Vi nyder sommeren

Det er ikke voldsomt meget at jeg får blogget for tiden. Men vi har simpelthen alt for travlt med at nyde sommeren. Når vejret er så godt, så er det altså bare ikke computeren der trækker mest – men det er jeg sikker på at i selv kender alt til.

Vi er desværre ikke så heldige at vi har sommerferie endnu, men jeg har tidligt fri for tiden og derfor har Vigga og jeg masser af mulighed for at tage rundt og hygge os. I går kørte vi fx en tur i fælledparken for at besøge vandlegepladsen.
Men Vigga og jeg går på ferie næste onsdag og har så ferie sammen halvanden uge før Ea joiner os og så smutter vi i sommerhus. Under vores halvanden uge alene skal vi skal have fundet på nogle ting at lave, da vi ellers kommer til at gå til heroppe på 4. sal. Så gode råd modtages med kyshånd 🙂 Indtil videre har jeg selv planlagt tivoli-tur med henblik på Rasmus Klump legepladsen og derudover en masse ture til soppebassinet på bredegrund. Så er jeg ligesom ikke nået videre 😀

Vi nyder sommeren – gør i også? Og hvad får tiden/ferien til at gå med?

 

nyder sommeren