Lille Storm

Vigga fik spillet “Lille Storm” i fødselsdagsgave af vores veninde. Selv havde jeg aldrig hørt om det. Det er et slags billedlotteri til de helt små hvor formålet er at træne barnets spilforståelse. Det varer heller ikke mere end en 10 minutters tid, hvilket er perfekt til Viggas tålmodighed. Desuden er det nogle meget genkendelige og hverdagsagtige ting der er på brikker og plade, så spillet fungerer også rigtig godt som sprogstimulering.

Den sidste uges tid hvor Vigga har været syg er det virkelig blevet spillet meget og hun synes det er så sjovt. Til gengæld kan hun også blive temmelig gal, hvis hun ikke lige mener at det er min eller Eas tur 😉 Hvis i går rundt og leder efter spil til de helt små så kan jeg altså virkelig anbefale dette. Det er rigtig godt lavet. Vi har en version, hvor Lille Storm skal ligges i seng men der findes vist en del forskellige. Spillet kan købes alle mulige steder men har bemærket at det kun koster 49.95 i Fætter BR, hvorimod det koster 79.95 de fleste andre steder. Nå men det var bare et lille tip herfra 🙂

Share:

2 Comments

  1. januar 22, 2014 / 8:12 pm

    Jeg har gået og ledt efter et spil jeg kan spille med Alba – Må fluks ned og købe et og se om det er noget for hende

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *