Suttestop version 2

Der var engang, hvor jeg skrev et indlæg om suttestop. Dog mest tankerne for vi var slet ikke nået til selve suttestoppet endnu. Det var i februar måned sidste år. Indlægget kan i læse længere nede på siden, da jeg jo ikke har fået blogget så meget.
Jeg kan sagtens huske tankerne omkring det med at skulle fratage Vigga sin elskede sut og så gik det bare meget bedre end nogen kunne have regnet med. Hvis jeg selv skal sige det, så er Vigga altså et lille super menneske og hun håndterer alting meget bedre end hvad jeg starter ud med at forvente hende.

Jeg tror vi skal spole tilbage til juli måned sidste år. Vigga og jeg var i Fætter BR, hvor hun forelsker sig i en lægekuffert fra Doc Mcstuffins. Hun vil gerne have den og jeg nævner at en tur til suttetræet udlæser sådan en kuffert. Til min store overraskelse er Vigga fuldstændig på. Vi prøvede lige en nat uden sut for at sikre os, at det kunne lade sig gøre og det kunne det uden problemer. Afsted til suttetræet med os og bagefter tog vi hen for at tømme Fætter BR (hun var dog meget beskeden).

Efterfølgende tror jeg det kan tælles på én hånd, hvor mange gange hun har nævnt de sutter. OG det er på trods af, at hun var big time sutoman. Hun brugte den tingest dag og nat og pludselig var det slut; hun var en stor pige. Jeg er utrolig glad for at vi ventede til hun selv var klar og ikke blot tog den fra hende – det kan jeg virkelig mærke. Hende Vigga har vi sgu været heldige med. Hun er det skønneste.

suttestop

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.