Det er officielt; vi er forældre til en stor pige. Vigga skal starte i fritidshjem d. 3. april 2017. Det bliver en hel ny verden. En bedre verden. Forhåbentlig. Jeg skal være ærlig omkring, at Vigga går i verdens værste børnehave. Hvorfor har i så ikke flyttet hende tænker nogen nok. Ja, det spørger vi faktisk også ofte os selv om. Men nu skal hun i hvert fald stoppe.

Vi havde oprindeligt skrevet Vigga op til en meget lille friskole. Vi vidste godt at det var lidt et long shot at hun kom ind, men vi tog alligevel chancen. Vi (særligt Ea) havde forelsket os i hele deres vision. Hun kom dog ikke ind. Herefter prøvede vi at søge en folkeskole udenfor vores distrikt, men der kom hun heller ikke ind. Det er nærmest umuligt, at komme i skole uden for distriktet her i København – medmindre man skriver ungerne op til privatskole det sekund de kommer ud af livmoderen. Seriøst.

Vigga er kommet ind på vores distriktskole og den har lææææænge haft en dårligt ry. De sidste par år er det blevet lidt bedre, men vi har ikke været super interesserede i at tage chancer. Særligt fordi hendes børnehavetid har været så dårlig. Vi har dog hele tiden aftalt, at hvis hun endte på den skole ville vi gå ind i det med et positivt sind – og det gør vi. Vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt, for at hun for en god skolestart og i det hele taget en god skolegang. Vi er dog også nået til et punkt, hvor vi ikke er i stand til at give noget flere chancer. Så fungerer det ikke, så skal hun noget andet. Men vi er fortrøstningsfulde efter at have været til infomøde på skolen, samt talt med skolelederen og andet personale.

Vores lejlighed ligger meget tæt på hendes kommende fritidshjem, hvilket er skønt. Hendes børnehave ligger ikke lige rundt om hjørnet, hvilket aldrig har generet os. Altså lige før jeg begyndte at arbejde fuldtid og hendes dage blev længere. I den forbindelse havde det været rart med en kortere afstand, således at hendes dage kunne blive ligeledes kortere.

P.t. er det nok mest Ea og jeg som glæder os til fritidshjemsstart. Jeg er sikker på det nok skal blive godt.

 

Juleferien er slut og jeg er derfor allerede rykket videre til vinterferien. Hver gang vi har ferie foreslår jeg Ea, at vi skal rejse – jeg får meget ofte afslag. Jeg forsøgte ihærdigt at arrangere en rejse over julen, men den var fuldstændig lukket. Både Vigga og Ea nægtede at rejse i julen.

Så kom turen til vinterferien og Ea var stadig ikke helt varm på idéen. Men så tager Vigga og jeg da bare afsted alene. Bare en lille, bitte tur på 3 overnatninger. Vi skal en tur til London, som er en af mine yndlingsbyer. Vigga har aldrig været på storbyferie før. Mest fordi Ea og jeg bestemt ikke har syntes det var hendes behov, og det har det heller ikke været. Jeg tror ikke, at nogen af os havde hygget os. Nu er hun dog så stor, at vi kan tage lidt rundt og finde nogle aktiviteter/seværdigheder som passer til hende – og jeg glæder mig.

Jeg har været i London på to længere ture før og jeg føler mig forholdsvis bekendt med byen. Jeg har dog ikke været der med barn før og har derfor slet ikke tænkt i de baner. Jeg har undersøgt det lidt og umiddelbart tænker jeg Natural History museum, London Zoo, en tur i den kæmpe Hamleys og lidt sightseeing. Men gode råd og anbefalinger modtages med kyshånd. Jeg har booket hotel og vi skal bo lige ved London Bridge, så vi har let ved at komme rundt.

Jeg er lidt små nervøs, men også spændt på at skulle rejse uden Ea. Min mor tager med, så vi er ikke alene. Der er dog ikke den samme tryghed i det som når Ea er med. Jeg tror det bliver ret fint og måske også sundt for mig, at prøve at rejse med Vigga alene. What doesn’t kill you makes you stronger.

London, baby!

Året 2016 har været et begivenhedsrigt år for mig. Året startede ud med, at jeg færdiggjorde min sidste praktik på pædagogstudiet. Forud ventede der fire eksamener, på 5 måneder, og de fleste endte forbavsende godt. Jeg kom igennem de meget intense måneder og jeg afsluttede min bachelor med et 12-tal. At færdiggøre en uddannelse var i sig selv stort og skelsættende i mit liv. Jeg har haft svært ved, at finde min rette hylde. Desuden kommer jeg fra en rigtig arbejderfamilie, hvor ikke mange har taget en uddannelse. Måske netop derfor har det været særligt vigtigt for mig, at tage en uddannelse da jeg vil være et godt forbillede for Vigga.
Mit ønske er forsat at læse videre, men som det er lige nu har jeg lige brug for lidt studiepause, samt nærmere overvejelse omkring hvad det er jeg vil i fremtiden. Jeg bilder mig ind, at jeg er ung endnu og har masser af tid.

Få uger efter jeg færdiggjorde pædagoguddannelsen fik jeg mit kørekort. Det var længe ønsket. Desuden krævede det virkelig blod, sved og næsten tårer at tage kørt samtidig med det eksamenshelvede pædagoguddannelsen udsatte én for på sidste semester. Men nu har jeg kortet og det har virkelig givet vores familie nogle helt andre muligheder og en anden form for frihed, som vi alle tre nyder.

Sommeren 2016 tilslutte jeg mig Eas, allerede eksisterende, private dagpleje og blev således selvstændig. Vores dagpleje er yderst velfungerende og vi er utrolig stolte af, hvad vi har bygget op. Jeg vil ikke lyve – det er et meget krævende job. Det er Ea og jeg som står for alt og det praktiske fylder utroligt meget. Vi har ingen kollegaer, som kan aflaste os – eller nogen kommune eller leder, som vi kan give skylden for alle vores regler. Men det er også et utroligt givende og spændende arbejde, som giver os utrolig mange muligheder for at tilrettelægge vores egen hverdag, samt implementere vores egne værdier.

Før vi startede dagplejen op efter sommerferien havde vores familie en dejlig ferie til Mallorca. Det var vores tredje tur og vi har nydt det hver eneste gang. Denne gang proklamerede Ea dog, midt i en overfyldt all-inclusive restaurant, at vi skulle noget andet næste gang. Stadig havde vi 12 fantastiske dage, som vi alle tre havde hårdt brug for.

Det sidste halve års tid har vi haft lidt mere ro på og dette har vi prioriteret. Vi har prioriteret tid sammen som familie og ikke sat gang i alt for mange projekter. Vi har drømme og ønsker for vores fremtid og vi håber nogle af dem går i opfyldelse i 2017.

Den allerstørste begivenhed i 2017 er, at Vigga skal starte i skole. Vi ved stadig ikke, hvilken skole hun er kommet ind på – men vi er holdt op med at bekymre os om det. Vi ved vi har gjort alt i vores magt for, at hun kan få en god skolegang. Uanset hvilken skole hun kommer ind på, så vil Ea og jeg støtte 100% op omkring det.

Det næste som kommer til at ske i det nye år lurer lige rundt om hjørnet. Om små tre uger fylder Ea, verdens skønneste kone, nemlig 30 år. Det er ikke en begivenhed, som hun selv ser voldsomt frem til. Men jeg har aftalt med hende, at jeg står for hendes fødselsdag og jeg glæder mig til at fejre hende.

Håber i alle har haft et godt nytår.

img_3051

Vigga og hendes kusine Vilja har haft masser er kusinetid i 2016 og man kan virkelig mærke hvordan deres venskab vokser for hvert år det går.

img_7193

I efterårsferien var vi med vores gode venner ude og plukke vores eget græskar. Vi sætter pris på kvalitetstid og mindeværdige oplevelser med dem vi holder af.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

I påsken var vi i sommerhus i Jægerspris. Det var en dejlig tur, hvor vi kunne koble helt af og bare være sammen os tre.

img_2259

Efter vores tur på Mallorca arrangere Ea og jeg en lille overraskelsestur for Vigga, hvor vi var i LEGOLAND. Det var første gang og et stort hit for Vigga.

img_2974

Både i pinsen og efteråret var vi en tur i Lalandia. Hvis du spørger Vigga vil hun ligeså gerne til Lalandia, som hun vil til Mallorca. Vi har dog været i Lalandia en del gange nu og selv om det er hyggeligt, så kommer det nok lidt på standby i 2017.
img_6774

Et hurtigt billede fra vores tur til Mallorca

 

img_6932

2016 var også året, hvor Eas kusine inviterede os til cirkus bryllupsreception. Det var en ret sjov oplevelse og jeg tror næppe Vigga kommer til et bryllup igen, som hun vil finde lige så underholdende.

Jeg bruger lang tid på at købe tøj til Vigga. Jeg synes virkelig det er hyggeligt og det er vigtigt for mig, at hun har noget ordentligt tøj, som sidder godt på hende og, som hun kan bevæge sig godt i. Når det kommer til mig selv er historien dog en lidt anden. Jeg er slet, slet ikke den store shopper.

Ea er typen som kan kigge i butikker i TIMER. Hun prøver alt 80 gange og det tager en evighed. Det er sjældent vi er ude og shoppe uden at vi bliver små uvenner eller mindst irriteret på hinanden. Min tålmodighed er slet ikke til al det der. Jeg går ind i en butik, skimter og køber eller går min vej. Slut. Som regel køber jeg på nettet. Det er for mig langt mere overskueligt. Jeg vil helst heller ikke gå glip af et godt tilbud og dem finder man som regel online og ikke i butikkerne.

Eftersom der er udsalg nu måtte jeg lige ind hos Boozt og kigge. Det er en af de webshops, som sælger flest af de mærker jeg køber. Jeg er et stort vanedyr, så når jeg bliver glad for et mærke så holder jeg fast i det. Apropos vanedyr, så går jeg stort set også altid i skjorte.

Det er længe siden, at jeg har fået købt nye hverdagsskjorter og udsalg er altid en god anledning. Jeg har derfor købt nedenstående på Boozt og har fået dem hjem i dag. Jeg har så også måtte betale dyrt for det, da jeg i går måtte med Ea i Fields og shoppe. Heldigvis gik det forholdsvist smertefrit og parforholdet overlevede endnu en shoppingtur.

 

skjorte

1. Samsøe Samsøe // 2. Ganni // 3. Tommy Hilfiger // 4. Soft Rebels

 

Så blev det lille juleaften. Som barn var jeg helt oppe og køre over julen og kunne aldrig få jul nok. Det er selvfølgelig stilnet temmelig meget af med alderen, men jeg holder nu stadig ret meget af julen. Særligt efter vi har fået Vigga og jeg føler, at jeg igennem hende genoplever mange af mine egne juleminder fra barndommen. Det er egentlig meget hyggeligt.

I dag var vi en tur i Anemone teateret for, at se Maries julegave. Jeg havde ikke de helt store forventninger og syntes faktisk, at det lød en smule kedeligt. Billetkøbet var fra min side nok mest mangel på bedre og ærgelse over, at Rosas julebal ikke kører i år.
Min forventning blev dog gjort til skamme og det var simpelthen så fint er stykke med den sødeste historie. Det var faktisk også relativt sjovt og jeg tog mig selv i, at grine højlydt flere gange.

Vi har aldrig været på Anemone teateret før og der var VIRKELIG hyggeligt. Det var småt, men hyggeligt. Vi kommer helt klart tilbage og til foråret tror jeg vi må ind og se “Frøken ignora eksploderer”. Jeg har en fornemmelse af, at karakteren er baseret på Vigga.

Efter teateret var vi ude og bytte lidt af Viggas fødselsdaggaver. Det er altså lidt utaknemmeligt, at have fødselsdag i december måned. For det første er der en milliard mennesker i butikkerne og for det andet, så er alt det hun ønsker sig udsolgt. Men sådan er det og hun må vente med at få de sidste ting til engang i det nye år.

Vi spiste frokost på Bistro Royal i dag. Jeg har egentlig ville prøve stedet længe, men vi kommer sjældent væk fra Amager. Man skulle tro vi var indfødte. Men Bistro Royal var et virkelig fint sted. Det levede bestemt op til mine forventninger og kan sagtnes anbefales – også med børn. Vigga var vild med deres burger og onion rings i hvert fald.

Foruden vores lille familieudflugt har vi skulle ordne en masse praktiske ting så som bilvask. Det kan jeg afsløre vi ikke var de eneste der skulle. Hold nu kæft, hvor var der mange mennesker alle vegne.
Og så var der lige ris a la manden. Eller risengrøden som skulle laves i dag og mandlerne som skulle smuttes og hakkes. Nu er det meste vist også klaret og dagen er gået.

Vigga glæder sig meget til i morgen, men faldt heldigvis hurtigt i søvn. Det var et værre cirkus dagen før hendes fødselsdag, så det frygtede jeg lidt. Det må være al den bilrengøring, som havde udmattet hende.

Nu er der vidst bare tilbage, at ønske jer alle en glæde jul.

15696672_10154221970497218_1310754972_o