Vi har meldt Vigga ud af hendes fritidshjem

Ja, vi har sgu gjort det. Vi har meldt Vigga ud af hendes fritidshjem. For halvanden måned siden skrev jeg om, at vi overvejede at melde hende ud og at hun derfor skulle prøve selv at gå hjem fra skole. Det kan i læse mere om her og her.

Egentlig ville jeg helst, at hun forsat var tilmeldt og kunne vælge det til og fra som hun ville. At hun havde mulighed for, at gå derhen og lege med sine venner, hvis det var det som hun havde lyst til. Men efter halvanden måned, hvor hun er gået hjem selv og bestemt ikke har haft lysten til at tage i fritidshjem, har vi meldt hende ud. Vi har ikke haft behov for at, overtale hende til at tage derhen eller, bestemme det. Og så virkede det alligevel som et spild, at forsætte med at betale for en plads som hun ikke bruger. Derfor er hun nu officielt udmeldt. Det er jo heller ikke værre end, at vi kan melde hende ind igen – hvis hun i løbet af de næste par år fortryder.

På en måde er det også en stor lettelse. Vi var kede af at hun, oveni de allerede lange dage ovenikøbet, skulle på fritidshjem. Desuden værdsætter vi al den tid vi kan få med hende. Hun er jo virkelig ved at være stor. Og bortset fra fritidshjemssituationen, så fravælger hun os og, tilvælger sine venner i meget højere grad end tidligere. Dette er jo en helt naturlig del af hendes udvikling og hendes løsrivelse fra os, men indimellem kan det føles lidt sørgmodigt.

Derfor er dette nu en ordning vi alle tre trives rigtig godt med. Vi er jo på arbejde når Vigga kommer hjem, men som regel sover børnene lige lidt endnu. Derfor har vi mulighed for, at tage godt imod hende så hun lige kan lande ordentligt. Børnene, langt de fleste i hvert fald, er meget glade for Vigga. Og hun har altid været ufattelig glad for dem. Vi kan dog godt mærke at de, efter hun er begyndt at komme tidlig hjem, er begyndt at lade sig irritere lidt af dem. Det er ikke noget hun tydeligt udviser, men jeg kan mærke det på hende. Hun er generelt et meget overbærende barn, når det ikke kommer til hendes forældre, og finder sig i ufattelig meget. Men en stor del af vores dagplejebørn er blevet over 2 år og hun synes vidst ikke de er så medgørlige for tiden. De hører ikke efter når hun vil læse for dem og hun føler vidst også, at de “saboterer” de lege hun prøver at lege med dem. Men hun er forsat meget sød og overbærende – men man kan godt mærke at det er ved at blive lidt for meget for hende og at hun er begyndt, at trække sig lidt mere. Men det er helt fint og forståeligt. Vigga er nok det, som man vil kalde en “rigtig-Per”, hvilket hun ikke har fra fremmede. Og derfor kan det være enormt drænende for hende, at være sammen med børn som konstant skal prøve regler og rammer af. Og i kender jo selv 2-årige?

Så status er at det går rigtig godt med ikke at gå i fritidshjem længere. Vigga trives med det. Hun har i højere grad overskud til fritidsaktiviteter. Og så er hun blevet rigtig godt til at trække sig lidt fra dagplejelivet når nu det bliver lidt for meget.

Vi har meldt Vigga ud af hendes fritidshjem

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *