Sommerhus med udsigt

Kristihimmelfarts ferien er nået sin ende og sikke en dejlig ferie.

Vi startede onsdag eftermiddag ud med at køre til Slagelse. Eas forældre havde lejet et sommerhus i Drøsselbjerg strand og havde inviteret os derop. Vi valgte at tage derop fra onsdag til fredag, da vi rigtig gerne ville have lidt fridage hjemme også. Vi elsker simpelthen vores nye lejlighed, som ikke er så ny længere, men mere om det en anden dag.

De havde lejet et skønt sommerhus med en fantastisk udsigt over Store bælt. Jeg fik selvfølgelig ikke taget nogle billeder af den med kameraet, men det blev da til et enkelt billede på instagram.

Vejret var dejligt og det blev til en dejlig gåtur, en tur på stranden og, for Viggas vedkommende, en masse hygge og leg med yndlings kusinen.

Jeg har egentlig aldrig været det store natur menneske, men jeg kunne mærke det gjorde godt at komme lidt væk fra byen. Der er enormt meget vejarbejde og byggeri i vores lokalområde lige nu og det betyder, at der er vanvittig meget trafik og mange mennesker omkring vores lejlighed lige for tiden. Det kan virkelig mærket og det var dejligt at komme lidt væk fra.

Derudover skubber sådan en sommerhus tur også altid lidt til drømmen om en lille oase i form af et sommerhus eller en kolonihave. Ea og jeg er dog blevet enige om, for længe siden, at vi slet ikke har overskud til den slags – og i virkeligheden måske heller ikke lyst. Vi holder egentlig meget af, at kunne bruge vores tid som vi lyster. Havde vi en kolonihave eller et sommerhus ville vi med garanti føle os forpligtet til at bruge det – og det ville betyde mindre spontanitet og færre rejser. Det er vi alligevel ikke klar til at ligge på hylden. Måske når vi bliver gamle.

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *