Sommerferie 2017

Måske noget underligt noget, at planlægge sommerferie i november måned. Men så alligevel ikke. Min erfaring siger mig, at man skal være tidligt ude hvis man vil vælge og vrage. Måske endda endnu tidligere end jeg har været.

I sommers var vi på Mallorca. Igen. Vi har været der 3 gange med Vigga og vi er vilde med øen. Vanvittig børnevenlig. Vi har boet på store hoteller med all inclusive alle gange, og opholdt os i nogle forholdsvis turistede områder. I sommers da vi sad på hotellets, meget crowdede, all-inclusive restaurant proklamerede Ea, at hun godt gad at prøve noget andet næste år.

Så næste år prøver vi noget nyt og tager på kør-selv-ferie til Italien. Jeg har aldrig været på den slags ferie og jeg er ret spændt. Ea har rejst med hendes familie i Frankrig, så hun er lidt mere på hjemmebane. Jeg havde ret mange fordomme omkring campingpladserne, men de er fuldstændig maner til jorden. Der er masser af underholdning, vandland og jeg ved ikke hvad. Man kan sådan set få alt man kan få på Mallorca og endda mere til.

Det har taget mig meget lang tid at finde det rigtige. Jeg har kigget og kigget i mange uger. Det var egentlig først da jeg spurgte en bekendt om råd, at vi kom frem til de to campingpladser vi havde lyst til at besøge. Valget er faldet på en uge ved Maggioresøen og en uge i Toscana. Vi er umiddelbart meget tilfredse og glæder os.

Vigga er til gengæld ret utilfreds med at vi ikke skal til Mallorca eller Lalandia. Tror seriøst vi skal droppe de to steder fremover. Hun er åbenbart af den opfattelse, at det er de eneste to sjove steder i verden. Da jeg viste hende billeder af de to campingpladser blev humøret dog noget bedre. Jeg tror bare at hun lige skal finde ud af, at der er andre steder at holde ferie og at det er ligeså sjovt.

Pladsen ved maggioresøen valgte vi på grund af de meget smukke omgivelser. Desuden synes den at være meget børnevenlig og have de rigtige faciliteter. Pladsen i Toscana valgte vi fordi at den umiddelbart var den mest børnevenlige plads i den region og så har vi altid gerne ville til Toscana. Ja, ja. Indrømmet. Vi har set “et hus i Toscana” og har ville se Toscana lige siden. Tror ikke vi er de eneste 😉

Men nu er ferien i hvert fald booket og så er der bare tilbage at glæde sig….

 

skaermbillede-2016-11-20-kl-19-24-47

skaermbillede-2016-11-20-kl-19-24-19

 

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *