At være homoseksuel med tyrkisk baggrund

Dette er et emne som for mig er ret personligt og derfor har jeg berørt det meget lidt. Mit forhold til min far har altid været en forfærdelig rutsjebanetur og jeg har nok ikke været helt klar til at hverken tale eller skrive om det før nu. Nu hvor jeg er afklaret.
Jeg blev inspireret til at fortælle min historie og det kommer sig egentlig af, at jeg i går læste dette indlæg. Jeg har fulgt bloggen i nogle år og den er bestemt anbefalelsesværdig.

Jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte. Jeg tror jeg starter der, hvor det hele begyndte.
Tilbage i 80’erne mødte min mor en kurdisk mand fra Tyrkiet. De arbejdede på samme diskotek og på trods af at de begge var optaget – så forelskede de sig.
De var begge i starten af 20’erne og der gik ikke mange måneder før min mor blev gravid med mig. Min far kom fra en lidt kompliceret baggrund og var, kort forinden, blev tvunget til at gifte sig med sin kusine hjemme i sin landsby. Derfor var han stukket af, i nattens mulm og mørke, og nu ventede han altså barn med min mor.

Sådan som jeg har forstået det, så kæmpede min mor en del med sin familie i forhold til min fars nationalitet. Det er dog ikke noget jeg har mærket til i min barndom, så de må have været kommet sig over det. Min fars familie var temmelig meget ude af billedet på dette tidspunkt og jeg ved faktisk ikke, hvor meget kontakt han havde til dem på daværende tidspunkt.

Min far gik hjemme med mig de første par år af mit liv. Meget atypisk for en tyrkisk mand og jeg kan på ingen måde forstille mig, at dette nogensinde er sket. Men det er det altså.
Jeg husker ellers min far som meget fraværende i mit liv. Jeg husker mest at han var på arbejde, sov eller var i den tyrkiske klub for at spille kort.

Jeg oplever egentlig at jeg bliver opdraget på to forskellige måder i disse år. Jeg lærer hurtigt at passe ind i to forskellige kulturer og jeg ved præcist forskellen på hvordan jeg skal opføre mig når jeg er sammen med min danske familie og når jeg er sammen med min tyrkiske. Børn er vanvittigt gode til at tilpasse sig og jeg tror ikke jeg tænker så meget over det. Mine forældre ser mest tyrkere og alle mine mors veninder er, stort set, gift med tyrkiske mænd.

Da jeg var knap 10 år gik mine forældre fra hinanden. Det var faktisk et stort traume for mig og det påvirkede den sidste del af min barndom meget. Min mor sås ikke længere med nogle af hendes veninder og min far omgik ikke længere danskere. Herfra blev mit liv delt op og jeg tror jeg blev mere bevidst om forskellen på de to forskellige kulturer.

Min far blev ret hurtigt gift med en ny kvinde fra Tyrkiet. Hun kunne ikke tale dansk eller engelsk for den sags skyld. Og mine tyrkiske kundskaber er meget små. Min fars hjem blev lige pludselig meget tyrkisk. I Tyrkiske ægteskaber er det ikke så populært, at tage tidligere børn med sig. Og jeg var bestemt ikke populær i min nye stedmors øjne.

På trods af at min fars fravær, så elskede jeg ham meget højt. Jeg forgudede ham og jeg var meget stolt af ham. Jeg elskede den tyrkiske del af mig og jeg har også haft perioder hvor jeg “dyrkede” det meget. Jeg kan huske der engang var én som sagde jeg skulle stoppe med, at blære mig med at min far var fra Tyrkiet. Men jeg synes det var sejt.

Da jeg blev teenager begyndte jeg at tage mere afstand til min far og hans familie. Det var egentlig mest på grund af hans kone, som ikke kunne fordrage mig og udnyttede enhver lejlighed til at straffe mig for min fars fravær i hendes liv. Men jeg begyndte også langsomt, at indse at det ragede min far og at han var sig selv nærmest. Og da jeg var omkring 14 år, så stoppede jeg med at tage på weekend hos ham.
Jeg havde stadig kontakt til ham og så ham stadig ofte på hans arbejde. Men jeg gad ikke besøge ham hjemme.

Da jeg var 14 år tilbød min far mig, at jeg kunne tage til hans landsby og besøge hans familie. Min fars forældre, søskende osv. bor stadig i Tyrkiet. Vi har meget lidt tæt familie i Danmark og da min far stadig er på dårlig talefod med sin familie efter han stak af – ja så havde jeg aldrig mødt min farmor, farfar, fastre og onkler.
Jeg takkede ja til tilbuddet. I dag ved jeg ikke hvad fanden jeg tænkte på, men det gjorde jeg altså. Jeg rejste ned til min fars landsby, alene, i 5 uger.
Det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. Min tyrkiske familie er fantastisk og jeg har sjældent mødt dejligere mennesker i mit liv. Det var en kæmpe oplevelse og jeg var enormt trist, da jeg skulle forlade dem igen. Inderst inde vidste jeg også at det var for altid.

I denne alder begyndte jeg langsomt at blive mere bevidst om min seksualitet. Bekymrede det mig, at min far var muslim? Big fucking yes. Jeg var ikke klar til at sige farvel til den del af mit liv. På ingen måde. Da jeg sprang ud for min mor og mine venner som 16-årig var der også med klar besked om, at min far IKKE skulle vide noget om det. Jeg har decideret angst for, at han skulle opdage det. Så de første par år levede jeg ret meget et dobbeltliv over for min far.
Jeg havde en del bøssevenner, da jeg var yngre, og jeg er mange gange blevet skældt ud af min far for at rende rundt med drenge. Hver gang at en af min fars venner så mig – gik det direkte tilbage til ham – og så skulle jeg høre for det. Min kusine fortalte mig engang, at en anden kusine havde sagt at jeg havde en ny mand i min seng hver aften. Det kunne jeg så kun grine af, men jeg har måtte finde mig i lidt af hvert og har fået en del reprimander fra min far igennem årene. Helt unødvendigt men det kunne han jo ikke vide dengang.
Jeg skilte mig desuden meget ud. Jeg havde en anderledes tøjstil end anderledes frisure og anderledes interesser. Jeg tog på efterskole, hvilket i følge min far kun var for børn som ikke kunne opføre sig ordentligt og havde problemer derhjemme. Jeg har lagt øre til meget gennem tiden.

Da jeg blev 18 år skulle jeg flytte sammen med Ea. Her sagde min mor, at hun troede det var på tide at vi fortalte det til min far. Men hun ville gerne gøre det. Det passede mig mere end fint. Jeg kan ikke huske præcist hvordan det gik. Jeg tror nok han havde sagt noget i retningen af “hvad har hun nu fundet på?”. Jeg brugte en del af mine teenager år på at skjule ting for min far. Piercinger, rygning, fester, venner osv. Jeg tror han var ret træt af mig på det tidspunkt. Men jeg har faktisk opført mig voldsomt pænt som teenager. Måske ikke i forhold til hans standard – men i forhold til den danske 😉

Jeg havde det lidt stramt med at skulle tale med min far efterfølgende. For hvad ville han sige? Men jeg husker det nu som en helt normal samtale og efterfølgende snakkede vi ikke mere om det. Det var faktisk en stor lettelse for mig.

Et par år senere dukker han pludselig op hjemme hos Ea og jeg. Jeg var vildt glad for at se ham og for han kom på besøg. Han skulle overnatte en enkelt nat og så ville han køre igen. Han boede der så i 6 måneder!! Dette var de vildeste 6 måneder af mit liv og jeg måtte lære meget om mig selv, mit forhold til min far og mit forhold til Ea.

Det er svært at beskrive disse 6 måneder fordi de var så intense – på den dårlige måde. Som jeg allerede har skrevet så lærte jeg i en tidlig alder, hvordan jeg skulle opføre mig sammen med min tyrkiske familie og hvordan jeg skulle opføre mig sammen med min danske familie. Ea havde kun mødt min far en gang og havde aldrig set den side af mig. Nu så hun pludselig den side af mig, hver dag og hun kunne ikke lide det. Det havde jeg meget svært ved, at forstå for det var jo en helt naturlig del af mig. En del som jeg slet ikke tænke over.
Når min far sagde hop – så sagde jeg hvor højt. Det var klart sådan Ea oplevede det. Og jeg var meget splittet. For jeg tror faktisk min far oplevede at jeg gjorde det samme med Ea. Jeg prøvede virkelig at jonglere det hele, så godt jeg kunne – men det var svært. Jeg var drænet mentalt og det var Ea og mit forhold faktisk også. Det hele var meget tæt på at slutte lige der fordi jeg ikke kunne sige fra over for min far.
Men det var også her jeg lærte, at jeg måtte prioritere Ea og mit liv med hende. Hun var der altid for mig. Jeg kunne altid regne med hende, men min far så jeg måske engang om året, hvis jeg var heldig på dette tidspunkt. Min far som aldrig havde været der for mig.

Her begyndte en personlig process for mig, hvor jeg måtte løsrive mig fra min far og hans meninger og holdninger om mig. Det tog mig en del år og det er nok først rigtig i disse år, at jeg med 100% sikkerhed kan sige at jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad han synes om mig og mit liv. Han må tage det eller lade være. Nogengange tager han det andre lader han være.
Min afklaring begyndte for 8 år siden, da Ea og jeg blev gift. Han var inviteret og havde sagt ja tak til invitationen – til min store overraskelse. Men han dukkede ikke op. Og herefter hørte jeg ikke fra ham i 4 år. Pludselig kontaktede han mig igen. Jeg tror han fandt ud af, at vi havde fået et barn. Han mødte Vigga da hun var to år og han er rigtig vild med hende. Og hun er ligeså med ham, men han køber også ufattelige mængder slik til hende og giver hende penge til legetøj. Efterfølgende har vi haft sporadisk kontakt lige indtil november sidste år. Der var vi til en begravelse sammen, da min tante var død. Og efterfølgende har jeg ikke hørt fra ham. Jeg tror egentlig ikke, at der er en årsag til det – men det er også ligegyldigt. Det eneste der betyder noget er, at det ikke betyder noget for mig. At jeg er afklaret med, at sådan er det bare.

Foruden en enkelt kusine, så har jeg ikke kontakt til resten af min tyrkiske familie. Jeg har selv slettet alt hvad der hedder facebook, telefonnumre osv. efter jeg giftede mig med Ea. Jeg vidste det ville rygtes hurtigt og jeg tror jeg slettede alt som en forsvarsmekanisme. Jeg orkede ikke kommentarer, prædikener om min livsstil, blikke eller andet. Men jeg gav dem heller ikke chancen for, at acceptere det og det må jeg selv leve med.

Jeg har det godt i dag. Jeg har selv taget de værdier med mig fra min barndom som jeg synes er vigtige. Jeg synes selv at jeg har taget lidt af det bedste og jeg har både den danske og tyrkiske kultur i mit hjerte. Jeg ville aldrig svigte Vigga. Hun ville aldrig kunne gøre noget forkert. Gør hun noget i fremtiden, som jeg ikke ville gøre, så hanker jeg fucking op i mig selv og er der for hende!

Share:

2 Comments

  1. Louise
    juni 19, 2018 / 7:48 am

    Stærk historie, tak fordi du deler ❤️

    • Louise
      Forfatter
      juni 19, 2018 / 6:17 pm

      Tusind tak!
      Det betyder meget for mig <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *