At smide alt hvad man har i hænderne

I de sidste par år har Ea og jeg talt og drømt meget om et simplere liv. Vi er helt klart inspireret af nogle af alle de instagrammere som har gjort drømmen til virkelighed, smidt alt hvad de havde i hænderne, og taget det store skridt. De er flyttet væk fra storbyen, har sat karrieren på standby og har i stedet besluttet sig for at dyrke de nære værdier. Og det misunder jeg dem helt vildt. Det er fucking sejt.

Vi bor i København og vi elsker storbyen. Men af os til føler vi os fanget hamsterhjulet og jeg har aldrig set mig selv som en hamsterhjulstype. Vi har en privat dagpleje som kører SÅ godt og vi føler os virkelig priviligerede. Kl. 15.30 skynder jeg mig ned i fritten for at hente Vigga, fordi jeg har savnet hende hele dagen, og når vi kommer hjem… Så er jeg for træt til at lege med hende fordi jeg har brugt alt min energi på andres børn. Det har jeg mega dårlig samvittighed over.

Vi arbejder faktisk kun deltid nu. Vi har åbent 34,5 timer om ugen. Men udover dette er der også en masse praktisk arbejde som oprydning, hjemmeside, ventelister, kommunikation med nuværende og kommende forældre som tager meget tid. Det er selvfølgelig når Vigga er lagt i seng, men vi arbejder uden tvivl mere end de 34,5 time om ugen. Vores løn er meget fornuftig og det giver os en masse frihed når vi så ikke arbejder. En masse muligheder for at tage væk sammen, som familie, og bare være sammen på nært hold. Men vi savner det også i hverdagen.

Jeg tror det er et stort dilemma for mange pædagoger; det faktum at man aflevere sit eget barn for at passe andres. Nu er vi selvfølgelig nødt til at aflevere Vigga i en periode af dagen, da hun går i skole – men alligevel.
Faktum er at det også koster penge at bo på landet. Og vi har desværre ikke en uddannelse, hvor man kan arbejde hjemmefra et par timer om dagen og stadig leve nogenlunde fornuftigt. Men mere nærvær i hverdagen er klart en stor drøm for os og noget vi vil arbejde hen imod på den ene aller anden måde. Så må vi blot håbe at det bliver før, at Vigga bliver så stor at hun ikke længere gider være sammen med os. Vi er allerede nået til at jeg ikke må synge på gaden længere….

Lige nu kan jeg ikke helt se hvordan det hele skal gå op i en højere enhed. Men det kan jeg måske en dag? Skriv endelig hvis i har trukket karrierestikket og fortæl om hvordan jeres liv hænger sammen – eller anbefal nogle gode instagram profiler, hvor man kan blive endnu mere inspireret.

Share:

2 Comments

  1. Sofie
    september 21, 2018 / 6:47 pm

    Hej 🙂

    Jeg passer vores 3-årige datter hjemme, og min hustru arbejder fuldtid. Vi lever af hendes løn. Det er planen at jeg går hjemme til vores datter (og forhåbentlig en kommende søskende skal starte i skole). Det var et kriterie, da vi købte vores hus, at vi skulle kunne sidde for en indtægt. Det kan sagtens lade sig gøre 🙂

    Du kender nok neohippe og Maj_my?

    Håber I finder den løsning der passer jer!

    Dbh Sofie (I passede forresten min niece Viola en årgang 😉 Lille verden!)

    • Louise
      Forfatter
      september 22, 2018 / 11:55 am

      Hej Sofie.

      Hvor er det dejligt for jer og sejt i har kastet jer ud i det 🙂

      Problematikken for os ligger nok særligt i det med at flytte ud fra byen. På nuværende tidspunkt kunne vi egentlig godt klare os for en indkomst, men lige så snart vi opgav vores nuværende erhverv og flyttede væk fra det – så ville det knibe noget mere. Der ville i hvert fald ikke være meget plads til andet end at leve og så skal man jo gøre op med sig selv om man kan leve med det.

      Arh. Jeg kan faktisk godt huske, at hendes far nævnte at han havde en søster som kendte min blog. Håber det går hende godt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *