20 ting som i (måske) ikke vidste om mig….

Jeg er blevet tagget i denne leg utallige gange på Instagram. Jeg besluttede dog at den hørte mere til her på bloggen…

1. Jeg er født 1988 og er derfor 25 år
2. Jeg mødte Ea da jeg var 17 år, vi har været sammen i snart 8 år, og været gift i 3,5 
3. Det er efterhånden 5 år siden jeg sidst var i byen eller ude og feste. Det siger mig virkelig ingen ting.
4. Det er efterhånden ligeså længe siden at jeg indtog alkohol. Jeg synes at druk og fulderi er temmelig overvurderet.
5. Jeg føler mig 100 år ældre end mine jævnaldrende – hvis i har læst ovenstående kan i måske selv gætte hvorfor 😉
6. Jeg sprang ud som homoseksuel kort efter jeg blev 16 år. Det var meget spontant, ikke særlig gennemtænkt og min mor reagerede ikke specielt positivt. 
7. Jeg tror at mange af mine nærmeste ville bruge ordet bedrevidende til at beskrive mig. Måske ikke som det første men er overbevist om at det nok skulle komme frem 😉
8. Jeg fremstår som en meget mild og rolig person, hvilket jeg også er. Men inden under mit meget milde ydre ligger også et stort temperament, som jeg tror ville overaske mange.   
9. Jeg er i følge mit pas 173 cm høj
10. Jeg bruger kontaktlinser 
11. Jeg bruger aldrig make-up og kan virkelig more mig over disse hashtags på instagram #nofilter #nomakeup. Vi er altså nogen som ser sådan ud hele tiden 😉
12. Jeg er opvokset i Næstved men har absolut intet tilhørsforhold til byen længere og har ikke været der i 4 år.
13. Jeg ved med sikkerhed at Ea er mit livs kærlighed og at vi kommer til at være sammen for evigt. Også selvom hun til tider kan være skide irriterende 😉 
14. Jeg drømmer om minium 2 børn og gerne 3. Hvis vi får en 3 tror jeg dog at det vil være mange år frem i tiden.
15. Jeg har været meget længe om at starte på uddannelse fordi jeg simpelthen ikke ved hvad jeg vil lave resten af mit liv. Nu er jeg ved at uddanne mig til pædagog og kan stadig blive usikker på om det er min helt rette hylde. Jeg overvejer derfor at læse pædagogisk sociologi når jeg er færdig. 
16. Jeg er lidt af en nørd og har siden jeg var helt lille interesseret mig meget for både computere og spillekonsoller. Efter jeg er blevet mor er dette dog en hobby som næsten er lagt 100% til side.
17. Jeg kan stort ser tilslutte al teknologi og samle alle møbler på egen hånd. Vi har slet ikke brug for de der mænd 😉 Jeg mangler dog lige at lære det med at bruge en borermaskine…
18. At blive mor er det største som nogensinde er sket i mit liv og jeg føler mig 1000% tilpas i rollen.
19. Jeg er en lidt genert type og kan nok godt virke temmelig stille når man ikke kender mig
20. Jeg elsker MAD. Jeg elsker at lave mad og at spise mad, som både jeg selv og andre har lavet.

Share:

1 Comment

  1. januar 14, 2014 / 6:48 pm

    Hej Louise,
    Sikke gode 20 – faktisk ret interessant læsning, og så ved man jo det med 🙂 Kan nikke genkendende til nogen af tingene, som ex det der med makeup (jeg smiler også altid af de hashtags) 😀
    God bedring med søde Vigga
    KH Katrine /Lilletutogmor 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *