Vores vej til forældreskab – 3. del

3. del

Vi skulle lige sluge endnu et nederlag. Efter lidt tid ringede jeg igen til klinikken for at høre, hvordan og, hvorledes med det pletblødning. Jeg fik en tid til en HSU undersøgelse. Det er vidst det som man kalder en vandskanning. Under undersøgelsen fandt lægen, rigtig nok, en polyp. Hun mente at den kunne være grunden til, at æggene ikke kunne komme til at sætte sig ordenligt fast. Jeg fik derfor en tid til at få den fjernet. Man får den fjernet i fuld narkose.

D. 30/3-11 fik jeg fjernet en polyppen i livmoderen. Det var en ret smertefri oplevelse omend jeg var meget nervøs for det med fuld narkose. Jeg havde på klinikken fået fortalt, at når jeg fik menstruation igen skulle jeg tilmelde mig endnu et fryseforsøg. Jeg husker, at jeg ventede en evighed – men så længe var det vidst ikke 😉
Forresten så forsatte min pletblødning selvom jeg havde fået fjernet den polyp, hvilket bekymrede mig en del.

Mandag d. 16/5-11 blev der endnu engang taget to æg op af fryseren, på klinikken. Vi var meget nervøse for om de ville overleve optøningen. Vi havde jo været rigtig heldige sidste gang – kunne vi være det to gange?! To dage efter ringer laboratoriet til mig. Det er med kvalme og bankende hjerte at jeg tager den. Jeg er virkelig udmattet. Jeg kan ikke overskue det her behandlingsforløb længere.
Nå men.. Jeg svarer… Heldigvis overlevede det ene æg. Det var rigtig fedt. Men, hvis jeg skal være helt ærlig var jeg lidt skuffet. To æg giver større chance for graviditet og hvad nu, hvis og, hvad nu hvis. Man bliver ikke ligefrem fru. Positiv. Men vi var selvfølgelig taknemmelige.

Igen går turen ud til Hvidovre. Jeg får lagt ægget op og vi går derfra igen. Vi er begge meget stille på vejen ned af hospitalsgangen. Vi går slet ikke derfra med den samme entusiasme som ved de forgående forsøg. Det er nok mere et “Åh nej, hvad har vi nu i vente”. Vi troede slet ikke på det denne gang og endnu engang ventede der os 14 lange dage.

Faktisk gik dagene slet ikke så langsomt som de andre gange. Jeg kunne ikke mærke en dyt og min forventning om et negativt forsøg blev bare bekræftet. Så da der var gået lidt over en uge, hvor man normalt vil være omkring 3+2 ville jeg liiiige teste. I ved… Bare for at bekræfte jeg ikke var gravid 😉 Ea var meget uenig, at jeg skulle teste. Derfor skulle jeg gøre det mens hun ikke var hjemme. Jeg tester og der kommer med det samme en streg. Den klarer “strækt-arm-testen” og jeg er jo kun 3+2- Jeg bliver helt forvirret og ved ikke helt om jeg skal ringe til Ea. Men gør det alligevel. Hun starter med, at sige – “jeg vil ikke vide det”. Jamen, jamen øøh. Jeg får alligevel fortalt hende det, men vi er enige om at vi ikke helt tror på det. Det er stadig meget tidligt og det kan jo være endnu en bio.

Jeg tager en test om dagen indtil blødprøven. Stregerne bliver tydeligere og tydeligere.
D. 1/6-11er dagen for blodprøven og jeg tager endnu en test. Jeg tror næppe at teststregen kunne stå tydeligere. Alligevel var vi stadig skeptiske. Jeg får taget blodprøven og så er det hjem igen og vente på svar. Vi ringer endnu engang til klinikken. Sygeplejersken finder mit svar og siger straks “tillykke – du er gravid. Dit HCG-tal er super flot og ligger på 531 (det skal bare være over 100). Wow! Det mest ubeskrivelige følelse af totalt lykke og total angst strømmer ind over en. Nu ER vi der – der, hvor vi har drømt om at være. Denne følelse havde været det hele værd. Vi skulle være forældre!

Desværre var dette kun starten på vores rutschebanetur. Alt det kan i læse mere om her.

-Der gik lige over et år fra vi blev henvist, til jeg blev gravid. Det føltes som en evighed. Men på mange måder har vi været heldige og dette har vi altid været meget taknemmelige for. Da vi jo er to kvinder slap vi for at skulle bruge et år på at forsøge selv. Da jeg havde en lukket æggeleder valgte vores fertilitetsklinik at springe insemination over. Det er ikke alle klinikker som gør det. Vi kunne derfor have risikeret, at skulle prøve med insemination 3-6 gange på andre klinikker. Så selvom jeg var død-angst for at blive kastet så langt frem, så hurtigt så har det på mange måder været vores held. Jeg er ikke sikker på, at vi havde holdt i mange år. Og så havde vi alligevel nok. For selvom man er på bunden og man føler man ligger ned – så bliver man ved og ved. Drømmen om et barn er så inderlig og det er ikke noget man lige ligger på hylden. Der findes mange seje kvinder derude som bliver ved og ved – og jeg beundrer dem.

Det som jeg følte var meget svært under vores forløb var, at IVF behandling er sidste stop. Hvis det ikke virker, så er der ikke mere man kan gøre. Det var ude af vores hænder og kontrol findes ikke.

Jeg håber at nogen derude har fået glæde af at læse både min og de andre beretninger. Jeg sender held og lykke til alle BIB’er som læser med…

 

Share:

6 Comments

  1. januar 12, 2013 / 7:58 pm

    Tak for et spændende indblik i jeres vej til at blive forældre til jeres smukke datter. Og Gud hvor føler jeg mig dog priviligeret at have fået 3 skønne børn uden hjælp og i første forsøg hver gang. Hvor er naturen og vi mennesker bare underfundigt skabt.

  2. januar 12, 2013 / 8:04 pm

    Tak fordi du/i ville dele jeres historie. Har læst hvert et ord. Jeg håber vi fortsat bliver i IUI da jeg blev gravid i 3 forsøg sidste år. Endte jo desværre i en SA, men det står der nok om inde hos mig.
    endnu engang, tak fordi i ville dele.

    • januar 12, 2013 / 10:10 pm

      Det var skam så lidt. Jeg er glad for, at du havde lyst til at læse med hele vejen.

      Jeg krydser fingre for, at det snart lykkes for jer!

  3. januar 13, 2013 / 3:31 am

    Mange tak fordi i ville dele jeres gribende historie. Sikke en tur i har været i gennem – jeg beundre jeres gå på mod og vlljestyrke – og se noget fantastisk der kom ud af det. Var lige oppe for at amme her Kl 04.29 og ville lige tjekke de blogs jeg følger for at blive lidt søvnig igen. Men kunne jo slet ikke slippe jeres historie og måtte bare have det hele med. Men nu skal der soves 🙂

  4. januar 13, 2013 / 11:22 pm

    Hvor er det fantastisk, at du/i vælger at dele jeres historie med os. Og hvor dejligt, at i har fået en dejlig datter. Jeg ser frem til fortsættelsen, og jeg håber, at i snart får en lillebror/-søster, som Ea skal føde 🙂 Kh. Jelena (mor til to drenge på hhv. 23 mdr og 7 mdr.)

  5. januar 15, 2013 / 3:51 pm

    Hejsa

    Jeg vil også slutte mig til mængden og takke for jeres åbenhed. det er vigtigt at dette emne ikke er tabu, og at man kan snakke frit om problemer med at få børn. Det er babyklinikken der vises på kanal 4, også et tydeligt tegn på.
    Og det med at teste mange gange 🙂 Kender det godt. Det er skørt og sjovt, men det er jo også svært at tro den er der, når processen har været så vanskelig.

    Tillykke med jeres graviditet, baby og dejlige familie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *