I mandags var vi til informationmøde på Viggas, måske kommende, folkeskole. Grunden til at jeg bruger udtrykket “måske” er fordi, at vi endnu ikke ved hvor hun skal gå henne. Vi har selvfølgelig en distriktskole, men denne skole har mildt sagt et forfærdeligt ry. Jeg er overbevist om, at jeg tidligere har nævnt vores lokale folkeskole og i samme forbindelse har proklameret at vi ville flytte før Vigga skulle starte. Det ene år har dog taget det andet og vi er ikke flyttet. Vi har sådan set haft muligheden, men vi har også bare måtte erkende at vi er rigtig, rigtig glade for at bo på Amagerbro. Det er her Vigga er født og nu også vokset op. Det er her at vores netværk er og det er her Viggas venner bor. Viggas mormor og oldeforældre bor blot 800 m væk og det bare uvurderligt.
Viggas skolegang og trivsel er selvfølgelig også uvurderlig og vi har derfor gjort alt i vores magt for, at hun skal gå på en anden skole. Vi har skrevet hende op til både en privatskole og en friskole, men har måtte sande at december-børn ikke har en levende chance for, at komme ind på privatskoler i København. Jeg tror helst man skal være født 1. januar kl. 00.01 og derefter kontakte privatskolen ASAP. Det må vi planlægge os frem til når en lillebrøster bliver aktuel.
Vi har derfor måtte satse på det såkaldte frie skolevalg. Jeg skriver såkaldte fordi der mere eller mindre intet valg er i Københavns kommune. Skolerne har knap nok kapacitet til de børn, som allerede bor i distrikterne og der frie skolevalg er kun aktuelt, hvis der rent faktisk er ledige pladser på skolerne. Og så giver det jo sig selv, at vi ikke er den eneste fra vores distriktskole som søger væk.
Der er derfor rigtig gode chancer for, at Vigga ender på en skole som vi ikke ønsker for hende. Vi har dog besluttet os for, at hvis hun kommer ind – så bakker vi 100% op omkring skolen. Vi var, som skrevet, til informationsmøde derovre mandag og mit førstehåndsindtryk var heldigvis positivt. Det er også en smule ambivalent for både Ea og jeg at søge ud af vores distrikt. Ligesom det var ambivalent at indskrive hende på privatskoler. Jeg vil helst bakke om omkring folkeskolen og støtte vores distriktskole – no doubt. Men det skal heller ikke være på præmis af Viggas læring og trivsel. Hun går i en virkelig crappy børnehave (det kan jeg skrive mere om en anden dag) og vi har virkelig behov for, at tage det helt rigtige valg på Viggas vegne, således at hun får den bedste skolestart muligt. Men i bund og grund har vi nu gjort alt, hvad der står i vores magt. Nu er det ude af vores hænder og vi kan kun venter på brevet, hvor der står:
Kære Vigga
Velkomen til ………
skolestart
