Vigga 5 år

Regnbuebarnet Vigga er blevet 5 år. Det føltes ikke som så længe siden, at jeg startede denne blog, men det er tilsyneladende snart 5 år siden. Det er en kliché men tiden går bare hurtigere når man bliver beriget med et barn.

Vild weekend. Fredag eftermiddag hentede vi en kagekone hos bageren og tog ned i børnehaven for at fejre fødselsdag. Vigga holdt fridag. Det var rigtig hyggeligt og Vigga fik børnehavens Nissemand med hjem. Den havde vi også med hjemme sidste år på hendes fødselsdag. Som om man ikke har nok, at se til med fødselsdag så skal man også lige skrive en lille roman i Nissemandens bog. Det er dog meget betydningsfuldt for Vigga, så det må være det vigtigste.

Lørdag stod den på familiebesøg. Vi havde kun inviteret de nærmeste, hvilket er 16 personer. Det er vanvittigt. Men når man både har alle sine bedsteforældre og oldeforældre, så løber det altså bare op. Men det er virkelig betydningsfuldt for os alle tre, at have så meget familie som holder af Vigga – og vil være med til at fejre hende på hendes fødselsdag.
Det gik virkelig godt og var super hyggeligt. Vi havde inviteret til kage kl. 15.00 og aftensmad bagefter. Det var klart en fejl. Det var SÅ hårdt for Vigga at vente til klokken 15.00 med at få gæster. Næste år tror jeg det bliver noget formiddags tam-tam.
Vigga fik seriøst mange gaver. Gode gaver. Skønne gaver. Hun fik bl.a. den længe ønskede Egg-helmet.

Søndag stod den på endnu en fødselsdag. Vigga havde inviteret fem af hendes veninder i Dinos legeland. Desværre var hendes kusine blevet syg og derfor blev vi kun fem i alt. Men det var en rigtig god tur. Alle børn var rimelig eksemplariske og hyggede sig virkelig. Det er dejligt at se Vigga få nogle gode oplevelser sammen med sine veninder. Virkelig betydningsfuldt.

Det har som i nok kan se været en riiiimelig vild weekend. Der har været gang i den, men også plads til lidt afslapning og masser af hygge. Jeg må dog indrømme, at jeg har fået fødselsdag nok for i år. Det har Vigga uden tvivl også, selvom hun aldrig ville sige det højt.

5 år

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *