Jeg fik sgu kørekortet…. Og bilen

Vi er blevet bilejere! Som jeg tidligere har skrevet, så gik jeg i gang med at tage kørekort. Godt nok små 10 år forsinket, men bedre sent end aldrig. Det tog mig en evighed at tage det kørekort, hvilket var langt mere omfattende end jeg lige havde regnet med. Jeg valgte selvfølgelig også at tage det midt i alle mine afsluttende eksamener, hvilket set i bagspejlet var mindre klogt. Men så blev det hele ligesom overstået på en gang. Nå ja, så dumpede jeg vidst også lige køreprøven første gang. Ups!

Da jeg fik kortet i sommers gik det hurtigt op for mig, at jeg faktisk ikke havde nogen bil at køre i. Dette var et kæmpe antiklimaks for mig! Det irriterede mig virkelig. Derfor gik jeg i gang med projekt “overtal-Ea-til-at-købe-bil”. Selvom hun var ret skeptisk var hun heldigvis ikke svær at overtale. Jeg har en ret sød og gavmild kone, hvis jeg selv skal sige det.

Vi har været ret enige om, hvilken type bil vi skulle købe. Vi arbejder jo hjemme og kører derfor ikke en masse kilometer hver dag. Bilen er rent og skær lidt luksus i vores tilværelse og måtte derfor gerne være lidt økonomisk. Vi var enige om, at vi ikke ville have en af de meget populære mini-biler. Vi ville simpelthen blive for irriteret over manglen på baggagerumsplads. Jeg havde længere været lidt lun på Renault’s Clio sport tourer og det blev da også denne vi i sidste ende valgte at købe. Bilen passer enormt godt til vores behov og vi er virkelig glade for den.

renault-clio-sport-tourer

Share:

3 Comments

  1. Stephanie
    november 18, 2016 / 5:12 pm

    Håber i er glade for bilen 🙂 Hilsen en fast læser med et præmatur barn og ansat hos Via Biler 😉

    • admin
      november 18, 2016 / 5:16 pm

      Hej Stephanie,

      Vi er SÅ glade for vores bil. Den passer perfekt til vores familie. Og forresten også meget tilfredse med Via biler hvor vi fik bilen til en meget fornuftig pris 😉

      • Stephanie
        november 21, 2016 / 10:04 pm

        Det er jeg glad for at høre … Det vil jeg sige videre 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *