Ikke for enhver pris

Mange emner er relevante for indlægget i går. Nu gav jeg det titlen “at være homoseksuel med tyrkisk baggrund”, men det er kun en del af pointen. Det er ikke kun tyrkiske eller muslimske forældre, som har svært ved at acceptere deres homoseksuelle børn. Slet ikke. Min mor tog det faktisk værre end min far til at starte med. Hun accepterede det dog med tiden, men det gik lang tid før jeg havde følelsen af, at hun syntes det var helt okay.

Den vigtigste pointe er, at man ikke skal stræbe efter at havde sine forældre i sit liv for enhver pris. Det kan blive for dyrt. Respekt er en gensidig ting og går altså to veje. Jeg har lært at jeg ikke kan leve mit liv efter mine forældres ønsker og præmisser. At prisen bliver for dyr.
Jeg har ikke valgt mine forældre – de har valgt mig – og det mindste man burde kunne forvente at sine forældre er respekt og accept af de valg man foretager i sit liv. Så længe de ikke er skadelige for en selv eller for andre.

Jeg har i mange år følt ansvar og skyld overfor mine forældre. Følt jeg skulle passe på dem og sørge for, at de ikke blev kede af det. Derfor var det svært for mig at sige fra og sætte mine egne behov først. Og hvis jeg gjorde det, så fik jeg kæmpemæssig skyldfølelse som fyldte alt i mig. Jeg har med årene lært, at mine forældre ikke er mit ansvar. At jeg ikke skal tilpasse mit liv for at passe på deres følelser. Det har været en lang process og fra den startede til jeg var afklaret er der i hvert fald gået 10 år.

Jeg er afklaret nu, men engang i mellem får jeg stadig skyldfølelse. Jeg er dog hurtig til at afværge de tanker og det er det der er vigtigt. Jeg håber aldrig Vigga får følelsen af, at skulle passe på mig – jeg håber hun ved det er mig som passer på hende.

Jeg tror at mange mennesker har det sådan. At man gerne vil tilfredsstille sine forældre, gøre dem stolte. Man træffer nogle valg, som man måske i momentet tror er sit eget behov, men senere finder man ud af, at man i virkeligheden traf valget ud fra nogle andres behov.
Jeg er glad for, at jeg har taget de valg jeg har. Jeg er ked af, at jeg har slået mig selv oven i hovedet på grund af dem. Men nu har jeg lært at stå ved mine valg og tage ansvar for mig selv i stedet for andre. Og jeg har fået en fantastisk familie ud af det.

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *