5 juleforstillinger for børn 2018

Julen står for døren og december måned er, i sandhed, børnenes fest. Ventetiden kan være lang for de yngste, så hvad kan man finde på? Vi har en virkelig dejlig tradition med, at tage i teateret og se en juleforstilling. Intet kan skabe julestemning, som teateret og så er det en dejlig og hyggelig oplevelse at få med sin familie.

Mange er i tvivl om, om børnene kan koncentrere sig så længe – men bare rolig – det kan de sagtens. Teateret er magisk, fortryllende, nærværende og indlevende. Børnene elsker det og bliver hurtigt opslugt af det univers, som de fantastiske skuespiller skaber på scenen. Det samme bliver de voksne og man kommer ud med en følelse af, at have fået en skøn oplevelse.

Hvad skal vi tage ind og se? Der er masser af muligheder. I København ligger mange fantastiske børneteatre og de har hver deres gode bud på en juleforstilling. For at børnene skal få mest ud af det er det dog altid en god idé, at følge den anbefalede aldersgrænse.

Vi har endnu ikke besluttet os for, hvad vi skal se i år. Der er mange gode bud og umiddelbart tror jeg at den falder på “de underjordiske”. Vi har tidligere set flere teaterstykker med Raghnild Kaasgaard og hun er fuldstændig fantastisk!

5 juleforstillinger for børn 2018:

Når du ser et stjerneskud

Hvor? Anemonen

Hvornår? 20. november – 23. december

Alder? 4-12 år

Find billetter her.

5 juleforstillinger for børn 2018

Julekortet

Hvor? Tivoli, glassalen

Hvornår? 25. november – 16. december

Alder? Fra 5 år

Find biletter her.

5 juleforstillinger for børn 2018

De underjordiske

Hvor? Riddersalen

Hvornår? 20. november – 22. december

Alder? Fra 6 år

Find billetterher.

5 juleforstillinger for børn 2018

Folk og røvere i Kardemommeby

Hvor? Bellevue teateret

Hvornår? 8. november – 22. december

Alder? Fra 3 år

Find billetterher.

5 juleforstillinger for børn 2018

Nisselist og Troldefis

Hvor? Zangenbergs teater

Hvornår? 26. nov – 9. december

Alder? 4-10 år

Find billetter her.

5 juleforstillinger for børn 2018

Sikke mange klokken slår

Hvor? Teateret Zeppelin

Hvornår? 28. november – 2. december

Alder? 3-9 år

Find biletter her.

 

Det kan du bruge kastanjer til

Vigga er forsat glad for kreative projekter, og kastanjerne og lige faldet fra træerne, og det skal jo udnyttes. Vi har været ude at samle kastanjer med dagplejen, og den process finder Vigga ikke super interessant, så vi har samlet til hende også. Hun er mest interesseret i, at lave kastanjedyr og lignede – men i dagplejen bruger vi dem til mange forskellige ting.

Jeg har samlet lidt inspiration til, hvad man egentlig kan bruge kastanjer til – for der er masser ud over de klassiske kastanjedyr.

Det kan du bruge kastanjer til:
  • Kastanjedyr af alle mulige slags
  • Kastanjeedderkopper a la den på billedet. Tegn eller lim evt. øjne på
  • Mal dem så de ligner et græskar. Så er Halloweenpynten også klaret.
    Jeg har et et godt eksempel her.
  • Lav et kastanjefodbad. Det er en fantastisk sanseoplevelse for de små
    og de synes det er sjovt.
  • Mal eller tegn på kastanjer. Er børnene meget små, så hjælp med evt. med at trykke
    lidt Malling ned i en frysepose, smid kastanjerne derned, luk posen og lad dem sidde
    og nulre den lidt.
  • Spis dem. Dog ikke dem som falder ned fra træerne, men dem som kan købes i forretningerne.
    Vores lokale grønthandler fra dem altid på den årstid og de er meget hyggelige at spise på en
    kold vinterdag. De er lidt sødelige i smagen synes jeg.

Det kan du bruge kastanjer til

Solskin og Zoologisk have sammen med resten af København

I dag var vi inviteret i Zoologisk have af Viggas oldeforældre. Vi er ikke udpræget fan af zoo – ikke fordi vi er specielt dyrevenlige (sorry), men fordi der simpelthen er så mange mennesker og fordi parkeringen er lort. Vi orker det ikke. Ea takkede også pænt nej til invitationen, men Vigga og jeg tog med. Jeg ved også, at det er fordi min mormor og morfar gerne vil være sammen med os, så for deres skyld kan jeg godt overleve en dag i Zoo.

Det er egentlig også længe siden jeg har været der med Vigga. Hun har dog været der meget med min mor og også med hendes klasse. De besøger skoletjenesten derinde ofte, så hun er ikke gået glip af noget.

Det viste sig også, at Vigga ikke var synderligt imponeret af dyrene længere. Hun var dog helt vild med deres nye legeplads. Men den var også super fed. Så da hun havde leget på legepladsen, fået en dut i håret og spist en is – ja så var hun klar til at tage hjem. Så det gjorde vi.

Jeg havde regnet med at jeg ville være den første som bukkede under, men man har jo lov at blive overrasket. Der var rigtig mange mennesker derinde, men jeg har faktisk oplevet værre. Forstiller mig at resten var taget på Amager Strand.
Selvom vi kun var derinde i små 3 timer og kun nåede, at se den ene del af Zoo – så var det en rigtig hyggelig tur.

Zoologisk have

Zoologisk have

Zoologisk have

Zoologisk have

Zoologisk have

Butterfly Garden

Tidligere modtog jeg dette glas med sommerfuglelarver. Jeg lagde et billede ud på instagram og en del har spurgt hvor man kan købe dem. Jeg har købt et sæt hos denne webshop. Men man kan vidst også købe det i almindelige legetøjsbutikker, så som Fætter BR.

I pakken ligger der er et net hvori sommerfuglene kan bo fra de forpupper sig til de bliver sommerfugle og skal slippes ud i det fri. I glasset, med larver, er der mad til dem, så det er der styr på. Jeg har endnu ikke læst hele vejledningen, men når de bliver til sommerfugle skal man vidst fodre dem med frugt, i en lille periode, til de er klar til at blive sluppet fri. Det er selvfølgelig en art som kan overleve i det danske klima.
I pakken ligger også en voucher, som skal bruges på en hjemmeside og så får man tilsendt 5 sommerfuglelarver. Der er vidst gået omkring 5 dage siden jeg bestilte dem.

Jeg har købt dem til vores dagpleje. De har lige gjort det samme i Viggas 0. klasse og jeg synes det var en virkelig god idé. Jeg tror de større børn i dagplejen kommer til at synes det er meget sjovt at følge udviklingen. Jeg synes faktisk også selv at det er lidt sjovt.

butterfly garden

Cirkus Summarum 2018

For 4 år siden så jeg tilfældigt, at der var ledige billetter til Cirkus Summarum (JA, det var seriøst ledige billetter!). Vigga var kun 2.5 og jeg var lidt i tvivl om hun måske var for lille, men vi tog chancen.

En brandvarm eftermiddag i Juli måned cyklede vi derfor ned til 5-øren for at se Cirkus Summarum – og hold nu op en fantastisk oplevelse! Vigga var optaget fra start til slut og jeg glemmer aldrig hendes ansigt, da Katrine dukkede op på scenen og hende og Kristian sang Lille Nørd sangen. Vigga var KÆMPE fan af Lille Nørd.

Siden da har det været en årlig tradition og tage ind og se det. Vi er aldrig taget skuffede hjem. Nu er Vigga blevet 6 år og det er således vores 5. år, som publikum, i Cirkus Summarum. Jeg tænker ikke, at det er interessant SÅ mange år endnu, men i år glæder hun sig i hvert fald. Nu må vi se om det er noget hun har lyst til, til næste år, ellers har vi talt om at se Flying Super Kids i stedet.

Men for nu glæder vi os bare til Cirkus Summarum – ja mødrene glæder sig faktisk også for det er nu meget sjovt for de voksne også. Desuden kommer vi sjældent ud, så det må jo være de små glæder som tæller 😉

Cirkus Summarum 2018