes sprog nu er så veludviklet, at hun kan kommunikere med andre. Hun har altid været morsyg, men nu har jeg fået mig en siamesisk tvilling. Jeg kan ikke gå ud af et rum uden hun bryder helt sammen. Hun har altid været et småfrækt grænsesøgende barn, men nu er det helt crazy. Hun gør de mest mærkelige ting og sætter for alvor vores tålmodighed på prøve. Vi takler det så godt vi nu kan, men kan sige det sådan, at vi ikke ligger på den lade side herhjemme 😉
Med andre ord, så kan vi næsten ikke genkende Vigga. Det har virkelig påvirket hende.
Vi har hver dag i halvanden måned afleveret et barn som klinger sig fast til os, græder og kalder på os. Det er bare IKKE sjovt!!!! Derfor besluttede vi at bede pædagogerne, på Viggas stue, om et møde. Ikke fordi vi ville klandre dem for noget, men fordi at vi vil samarbejde med dem. Vi ville lade dem vide, hvordan det egentlig har påvirket hende og hvordan hun reagerer derhjemme. I børnehaven er hun from som et lam og tilpasser sig strukturen. Men det vidste jeg godt – det er hun nemlig rigtig dygtig til. Hun leger ikke rigtig med de andre børn og holder sig mest til de voksne. Hun suger alle indtryk til sig dernede. Vi fik en rigtig god snak med pædagogerne og både vi og Vigga er rigtig glade for det nye personale. Heldigvis er det den sidste uges tid gået meget bedre. Det er faktisk lykkes os, at aflevere hende nogle gange uden gråd hvilket er et KÆMPE fremskridt. Nu skal det hele bare falde til ro og så håber vi snart, at hun er vores glade Vigga igen.
