Spisestel

Vores spisestel fik vi af min mor dengang vi flyttede sammen. Vi har været super glade for det men vi er nået dertil, hvor vi rigtig gerne vil have noget nyt. Jeg har længe været forelsket i den serie fra Royal Copenhagen, som hedder Sort Mega Riflet. I dag havde vi så et vennepar på besøg, som lige har købt fra den serie der hedder Elements. Jeg kendte ikke denne serie og har lige været inde og kigge lidt på den. Jeg kan faktisk rigtig, rigtig godt lide den.

Det er rigtig svært at vælge for vil jo gerne være helt afklaret nu, hvor de koster en del penge.  Desuden synes jeg det hele er fint på sin egen måde – så nu skal vi bare beslutte, hvilket stel vi kunne tænke os at få herhjem.

Hvilket spisestel har i eller, hvilket ønsker i jer? 🙂

Spisestel
Spisestel
Spisestel
Share:

23 Comments

  1. januar 20, 2013 / 7:39 pm

    Vi skal gerne ende ud med at have en blanding af blå elements, musselmalet og blå riflet mega…

    Der ud over bliver der også tilsat lidt “mormor”-stel fra Normann Copenhagen, og muligvis også lidt af Gry Fagers “Stitches”… Og lidt blå lotus hvis jeg kan få mine hænder på noget…

    Men som du måske fornemmer, så er vi stadig på samle sammen stadiet herhjemme ;0)

    • januar 20, 2013 / 8:17 pm

      Det lyder som en interessant samling. Jeg glæder mig til, en dag, at se det færdige resultat 🙂

      Jeg kan rigtig godt selv lide at mixe ting og især farver. Men har besluttet mig for, at dette skal være simpelt, så er jeg sikker på at kunne holde det ud i mange år…

  2. januar 20, 2013 / 7:57 pm

    Jeg er selv begyndt at samle på Mega mussel i det blå, det synes jeg bedst om og så er min ynglings farve blå :o)
    Planen er når vi har samlet så vi kan dække til 10 pers. så ryger det hvida aida ud og så har vi nogle sorte firkantede tallerkner fra aida (aroma)som vil blive til hverdag og royal copenhagen til til pænt brug eller særlige anledninger:)

    • januar 20, 2013 / 8:20 pm

      Vi har også det hvide, firkantet, aida. Hvis vi nogensinde får samlet et helt RC stel, så bliver det helt klart et hverdagsstel også – ellers tror jeg det ville blive brugt alt for sjældent herhjemme 🙂

  3. januar 20, 2013 / 8:01 pm

    Jeg drømmer om Kählers Mano stil i forskellige farver! 🙂

    • januar 20, 2013 / 8:21 pm

      Jeg kendte det ikke, så har lige googlet det. Det ser super fint ud og jeg kan sagtens se det for mig 🙂

  4. Mie Rahn
    januar 20, 2013 / 8:02 pm

    Vi har hele stellet fra Erik Bagger til 20 personer.
    Nu har jeg så besluttet, at vi vil begynde at samle på blå mega riflet, og så “blande” det med stellet fra EB – det tror jeg kunne være SÅ smukt! 🙂

    Så ikke overraskende, synes jeg I skal samle på sort mega riflet 😛

    • januar 20, 2013 / 8:22 pm

      Det er altså også rigtig fint. Men må indrømme at jeg er faldet for elements 😉

  5. Anonymous
    januar 20, 2013 / 8:05 pm

    Jeg er til hvid riflet. Det er smukt og til at betale og så kan det kombineres forholdsvist smertefrit med Mega’et da det jo er det alle stregerne er tegnet på : )

    • januar 20, 2013 / 8:23 pm

      Du har helt ret. Jeg er sikker på at vi også kommer til at mixe det.

  6. januar 20, 2013 / 8:11 pm

    Jeg elsker Royal Copenhagen. Først har jeg samlet et komplet stel af mussel mega i blå til 12 personer, og efter jeg blev færdig med det begyndte jeg at samle på White elements, som i også har kigget på. Vi brugte mussel mega ret ofte, og jeg blev faktisk ret træt af at se på det i længden. Efter jeg er blevet færdig med at samle på White elements til 12 personer, så har jeg fortrudt, at jeg ikke havde nøjes med dette enkle, hvide stel, for det er så flot både til hverdag og fest. Det kan peppe den kedeligste frikadelle op, og det kan være fornemt til fest. Jeg vil KLART anbefale Det enkle White elements, så i ille bliver træt af de om 10 år igen. For det er mange penge at have liggende i skabene, hvis det ikke falder i ens smag.
    Jeg synes også det kan se voldsomt at dække et helt middagsbord med mussel mega, og det er svært for mig at vælge mønstrede og vilde duge, fordi stellet i sig selv er så farvet. Det er også meget nemmere med det enkle hvide elements.
    I kan jo så vælge at sætte flotte mussel mega eller blue elements tilbehør fx skåle og fade til White elements stellet, for at pifte det op til fest.

    Man kan spare mange penge ved at købe stel ude på Royal Copenhagen outlet på Frederiksberg. Det kan anbefales..

    Jeg glæder mig til at høre hvad i vælger.. 🙂

    Mvh Ditte

    • januar 20, 2013 / 8:29 pm

      Hold da op. Du har da fået samlet lidt 😀

      Jeg kan godt følge dig i det med at blive træt af noget. Jeg forsøger virkelig også, at tænke fremad. Lige nu kunne jeg nok godt finde på at kombinere det multifarvet elements, men tror jeg ville blive træt af det i længden. Som du selv skriver – det r dyrt at have liggende i skabene 🙂

      Jeg har slet ikke tænkt på det med dug på bordet. Du har da helt ret kan jeg godt se. Jeg har til gengæld tænkt på at det ikke passer så godt til alt mit le cruset 😉 Så det kan egentlig godt være vi holder os til det hvide stel. Det må jeg lige tænke over.

      Tusind tak for dit indlæg 🙂

    • januar 20, 2013 / 8:31 pm

      Er det forresten 2. sortering i outlettet? 🙂

  7. januar 20, 2013 / 8:20 pm

    de multifarvet elements i turkis står på vores bord 😉

    • januar 20, 2013 / 8:30 pm

      Turkis er en af mine ultimative yndlingsfarver! Det kan jeg godt forstå du har valgt 🙂

  8. januar 20, 2013 / 8:36 pm

    Vi har Rosendahls Grand Cru 🙂

    • januar 21, 2013 / 7:06 pm

      Det er også super fint! 🙂

  9. januar 20, 2013 / 9:57 pm

    Jeg lagde ud med at samle RC’s signatur stel (riflet med print af stemplet fra bagsiden). Jeg havde så planer om at kombinere det med hvid riflet, blå mega og mussel. Nåede at få samlet hvid riflet også, og blev så træt af signatur som jeg solgte. Og så røg den plan 🙂
    Vi bruger nu hvid riflet til hverdag og fest, samtidig med at jeg samler diverse stel fra Aluminia. Lise, Alma, Lone, Corinna og Sonja er favoritterne, men der er plads til det hele. Og i anerkendelse af at jeg løbende skifter smag, køber jeg det jeg har lyst til i øjeblikket og så længe jeg har fået det til en god pris ved jeg at det altid kan sælges igen. Udskiftniger længe leve!

  10. januar 20, 2013 / 10:25 pm

    vi har det gamle blå musselmalet både med blonde og halvblonde osv. + empire – det er altsammen købt på loppis billigt, da der er skår hist og her, men så tør vi også bruge det og lade Vera bruge det 😀 vi er nogle fattigrøve og har ikke råd til at købe det nyt (+ jeg vil slet ikke have lyst til at have så dyre tallerkner, jeg ville jo dårligt turde bruge det ha ha 😀 ) og så er jeg meget mere til en god blanding, det må gerne være lidt skævt 😉

    • januar 21, 2013 / 7:08 pm

      Du er også så god til med med loppis, Pia. Det misunder jeg altså lidt 🙂

      Det hvide elements er ikke SÅ dyrt og så er der brud garanti på det i 2 år – så må Vigga da have lært at man ikke kaster tallerknen på gulvet når man er mæt 😛

  11. januar 20, 2013 / 10:36 pm

    Jeg har det hvidriflet hjemme hos mig og er super glad for det. Det er meget enkelt 🙂

  12. januar 21, 2013 / 4:32 pm

    Plejede at have H.C Andersen stellet, men har nu langsom skilt mig af med det, da det hurtigt gik ud af produktion. Og blev lidt ked af de hvide hverdagstallerkener. Og ja et fint stel blev bare så sjældent brugt. Går istedet og finder forskellige tallerkner mm på genbrug som jeg kan lidt…eller ved at kæresten eller ungerne vil syntes er smukke eller sjove. Så intet passer rigtigt sammen, eller netop passer det sammen pga det skæve finuerlige over det…

    • januar 21, 2013 / 7:11 pm

      Det lyder rigtig fint. Jeg kan også rigtig godt lide skævt og finurligt – jeg får det bare aldrig gjort.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *