Sommerferie med småbørn

Til sommer rejser vi en uge til Mallorca med Vigga. Vi har ikke før været, sådan rigtig, ude at rejse med hende og er derfor helt nye i det med at skulle rejse med et lille barn. Vi har haft en del krav og mange spørgsmål; hvor skal vi hen? Hvor og hvordan skal vi bo? Hvad med maden? Hvordan med flyveturen? Hvor længe skal vi være afsted og hvad skal medbringes?

Jeg har skrevet lidt ned om de overvejelser vi har gjort os, hvilke krav vi har haft og hvad vi er endt ud med. Jeg har researchet, googlet og forhørt mig alle vegne om gode råd til flytur og pakkeliste. Jeg har planer om at lave endnu et indlæg om dette og det kommer forhåbentlig snart.

Hvor skal vi hen?

Krav:

  • Homovenlig destination
  • Forholdsvis kort flyvetid
  • Overkommelig prisklasse
  • Garanteret varme og badning
  • Børnevenlighed
  • Lavandet strand

Jeg har tænkt meget over homovenligheden af det sted, hvor vi skal tilbringe vores ferie. Det er rent og skær princip i forhold til Vigga. Selvom hun endnu ikke har en bevidsthed omkring det endnu, så vil jeg på ingen måde skjule vores familiesammensætning på vores familieferie. Dette udelukker overraskende mange lande. 
Da vi ikke før har fløjet med Vigga var vi enige om, at flyvetiden skulle være forholdsvis kort. Vi har ingen idé om, hvordan hun vil reagere. Hun er, på det tidspunkt, halvandet og jeg har en forventning om at hun let vil blive rastløs.
Hvis jeg lige skal være helt oprigtig og ærlig, så er jeg ikke selv særlig glad for at flyve. Så det passede mig helt fint med kort flyvetid.

Kort flyvetid og overkommelig pris er, heldigvis, to ting som går fint i spænd.

Vi ville rigtig gerne finde et sted, hvor vi med garanti kunne få lidt sol, og varme, og derfor også kunne komme ud og bade. Derudover skulle omgivelserne være børnevenlige og vi prioterere en lavvandet strand højt. Vi har tidligere været ude og rejse, hvor man gik 4 skridt ud og så var der 2 meters dybde. Det synes vi ikke ville være optimalt med et lille barn.

Efterhånden fik vi indskærpet destinationslisten til 2 lande. Grækenland og Spanien. Efter en del spørgen og googling endte vi med Mallorca, helt præcist Alcudia. Nu har vi ikke været på Mallorca, men vi satser stærkt på godt vejr, i august måned.

Hotellet:

Krav:

  • 2 værelses lejlighed
  • All-inclusive
  • Børnepool
  • Legeplads
  • Tæt på strand
Vi ville rigtig gerne finde et hotel, hvor det var muligt at bo i 2 værelses lejligheder. Vigga kommer jo allerede i seng ved 19-19.30 tiden og så ville det være super ærgerligt for Ea og jeg, at skulle sidde og være stille i mørket eller på en altan. Så en lejlighed var et must.

Derudover gjorde vi os mange tanker om maden. Herhjemme går vi jo en del op i, at Vigga får næringsrig, varieret og økologisk mad. Vi kom dog frem til at når vi skulle på ferie, så gad vi altså ikke selv at lave mad og så var det letteste all-inclusive. Vi har aldrig nogensinde prøvet det før og jeg har læst mange blandende kommentarer på nettet, omkring det. Så det bliver spændende at se, hvad det byder på. Vi satser på en uge med pizza og pommes frites – så kan vi forhåbentlig kun blive postivt overrasket.

Endnu et must var børnepool, helst vandlegeplads, og en normal legeplads. Ea ville rigtig gerne have at hotellet også lå tæt på stranden og der, hvor vi har bestilt har en forholdsvis kort afstand.

Opsumering:

Hotellet vi har valgt ligger i Alcudia, på Mallorca. Det tager ca. 3 timer at flyve derned og derefter en times buskørsel fra lufthavnen. Det er et super børnevenligt hotel, i familiekategorien.  Jeg tror der er en del underholdning for børn, men det er ikke noget vi regner med vil interessere Vigga på det tidspunkt.

Der er all-inclusive og jeg har google og googlet anmeldelser af maden fra dette hotel og de er heldigvis acceptable. Hotellet ligger 450 meter fra stranden og 350 meter fra centrum. Der er 3 børnepools inkl. noget vandlegeplads for små børn og almindelig legeplads.

Share:

8 Comments

  1. juni 3, 2013 / 9:17 pm

    Hvor pudsigt. Vi har pæcis de samme krav og er også endt med Mallorca 🙂 Dog ikke Alcudia, men der er all inclusive, strand, børnepool, 2 værelser osv. Det skal nok blive godt 🙂 Jeg håber, at i får en super god ferie!

    • juni 4, 2013 / 10:19 am

      Hvor på Mallorca skal i så holde ferie, Jelena? 🙂

      Tusind tak og i lige måde 🙂

  2. Anna
    juni 4, 2013 / 7:00 am

    Sørg for at undersøge om restauranten har a la carte restauranter! De er nogle gange med i all inclusive, men så skal man bestille bord to dage i i forvejen og det er lidt ærgerligt at finde ud af 3 dage inden man skal hjem…. Egne erfaringer 😛

    Det kan være meget rart lige at kunne gøre det sådan en dag eller to, for hvor meget man end gerne vil det, så bliver hotelbuffeter lidt kedelige i længden (har både haft all inclusive på 3-, 4- og 5-stjernede hoteller).
    God tur! Skal selv til Alcúdia på fredag 😀

    • juni 4, 2013 / 10:24 am

      Altså at hotel restauranten har andre restauranter, hvor man kan bestille bord? Er det det som du mener? 🙂

      I så fald så skal jeg helt sikker få det undersøgt – har dog ikke læst om det nogen steder.

      Rigtig god ferie til dig 🙂

  3. juni 4, 2013 / 8:28 am

    Må man spørge hvilket Hotel i har valgt, vi er nemlig også igang med at kigge på Rejser 🙂

    Vi var selv på Rhodos sidste sommer med Alberte og det gik overraskende godt både med flyveturen og generelt alt på ferien 🙂

    • juni 4, 2013 / 10:26 am

      Ja det må du gerne spørge om og jeg vil gerne svare på mail eller facebook. Tror du på et tidspunkt skrev til mig på facebook siden, så svarer dig der. Husk og kigge i “andet” mappen 🙂

      Godt at høre med flyveturen. Vigga er lidt en krudtugle og jeg har altså svært ved, at forstille mig hende sidde stille i 3 timer. Jeg håber virkelig hun har fået øjnene op for tegnefilm til den tid. Vi har dog ikke meget at løbe på længere.

  4. juni 4, 2013 / 8:50 am

    Jeg er også meget interesseret i at høre hvilket hotel i har valgt, for mine forældre vil hermed have os med til Mallorca til efteråret. Så der kommer vi også til at skulle kigge efter lejligheder og All inclusive 🙂
    Hvilket rejseselskab rejser i med?
    Gad godt bo i hovedstaden, men mon man kunne finde børnevenligr steder?

    • juni 4, 2013 / 10:28 am

      Jeg sender også et link til dig på facebook, hvis jeg kan finde dig 🙂

      Vi rejser med Apollo og det er udelukkende fordi at der var der jeg fandt det hotel, som levede op til vores krav, til mindst penge. Jeg er ikke så bekendt med charter selskaberne 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *