Sandalerne!

Sandaljagten er overstået og Gudskelov for det. Det skulle åbenbart være alt andet end let at finde sandaler til Vigsen. Jeg må lige nævne at Viggas fod er lidt udfordrende at finde sko til. Foden er lang, bred og derudover har hun en meget høj vrist.  Nå men.. Vi startede i den sko butik, hvor hendes almindelige sko er købt. Jeg havde jo set mig lidt lun på en brun Angulus sandal, som i kan se i nedenstående indlæg og den havde de da også. Desværre var den udsolgt i Viggas størrelse. Hun prøvede en anden Angulus men den sad elendigt, så vi måtte videre.

Vi kom forbi en butik, hvor de forhandler Arauto RAP og ville lige prøve den fine gule. Desværre var størrelserne lidt underlige og der ville enten være lidt for meget, eller lidt for lidt, plads. Så vi måtte endnu engang videre. Vi endte så i en butik, hvor de overhovedet intet havde tilbage i Viggas størrelse og måtte endnu engang videre. Havde lidt ondt at Vigga til sidst, da hun var ved at være godt træt. Hun tog dog det hele rigtig pænt og prøvede helt frivilligt alle sko og holdt humøret. Jeg synes ikke om, at slæbe hende rundt i alle butikkerne. Men jeg synes det er vigtigt hun får prøvet skoene og at en professionel siger god for dem. Jeg vil virkelig ikke komme hende i en sko, som i realiteten ikke passer til hendes fod.

Sidste nævnte forretning sendte os til en butik som hedder Limonade. Her var der endelig gevinst og der var lidt forskellige modeller tilbage i Viggas størrelse. Derudover var der en meget kompetent ekspedient, som gav os god hjælp. Jeg forelskede mig hovedluds i disse sandaler og de sad rigtig godt på hende. Men det optimale er jo selvfølgelig en høj hælkappe, da Vigga har gået en måned, så det skulle hun selvfølgelig have.

Den venlige ekspedident fandt nogle forskellige frem og der var én som sad perfekt på hendes fod. Det er en Angulus sandal som har en ekstra rem over foden og dette er perfekt til Viggas høje vrist, da den kan justeres og derfor ikke strammer. Straks da hun fik dem på rejste hun sig og vadede rundt i hele butikken, som om hun aldrig havde gået i andet. Hun gad, hverken rigtig stå eller gå i nogen af de andre modeller.

En af de positive ting, som vi fik ud af i dag var en masse information om sko og Viggas fødder. Da vi var ude for, at kigge efter startersko for et par uger siden købte vi de første hun prøvede. Det var også en Angulus og hendes fod gled direkte ned i den. Hun går fantastisk i den og den sidder lige som den skal.

Den nye sandal

Hendes, næsten, nye startersko
Share:

2 Comments

  1. maj 11, 2013 / 9:08 pm

    Dejligt at I har fundet nogle sko og sandaler der sidder ordentligt på Viggas fod 🙂
    Her er Arthur blevet en Bisgaard-dreng 🙂

  2. maj 13, 2013 / 8:58 pm

    Hvor er det bare nogle fine nye sko hun har fået 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *