International præmatur dag 2016

For snart fem år siden, en december morgen, kom vores lille mirakel til verden. Et mirakel vi længe havde ønsket, men også kæmpet for at få. Skæbnen ville at hun kom ud til os otte uger for tidligt. Hun var så lille og så smuk. Vi forelskede os i hende med det samme og siden er vi ikke veget fra hendes side. Den tidlige fødsel og de otte uger var betydningsfulde de første par år. Nu er det blot en del af vores historie, af Viggas historie.

Vigga kom til verden i december måned og vi brugte derfor vores jul på Hvidovre hospital. Det var en helt særlig tid, hvor vi lærte at tage vare på vores for tidlig fødte barn, hvor vi lærte Vigga at kende, og julen var ligesom glemt. Vi var fire familier, som valgte at blive på neonatal juleaften. Vi kunne ikke bære tanken om, at Vigga skulle ligge alene i sin kuvøse imens vi var hjemme for at holde jul. Vi havde alligevel ikke hygget os. Vi forlod en kort stund hud-mod-hud stillingen, sonden og kuvøsen for at spise, en lille og meget kedelig julemiddag, sammen med de andre forældre. Det var alligevel verdens bedste jul. Det var vores første jul sammen med Vigga og ikke mindst vores første jul som forældre.

Julen vil for evigt minde os om vores første tid sammen og om Viggas tidlige ankomst til verden. Nu mindes jeg dog tiden med et smil på læben og uden alle de bekymringer, som tidligere har rumsteret. Vigga er vokset sig stor og stærk og jeg tør næsten godt at sige, at hun er uden senfølger. Hun er vokset sig stor og stærk, så stor at man næsten kunne glemme at hun engang har været lille bitte. Og selvom vi andre ikke helt har glemt det, så har Vigga i hvert fald!

Men i dag skal vi fejre de mirakler som overlevede og mindes dem som tabte kampen…

 

2011-12-24-09-43-14

 

I kan læse hele historien om Viggas tidlige ankomst her.

 

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *