Malkeko!

Tidligere sad jeg og kiggede efter billeder, til et fødselsdagskort. Jeg faldt så lige over nedenstående billede. Jeg morer mig virkelig over det nu, men det var virkelig ikke sjovt at skulle pumpe mælk ud i flere måneder. Da Vigga blev født var hendes sutterefleks ikke udviklet endnu. Efter kejsersnittet kom jeg ned til hende et kort stykke tid og blev derefter, hurtigt, sendt op for at pumpe ud.

De første par gange kom der omkring 1 ml, men sygeplejerskerne sagde at de var meget vigtige og Vigga skulle selvfølgelig have dem. Husker Ea stå der med små engangssprøjter for at få det op af flasken. Hun blev virkelig god til at få det hele, af de små sjatter op – hihi. Nå vi kom ned på afdelingen med det var sygeplejerskerne virkelig begejsteret; “Aj, hvor er det flot”, “Det var så godt det der” – et lille amme heppekor. Det var faktisk rigtig sødt og man blev altså lidt stolt af sig selv 😉

Det var en kæmpe sejr, da jeg for første gang havde fuld mælk til Vigga (som hun fik igennem en sonde). Jeg havde jo ikke selv styr på, hvor meget mælk jeg havde. Pumpede blot ud, sat det i et køleskab og derefter blev det sendt ned til et mælkekøkken. Så en dag, hvor jeg sad med Vigga kom sygeplejersken ind til mig og sagde “Yes! Louise du har fuld mælk til Vigga i dag – hvor er det bare flot”. Det var en fantastisk fornemmelse. Så skulle hun ikke længere suppleres med donor-ammemælk og jeg var den som gav mit barn mad. Jeg gik virkelig meget op i det med amningen og var konstant nervøs for om noget skulle gå galt, så jeg ikke kunne amme hende.

Det lykkes heldigvis. Det var hårdt ingen tvivl om det. Jeg startede jo ud med at skulle pumpe ud de første par uger. Man skal pumpe ud ca. hver 3 time i døgnet. Men jeg fik problemer med mælkeknuder fik jeg besked på, at pumpe ud hver anden time.
Efter et par uger kunne Vigga så småt begynde at spise en smule. Selvfølgelig ikke sit fulde behov, men et par milliliter her og der. Så først op på vægten og veje hende, på med suttebrik, amme hende, op på vægten igen for at se, hvor meget hun havde spist, give hende sonde og derefter pumpe ud. Det var altså noget af et mas. Sådan forsatte det i et par måneder, indtil hun fik fjernet sonden. Men det var det hele værd! Jeg ville gøre det igen tusind gange for jeg tror det har haft stor betydning for den nærhed og det bånd, som Vigga og jeg har i dag.

Hold da op en masse jeg fik skrevet. Det var slet ikke meningen. Det ene ord tog vist det andet. Nu til det som jeg rent faktisk ville skrive om, billedet som jeg fandt…

Når man pumper ud kan man nok ikke undgå, at få en overproduktion af mælk og dette er så resultatet af det. Vi brugte det til Viggas grød de første to måneder. Det var en super fed fornemmelse – man bliver vidst lidt småtosset når man sådan bliver mor.

Share:

4 Comments

  1. januar 30, 2013 / 1:42 pm

    Haha hvor jeg dog kender de flasker alt for godt. Men dejlig historie 🙂

  2. Anonymous
    januar 30, 2013 / 2:12 pm

    Kunne da være et super billede til Viggas fødselsdagsinvitation et år… Hun har jo ikke vokset sig stor af ingenting ; )
    Og ja, man bliver skør som mor! Men nok mest første gang ; )
    Kh. Sofie

  3. januar 30, 2013 / 7:04 pm

    Hold da op, for et fint lager du fik lavet! Jeg synes det er så fedt at du fik amningen op at køre. Du må virkelig have følt dig som den sejeste <3

  4. januar 30, 2013 / 7:42 pm

    hahaha det er vildt!!!

    Jeg havde samme mængde i fryseren på sygehuset…. + en skuffe fuld i fryseren hjemme, desværre endte det så med at alt røg ud, da Mikkel ikke kunne tåle min mælk og kom over på 100% mme i stedet for… rimelig spildt arbejde :-S

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *