Christiania bike

Det er ikke længe siden, at jeg skrev et indlæg om min nye cykel. Jeg er SÅ glad for den og har nærmest ikke brugt offentlig transport siden vi fik den. Nå men nok om det.

Ea har længe snakket om at hun ville ønske, at hun kunne cykle med pigerne. Hun har en tvillingbarnevogn til dem, men den er dødsens tung og klodset. Det tager dem ca. 30-40 minutter at gå til og fra legestue og pigerne er død trætte. Hun var inde på noget med en christiania cykel, men de koster jo en mindre formue. Så kiggede vi lidt brugt og der var de altså også temmelig dyre. Derfor droppede vi hurtigt den idé igen.

En dag sidder min mormor og jeg så og taler lidt om ovenstående. Jeg nævner at selv en brugt Christiania cykel er meget dyr og derfor er det slet ikke en mulighed. Forleden dumper der så en besked ind på min facebook (ja, min mormor har også facebook ;-)), hvori der står at, hvis vi kan finde en brugt cykel vil min mormor og morfar gerne give os en god klat penge til den. Åh ja, jeg har verdens bedste mormor og morfar 😀

Det var faktisk en halvstor opgave at finde en brugt cykel. Jeg ville for Guds skyld ikke købe en, som har stjålet og gik derfor langt udenom skumle annoncer. Derudover er der virkelig mange om buddet, så man skal nærmest være den første som skriver på annoncen. Fredag aften, da Vigga var lagt i seng, sad Ea nærmest og opdaterede “den blå avis” konstant. Pludselig fandt vi en interessant annonce og skrev hurtigt på den. Lørdag formiddag tog vi ud og hentede cyklen og er nu de lykkelige ejere af et styks Christiania cykel.

Det er en light model med 7 gear, børnebænk, 2-yseler, almindelig sele og kaleche. Så nu kan Ea og pigerne rigtig komme ud i det blå 🙂

Jeg har ikke noget specielt godt billede af den udover nedenstående. Det er min svigerinde, som lige afprøver cyklen og Vigga sidder i den sammen med hendes kusine 🙂

Christiania bike

 

Share:

6 Comments

  1. maj 6, 2013 / 8:20 pm

    Hvor er den lækker. Hvad måtte i give for den brugt? Jeg kigger også, men der er ikke vildt mange brugte i Nordjylland 🙂

    • maj 7, 2013 / 6:08 pm

      Vi gav 8000 – yikes det er mange penge!!!

      Fra ny havde den dog kostet en 17000-18000 tusind, så det er alligevel en del penge sparet.

  2. maj 7, 2013 / 8:52 am

    Nøj hvor lækkert for jer!
    Synes godt nok at alle vi kender får babygear af deres familier konstant. Dejligt med noget opbakning fra de nærmeste.
    Vi kom til at købe den her:
    http://linegro.blogspot.dk/2013/05/triptrap-stolen-pa-tilbud.html
    Vi havde godt nok arvet en magen til fra min barndom, men det nye gear passer jo ikke til længere. Damn you, Stokke.

    • maj 7, 2013 / 6:09 pm

      Vi er også super glade for den. Det var meget generøst af mine bedsteforældre 🙂

      Jeg kan desværre ikke se dit link…

  3. maj 7, 2013 / 11:51 am

    Hvor er den bare super flot, og det ser ud til at pigerne kommer til at sidde super godt i den. Tillykke med den 🙂

    • maj 7, 2013 / 6:10 pm

      Tak, tak! 😉

      Ja de sidder faktisk super godt i den. Det er virkelig en bonus. Vi har også mulighed for at købe en foldemadras til den og så kan de i princippet sove lur i den. Det ER altså smart 🙂