For et par måneder siden skrev jeg dette indlæg om en ny softshell jakke, som vi havde købt til Vigga. Derudover var det det første overtøjskøb, at vi nogensinde har gjort i Name It og vi var derfor en smule skeptiske. Af samme grund fik jeg lovet et par stykker at komme med en update omkring jakken når vi havde fået brugt den lidt.
Og… Jeg må sige at vi faktisk er rigtig tilfredse med den. Vigga er et rigtig ude barn og den skal derfor kunne holde til lidt af hvert. Men vi har hverken oplevet at hun er blevet våd eller kold i den og det må man jo sige er det vigtigste. Jeg synes også at stadig at kvaliteten er fin og den er ikke stiv i det som noget overtøj kan blive. Hun har den med i vuggestue hver dag og jeg må konkludere at jeg er helt tryg ved det!! Så alt i alt en meget anbefalelsesværdig overgangsjakke!