Vores Rosa

Det her indlæg er virkelig svært. Jeg har undgået det. Længe. Selv på Instagram. Den trofaste følger husker nok, at vi fik verdens skønneste Franske bulldog. Rosa. Hun blev hurtigt en stor del af vores familie og hverdag. Hun var fantastisk.
Desværre var hun også en hund med ufattelig meget krudt i bagdelen og et meget højt stressniveu. Hun sov stort set aldrig. Jeg prøvede alt. I starten troede jeg faktisk hun var understimuleret og lavede alt muligt med hende for, at gøre hende træt. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at hun faktisk var overstimuleret. Viggas aktivitetsniveu overstimulerede hende simpelthen og hun kunne på ingen måde finde ro. Hun tæskede rundt. Jeg prøvede alt muligt, fik eksperthjælp og det hele, men det var ekstremt stressende for hende at være omkring børn.

Vi havde hende et lille år, hvor jeg virkelig forsøgte at få det til at fungere. Men til sidst måtte jeg indse, at det ikke var godt for hende at bo i vores familie. I en børnefamilie. Det er virkelig svært, at skrive om fordi hun betød virkelig meget for mig. Jeg havde fået et virkelig tæt bånd med den hund og brugt ufatteligt mange timer med hende. Det var hårdt for hele familien, men tror det tog særligt hårdt på mig. Det lyder måske fjollet fordi det “bare” er en hund. Men de fleste dyreejere ved nok, at de hurtigt bliver en del af familien og derfor bliver meget betydningsfulde.

Det tog mig lidt tid, at finde en ny familie til hende. Jeg havde selvfølgelig også høje krav. Hun skulle helst ikke bo i en storby, hun skulle have en frisk og engageret familie uden børn og så skulle hun have alverdens kærlighed. Jeg endte faktisk med at finde den perfekte familie til hende. Hun bor der stadigvæk. Hos et par uden børn og med hus og have. Et par som knuselsker hende overalt på jorden. Det har gjort det hele lidt lettere. Det er snart halvandet år siden hun flyttede og jeg savner hende stadig. Jeg tænker på hende ofte og Ea og jeg snakker om hende ofte. Vigga har ikke været så påvirket af det hele. Måske lige i øjeblikket, men ellers ikke.

Rosas nye familie er virkelig søde. De er rigtig gode til at sende billeder af hende til os. Hun nyder rigtigt sit skønne hundeliv og det er fantastisk. Selvom jeg stadig er i en slags sorg over, at vi måtte finde en ny familie til hende – så ved jeg i mit hjerte at den var den rigtige beslutning – selvom den ikke var sjov. Ea og jeg har besluttet at det er slut med kæledyr herhjemme. Det er simpelthen for hårdt. Før vi fik Rosa havde jeg virkelig gjort min research og undersøgt hunderacerne grundigt. Særligt om de kunne bo i en børnefamilie. Og selvom en Fransk Bulldog umiddelbart var et godt bud, så kan man bare ikke forudse det. Jeg vil aldrig nogensinde byde hverken en hund eller vores familie den sorg det er, at blive skilt fra hinanden igen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Share:

6 Comments

  1. december 12, 2016 / 9:39 am

    Hvor er det hårdt – Men dejligt at Rosa har fået et nyt skønt hjem. ♡
    Det er så vigtigt at man kan se det fra ens kæledyrs side, det er så stort!

    God jul!
    // Cathrine

    • admin
      december 12, 2016 / 11:41 am

      Tak for din kommentar, Cathrine.
      Selvom det tog mig lidt tid, som kom jeg heldigvis frem til den rigtige beslutning.

      Tak og god jul herfra

  2. Mimi
    december 12, 2016 / 2:19 pm

    Puha det må have været en hård beslutning. Men klart den bedste. Dog vil jeg sige, at jeg synes det er ærgerligt at i allerede nu har besluttet jer for at i ikke vil have kæledyr mere. Jeg er vokset op med dyr og jeg kunne slet ikke forestille mig ikke at have gjort det. Dyr giver simpelthen så meget til børn! Og husk på at der findes mange andre dyr end en hund. For eksempel: katte, hamster, marsvin, kaniner osv. Selvfølgelig skal man have nogle børn, der forstår dyrets grænser. Men jeg håber at I endnu en dag vil opleve hvor stor glæde et dyr kan give familien. God jul.

    • admin
      december 12, 2016 / 6:23 pm

      Jeg giver dig helt ret. Det er en stor gave, at vokse op med dyr. Vigga er dog ikke særligt interesseret i andre dyr end hunde. Vi har talt om både marsvin og kanin – særligt marsvin. Men de interessere hende slet ikke. Jeg vil heller ikke udelukke, at vi en dag får et nyt kæledyr. Men sorgen fra Rosa er stadig stor hos både Ea og jeg – og lige nu kan vi ikke se at vi skulle få et nyt dyr i fremtiden 🙂

  3. december 12, 2016 / 8:27 pm

    Det er jeg virkelig ked af. Men hvor er det sejt at i kunne træffe sådan en beslutning og at Rosa har det godt.

    • Louise
      december 13, 2016 / 11:05 am

      Tak, Sebrina. Jeg er også rigtig glad for, at hun har fået en dejlig og kærlig familie – hvor hun har fået lidt ro på og fået det hundeliv som hun helt sikkert fortjener.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *