Donorbarn

“Vi kan desværre ikke skaffe donerer med afrikansk baggrund i øjeblikket”. Det var omtrent det først vi fik afvide, på Hvidovre hospital, i forbindelse med valg af donor til vores kommende barn. Vi kiggede på hinanden og var ret forvirrede og mundlamme. Alligevel fik vi fremstammet noget a la øh, nej, men, øh. Det var ikke lige med i overvejelserne. 

Vigga har ingen far. Hun har to mødre. Hendes to mødre har fået deres største drøm opfyldt ved hjælp af en anonym donor. Ea og jeg har altid været afklaret med, at donoren skulle være anonym. Det var os der skulle have et barn sammen og ikke os og en fremmed mand. Forresten var lovgivningen, på daværende tidspunkt, også sådan at man ikke kunne bruge åben eller kendt donor i det offentlige. Det er lavet om nu. Men da vi var i behandling kunne man vælge fire kriterier og så ville de forsøge, at matche dem så godt de kunne.

Vi kunne vælge hårfarve, øjenfarve, højde og vægt. Vi valgte meget bredt og skrev fx under hårfarve mørkeblond-mørkebrunt hår. Det eneste sted vi var præcise var øjenfarve, hvor vi skrev blå. Jeg har nemlig blå øjne. Vigga har så sjovt nok grønne øjne, så de kriterier kunne man vidst ikke regne med. Men vi er egentlig også ligeglade for vi elsker Vigga præcis som hun er. 

Ea, Vigga og jeg taler meget åbent om det at have to mødre og ingen far. Vigga er helt afklaret med det og er helt klar over, at de andre børn i børnehaven har en far og at hun har to mor, som hun selv siger Hun er blevet særlig bevidst om det efter hun startede i børnehaven for de bemærkede starks, at Vigga havde en mor og en mama. Det talte de slet ikke om i vuggestuen. Hver gang jeg kommer siger alle børnene til mig, at “Vigga har TO mødre” – på en meget sød måde. Jeg elsker at børn er så fordomsfrie. 

Jeg er sikker på, at der fremtiden vil komme mange flere spørgsmål, fra både Vigga og legekammerater! omkring vores valg og vores familie. Men vi tror virkelig på, at åbenhed og kærlighed er vejen frem.