Boganbefaling: Kære Zoe Ukhona

Kære Zoe Ukhona er bloggens første boganbefaling. I hvert fald af den voksne slags. Jeg vil rigtig gerne anbefale den da det, for det første, er en smuk og rørende beretning. Desuden er det en beretning jeg på mange måder kan relatere til. Vi har selv været igennem et fertilitetshelvede og har mærket, hvordan magtesløsheden og sorgen får overtaget ens liv.

Bogen er skrevet af Pelle Hvenegaard og er en fortælling om hvordan han mødte sit livs kærlighed, deres kamp imod barnløsheden og derved deres vej mod adoption. Jeg har ikke let til tårer, men jeg havde kun læst få sider før tårerne trillede ned af mine kinder. Det var glædestårer og dem mærker man flere gange igennem bogen.

Jeg har ikke tænkt mig, at skrive en helt masse om bogen. Blot at den kan anbefales. Måske særligt, hvis man selv har været igennem et fertilitetsforløb. Jeg har selv fået anbefalet bogen og efter at have fuldt Pelle Hvenegaard på Instagram blev jeg nysgerrig. Bogen var da også udsolgt, da jeg var nede i min lokale Bog og Idé, så jeg måtte lige vente et par dage før jeg kunne få den i mine hænder.

Bogen kan købes her.

Kære Zoe Ukhona
– Indlægget indeholder affiliate links –

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *