Da jeg besluttede mig for at flytte min blog var jeg virkelig nervøs for, at jeg ville miste en masse læsere og trafik. Det gjorde jeg også de første dage, men efterhånden som jeg fik ændret permalinks og andet, så steg det igen. Stor lettelse! Til gengæld er det virkelig trængt med kommentarerne herinde! Jeg havde ikke forventet at jeg ville få flere, men havde ikke regnet med at de ville forsvinde. Man kunne blive helt i tvivl om der overhovedet er nogen som læser med, hvis det ikke var for statistikkerne… HALLO, ER DER NOGEN DERUDE?! 😉
Jeg kan jo læse rundt omkring i blogland, at jeg ikke er den eneste som oplever stor aktivitet på mine statistikker, men få kommentarer. Og det er jo ikke fordi nogen skal kommentere, men jeg synes virkelig at en kommentar hist og her hjælper lidt med at holde blogger gnisten og motivationen i live. Jeg er selv blevet mere opmærksom på at kommentere på andres indlæg, hvilket jeg har været virkelig dårlig til før.
Blog koncenptet er højst sandsynligt ved at blive overtaget af andre sociale medier, hvilket jeg finder rigtig ærgerligt. Det er så hyggeligt at følge med rundt omkring og jeg synes at man lærer de forskellige mennesker at kende på en helt andet måde!
Hvad fortrækker i – blogs eller Instagram?