En lille legeplads guide over vores top ynglings legepladser i København

En lille legeplads guide over vores top ynglings legepladser
Skrevet af Ea (Louises kone)
Herhjemme kan vi godt lide at lege udenfor, rigtigt godt faktisk. Det er tydeligt at se at Vigga nyder at være ude og at hendes udvikling blomstre når vi er ude med hende.
Jeg er stort set ude med pigerne hver dag, ofte 2 gange om dagen.  Hvis vi spiser tidligt aftensmad tager vi ofte også på en lille tur inden sengetid og Vigga er til tide også ude og lege når der laves aftensmad. I weekenden tager vi også en del ud hvis der ikke er andre planer.
 
Jeg vil gerne dele vores erfaringer med de legepladser vi bruger ofte. Da vi bor på amager, er det ofte legepladser som ligger i dette område som vi benytter os af.
 
Først og fremmest bruger vi vores egen gård en del. Vores gård er lukket, og rimelig stor. Der er græsplane, gynger til store børn, sandkasse, legestativ og borde med bænke.
Ærlig talt er det en ret kedelig gård og de børn der bruger den er ikke særlig gode til at rydde op efter sig, så der er tit en del affald. Derudover ligger der en ejendomsmægler og medarbejderne derinde fra tror vidst vores gård et et stort askebæger. Heldigvis har vi en rigtigt sød og dygtig gårddame, der daglig gør et stort stykke arbejde for at holde gården pæn og så hyggelig som mulig.
Vi bruger den fordi det er nem og tilgængelig. Det er bare lige at smutte ned fra 4 sal ( 😉 ) og ikke at skulle videre. Pigerne er meget trygge ved gården og går derfor på opdagelse selv. Der er flere gode motriske udfordringer for dem og så har vi en del udedørslegetøj dernede, som kan tages frem.


legeplads guide
legeplads guide

 

Legepladsen på Christianshavns Vold er en af Københavns kommunes bemandede legepladser. Det vil sige at der er pædagogisk personale, i hverdagene, i dagtimerne. Det fede ved de bemandede legepladser er at der er legetøj og cykler der tages frem af personalet. Der er ofte mulighed for at gå ind og lege og spise og at der er rum til at pulse.
Vi har været på legepladsen en del. Vigga og jeg har været der selv, ofte i weekenderne. Pigerne og jeg har været der et par gange sammen med de andre private dagplejere. Der er altid en god og hyggelig stemning. Det er en meget stor legeplads, med mange indgange (god ide at tjekke om de er lukket), som er delt lidt op med et lille område til de små børn og resten af legeplads er der god plads til de store børn. Der er boldbaner og mange gode og brugbare legeredskaber til både små og store.
Legepladsen er godt brugt både om dagen og aften af familier med børn, private børnepassere, privat dagplejer, institutioner og skoler.
Adresse:
Christianshavns Voldgade 36
1424 København K

Der er pædagogisk personale: mandag-fredag 9.30-17.00

Legepladsen er tilgængelig udover disse tider.
legeplads guide

 

Hvis i er vilde med dyr – og ja hvem er ikke det – det er vi i hver fald. Så er bondegården i Remiseparken et sikkert hit. Der er både en bondegård, en legeplads og legestue.
Det er endnu en af de bemandene legepladser og hvor det pædagogiske personale sørger for at børn (og deres voksne) kan få nogle gode oplevelser med og omgivet af dyr.
Vigga er VILD med at give gederne mad (husk spagetti) og mere når vi faktisk ikke rigtigt når vi er der. Det kommer jo nok med tiden. Vigga har været der med os og med hendes Mormor flere gange og hun knuselsker det hver gang. Jeg og pigerne har været i deres legestue en enkelt gang, hvor der blev sunget sange, leget med legetøj og spist madpakker.
Det er en lille oase og vi er sikker på at vi kommer til at bruge den meget mere.
Der er også en byggelegeplads til de store børn.
Adresse:
Remisparken
Peder Lykkes Vej 71-73
2300 S
Der er personale tilstede:
Mandag til fredag 09.30-17.00
Lørdage og søndage 9.30-16.00
Legepladsen er tilgængelig udover disse tider.
legeplads guide
Jeg har brugt lergravsparken en del da pigerne var helt små, da der er, tadaaa, 3 babygynger ved siden af hinanden. Det betød at begge piger kunne blive gynget på en gang af mig selv. Det var en kæmpe bonus, da de kun kunne kravle og bestemt ikke synes det var sjovt at sidde og begive sig rundt på egen hånd.
Udover gyngerne er legepladsen bare så hyggelig. Der er en del beplantning og små bakker og niveu-forskelle og det skaber en legeplads med mange muligheder og en rolig stemning. Dog er det svært at holde overblik over legepladsen og den har mange indgange og derfor er den ikke så venlig hvis man er alene afsted med flere små børn der godt kan lide at gå på opdagelse. Men med to børn der ikke går så langt er den perfekt 🙂  Det er endnu en af de bemandende legepladser og det gør den er godt besøgt.
 
Adresse:
Lergravsparkens Legeplads
Lergravsvej 16
2300 København S

legeplads guide



Bredegrund er en byggelegeplads med pædagogisk personale for større børn – men der er også en virkelig fin legeplads for mindre børn med mange fede og udviklende legeredskaber. Det er et stort sted, men byggelegepladsen og legepladsen er opdelt med en låge. Der er kun en indgang og det synes jeg er rigtigt godt. Der tages cykler, babygynge og sandlegetøj frem af det pædagogiske personale i åbningstiden.
Der er legestue mandag til torsdag fra kl. 9.30-12.30, hvor der er højstole og puslepuder.
Bredegrund 8
2300 København S
Pædagogisk personale: mandag-fredag 9.30-17.00
Byggelegepladsen er kun åben det tidsrum, den alm. Legeplads er altid åben 🙂
legeplads guide
Louise, Vigga og jeg har en enkelt gang været på legepladsen i Frederiksberghave og lige da vi kom til den tænkte jeg: Er det det?! For det ligner bestemt ikke en legeplads som alle andre.
Men så får man set sig lidt om og så får man øje på de fantasifulde dyr og legeredskaber. Der er sandkasse som er formet som en slange hvorpå der kan gås på line. Der er hængekøjer, klatretræstammer, og en lille skov hvor man kan gå på opdagelse i.
Legepladsen ligger fantastisk i haven og på en solskinsdag kunne jeg sagtens bruge mange timer der med Vigga, Louise og en god madpakke. Et kæmpe plus er at man også kan smutte forbi og se om elefanteren er ude.
Adresse:
Legepladsen i Frederiksberg Have
Frederiksberg Runddel
2000 Frederiksberg
Vi har også kun været på legepladsen, i Ørstedsparken, en enkelt gang. Den var helt fin med de mest almindelige legeredskaber. Legepladsen er opdelt i to, den for de små og så en for større børn som er elektronisk og henvender sig til børn i alderen 5-15 år. Vi var kun den for mindre børn og Vigga hyggede sig. Legepladsen lægger dejligt i parken og der var mange børn, men stadig fin plads. Legepladsen er bemandet og der er også aktiviteter for de små i hverdagene.
Adresse:
Nørre Farimagsgade 2
1364 København K
legeplads guide


Amager Strandpark:
Vi bor kun 10 min på cykel fra amagerstrandpark. Jeg synes at stranden er et fantastisk legeområde – der er natur, dyreliv og børnenes motorik bliver også udfordret i høj grad. Jeg har ikke været der alene med pigerne, da jeg skal være sikker på at reagere når jeg fx beder dem om at standse, blive ved min side eller lignede. Ellers synes jeg at det er lidt for risikabelt med alt det vand og det er der er jo en del af dernede 😉 Men jeg tror ikke at det vare længe før vi kan tage en tur derned.
Vigga, Louise og jeg har været der og det var skønt og jeg glæder mig til at vi skal komme der meget mere.
legeplads guide
Jeg håber i kan bruge vores gode oplevelser og erfaringer til at besøge nogle af de fantastiske legepladser i det dejlige sommervejr der forhåbentlig er på vej.
Hvis i kender en super legeplads vi bare skal besøge, så skriv endelig en kommetar. Den behøver ikke ligge på amager, men gerne i københavn.
Et godt råd med på vejen: HUSK sandlegetøj. Det er bare sjovere at lege i sandkasser når der er sandlegetøj med og så er det en super god måde at få små nye venner på 🙂

– Ea

Share:

9 Comments

  1. maj 27, 2013 / 8:03 pm

    Sikke et super brugbart indlæg! Det er altid godt med legeplads anbefalinger. Hvis I skal på længere udflugter, vil jeg til enhver tid anbefale legepladserne i Fælledparken. Derudover ligger der også en hyggelig legeplads på hjørnet af Livjægergade/Næstvedgade/Rosenvængets Allé – også på Østerbro. Og sandting – ja det gør det hele lidt sjovere 🙂

    • maj 28, 2013 / 10:56 am

      Er jeg glad at du synes mit indlæg er brugbart 🙂 tak for dine forslag til legepladser, lyder da til at pigerne og jeg må hoppe på cyklen og cykle os en lille tur 😉

  2. maj 28, 2013 / 6:45 am

    ;0) er printet og gemt til næste tur til hovedstaden med ungerne. Udover det vil jeg sige tak for en rigtig dejlig og inspirerende blog, som bliver smugkigget heroppe i Aalborg.
    Vh. Anne som har Carl på 4½ og Marie på 18 mrd.

    • maj 28, 2013 / 11:02 am

      Fedt 🙂 Du siger bare til hvis du skal have andre gode forslag til hvad i skal lave når i skal på tur hertil 😉 takker for rosen på vegne af Louise

  3. maj 28, 2013 / 8:15 am

    Vi bor også på Amager og holder meget af de samme legepladser som jer.
    Vil lige anbefale jer, at tage gulerødder med til gederne i stedet for ukogt spaghetti. Det vokser nemlig i maven på gederne og giver mavepine. Det gør gulerødder ikke;-)

    • maj 28, 2013 / 10:59 am

      Det lover vi at gøre til en anden gang – det er jo bestemt ikke meningen at vi vil give gederne mavepine!

  4. Anonymous
    maj 28, 2013 / 6:39 pm

    Fed guide som vi osse kan bruge selvom vores unger er noget ældre : )
    Jeg vil lige smide naturlegepladsen i Valby parken retur og ikke mindst Naturcenter Vestamager (metro til døren) der er et fantastisk sted for unger i alle aldre – og deres voksne!
    Kh. Sofie

  5. juni 11, 2013 / 7:54 am

    Dejligt indlæg. Vi bruger også Bonderen og Voldens legeplads. Men de andre har jeg ikke prøvet endnu. Min datter var dig på Bredegrunds Byggelegeplads med børnehaven, og havde et voldsomt fald fra hængebroen, som åbenbart ikke var sikret/Der var et hul. Men jeg håber da de får det lavet, for pædagogerne sagde, at der var ret langt ned (AV!)
    Men ligesom jer, bruger vi også meget vores egen gård, fordi vi altid kan gå op og hente forfriskninger, og det er bare så dejligt nemt 🙂

  6. Anonymous
    juni 20, 2013 / 6:47 pm

    Der er også en lege plads jeg tror det er “tornlegepladsen” den ligger lige ved felledbakken:-) jeg har fulgt med i noget tid og vigga er så sød og glad hele tiden<3