Madplan uge 1

Jeg har lagt et utal af mad billeder ind her på bloggen. Men det er svært at gøre der hver dag og i de periode, hvor jeg har fået gjort det har det fyldt lidt for meget. For lidt tid siden begyndte “De Normale” at lave madplans indlæg i billeder for hele den forgående uge og dette har jeg ladet mig inspirere af. 
Det er blevet nogle temmelig hurtige billeder og jeg har lige opdaget at de er blevet ret mørke. Dette vil jeg forsøge at ændre i næste uge. Jeg har sat billederne op som en lille collage og er lidt i tvivl om billederne er blevet for små – vil gerne vide hvad i synes?
I denne uge havde vi bestilt en måltidskasse fra Aarstiderne og 4 af retterne er derfra.

Mandag:
Tærte med spinat, kartofler og ost. Opskriften findes her.
Tirsdag:
Nytårsaften hos Eas forældre og vi fik 3 retters menu. Tapas til forret med krydrede, hjemmelavede pølser, æggemuffins med varmrøget laks, spansk pølse, krabbesalat, speltstang med bacon, et eller andet med kammuslinger og brød. Hovedretten bestod af saltkartofler, oksemørbrad, bønnesalat, gulerødder med masser af sesam, peberfrugtpure, oliven og masser af lækker sovs – så lækkert! Desserten var marengsbund, appelsin/banankage, flødeskum, vaniljeis, frugt, balsamico et-eller-andet, ost og kiks. Vi var meget mætte, hvis nogen skulle være i tvivl.

Onsdag:
Vi havde fået et stykke oksemørbrad med hjem fra Eas forældre og biksede en gang flødekartoffel sammen dertil. Vi kogte også lidt ærter man skal jo have lidt af det der grønt 😉

Torsdag:
Wraps med flank steak og guacamole. Opskriften findes her.

Fredag:  
Frisk pasta med rød pesto, ristepølser og ratatoullie. Opskriften findes her.
Lørdag:
Burritos med hakket oksekød, salat, creme fraiche og salsa

Søndag:
Rustik kalvegryde med tomater og rodfrugtmos. Opskriften findes her.

Share:

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *