Cirkus Summarum 2018

For 4 år siden så jeg tilfældigt, at der var ledige billetter til Cirkus Summarum (JA, det var seriøst ledige billetter!). Vigga var kun 2.5 og jeg var lidt i tvivl om hun måske var for lille, men vi tog chancen.

En brandvarm eftermiddag i Juli måned cyklede vi derfor ned til 5-øren for at se Cirkus Summarum – og hold nu op en fantastisk oplevelse! Vigga var optaget fra start til slut og jeg glemmer aldrig hendes ansigt, da Katrine dukkede op på scenen og hende og Kristian sang Lille Nørd sangen. Vigga var KÆMPE fan af Lille Nørd.

Siden da har det været en årlig tradition og tage ind og se det. Vi er aldrig taget skuffede hjem. Nu er Vigga blevet 6 år og det er således vores 5. år, som publikum, i Cirkus Summarum. Jeg tænker ikke, at det er interessant SÅ mange år endnu, men i år glæder hun sig i hvert fald. Nu må vi se om det er noget hun har lyst til, til næste år, ellers har vi talt om at se Flying Super Kids i stedet.

Men for nu glæder vi os bare til Cirkus Summarum – ja mødrene glæder sig faktisk også for det er nu meget sjovt for de voksne også. Desuden kommer vi sjældent ud, så det må jo være de små glæder som tæller 😉

Cirkus Summarum 2018

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *