Suttestop

Vigga er jo blevet de famøse 3 år. Et år hvor der forventes meget af et barn. De skal starte i børnehave, smide bleen, lære at køre på cykel, droppe, blive tæt på 100% selvhjulpne OG stoppe med at bruge sut. Det er sgu hårdt at være 3 år.

Vi er nået til sutten. Eller vi er nået til tankerne omkring sutten. Hvis man følger med på instagram, så har den skarpe følger nok opdaget at hun har haft brugt sin sut meget. Den har været en kæmpe tryghed for hende. Hun er – heldigvis – selv begyndt at nedtrappe forbruget. Hun gider den ikke længere når hun ikke har behov for den. Det vil sige at hun hun efterspørger den når hun er træt. Og det synes jeg faktisk er okay. Hun sover også stadig med den, men hun sover ikke til middag længere – dermed ryger der også et par timers forbrug dagligt.

For at være ærlig, så synes jeg det er noget f****** l***** p** at jeg skal tage den fra hende. Det er FORFÆRDELIGT! Hun har brug for den og jeg har brug for ikke, at være mean mommy! Men jeg kan godt se, at hun har suttebid. Hun skal smide sutten inden for 4 måneder og jeg er bare slet ikke klar og det tror jeg heller ikke hun er. Vi er begyndt at tale med hende om det, men hun forstår jo ikke hvorfor hun ikke må have den længere og det gør jeg på mange punkter heller ikke – andet end lige skæve tænder.
Jeg har forsøgt at finde nogle bøger om at droppe sutten og har reserveret dem på biblioteket. Vi har talt om suttetræet og om at sende sutterne til julemanden. Jeg har fortalt, at man får en gave – men hun er fuldstændig ligeglad og det kan jeg godt forstå. Jeg ville sgu heller ikke lade nogen tage mit mest dyrebare fra mig for en gave eller en tur til at suttetræ. Klogt barn jeg har mig.

Indenfor et par måneder skal sutten jo nok væk. Jeg forudser mange tårer både fra Vigga, men også fra mig. Men jeg er nødt til at prøve, at nå til et sted hvor jeg er klar til det. Så går det nok meget lettere. Jeg vil dog rigtig gerne høre erfaringer omkring suttestop? Både gode og dårlige historier, dos og don’ts.

Suttestop

Share:

12 Comments

  1. februar 10, 2015 / 10:08 am

    Jeg kender kun til et tilfælde, hvor suttestoppet gav et par uger med skrig og skrål. Hos alle andre har børnene taget det superfint, og der har været max to aftener med suttesavn. Forældrene derimod har altid været enormt bekymrede og set frem til det med gru. Med den erfaring ville jeg i dag bare fortælle barnet, at det var slut med sut, og ikke gøre mere ud af det.

    Hos os klarede vi det i øvrigt ved, at vores datter selv havde gemt sine sutter under et raserianfald, og ikke kunne finde dem igen. Så var det slut. Hun spurgte kun til dem få gange, men fortsatte dog med sut til luren i vuggestuen. Hun var 2,5 år og for lille til at forstå suttetræer og belønninger.

  2. februar 10, 2015 / 2:02 pm

    Jeg kan sagtens følge dig…
    Jeg havde så ondt i maven, da William skulle af med sutten. Jeg (vi) tænkte over det længe. Hvornår vi skulle gøre det og ikke mindst hvordan.

    Vi besluttede at gøre det på en ret enkel måde. Vi fortalte William, at han skulle af med sutten, at han var blevet stor osv.
    William ville selv smide dem ud, så han gik ud i vores skraldespand foran huset med alle sutterne i en pose. Hvad han ikke vidste var, at jeg havde gemt et par stykker i skabet.
    Det havde jeg, fordi jeg var sikker på, at han ville blive så ulykkelig at han (jeg) ikke kunne holde det ud.

    Jeg husker stadig, da han smed sutterne i skraldespanden. Han så, så stor og modig ud, og jeg stod klar og tog et billede af ham. Efter de var kommet i skraldespanden vendte han sig om, og kiggede over på mig. “Mor”, sagde han. “Jeg er ret ked af det” og så løb han over til mig og krammede og krammede. Han græd lidt, men jeg tror, at det var lige før, at jeg græd mere indvendigt.

    Vi havde været fast besluttet på, at han skulle af med sutten, når han blev 3 år. Det endte med at han var 3 et halvt og det synes jeg, var helt ok. Han var ikke klar før.

    Dagen efter stod der en pakke foran døren til William. Skraldemanden havde sat et Postmand Per hus, fordi William var så god til at smide sutterne 😉

    Den første aften kaldte han et par gange, og så sov han ellers bare. Jeg var meget overrasket, og havde bestemt ikke regnet med, at det ville gå så nemt! Men det gjorde det altså, og det var meget meget lidt af han savnede sutten.

    Han var ellers MEGET glad for sin sut, som du også beskriver at Vigga er det.

    Det var min “lille” historie om sutten.

    Jeg forstår godt, at du får ondt i maven ved tanken om at tage sutten fra hende. Nu skal vi inden længe til det samme med Malte. Og jeg har altså samme tanke som sidst. Jeg tror, det bliver svært, for han er også meget glad for sutten!
    Kunne vi mon være lige så heldige igen 🙂

    Held og lykke med det.

    Jeg håber, at I finder en god måde at gøre det på.

    • Louise // RegnbuebarnetVigga.dk
      februar 14, 2015 / 8:42 pm

      Åh, hvor var han bare god. Får helt tårer i øjnene over, at han kom tilbage og sagde at han var ked af det. Tror også jeg ville dø lidt indeni, hvis Vigga gjorde det samme. Jeg tror også Vigga når de 3,5 år. Vil gerne have hun når til et punkt, hvor hun forstår det lidt bedre end nu. Ikke at hun nødvendigvis bare acceptere det, men forstår at hun ikke længere kan bruge sut fordi hun er blevet en “stor” pige.

      Tak for din historie, Mie!

  3. februar 10, 2015 / 6:11 pm

    Jeg kan kun dele min egen erfaring – kender ikke til så mange andre historier om sutte-stop.
    Vigga er præmatur ikke? Det er vores dreng, Rikki, også. Derfor havde han også brug for at beholde den lidt længere (han er født 3 mdr for tidligt, og har faktisk beholdt sutten de tre måneder ekstra). Han var meget glad for sin sut, og brugte den altid (som i ALTID)…! Vi havde igennem en uge snakket meget om at skraldemanden kom og hentede hans sutter og kørte dem væk i skraldebilen (Rikki er stor fan af skraldebilen) 🙂 om morgenen inden børnehave fik han at vide at skraldebilen ville komme mens han var i børnehave. (Hans kommentar var ‘det må den ikke’) – da han kom hjem spurgte han til sutten og fik selvfølgelig at vide at skraldemanden havde hentet dem og var blevet rigtig glad for at Rikki var blevet en stor dreng og ikke længere skulle bruge sut.
    Efterfølgende har han kun spurgt til sutten 3 gange.
    Jeg er fortaler for en ‘kold tyrker’, men synes en forklaring og samtale om det er vigtig inden.
    Det er selvfølgelig hårdt når de græder, men så må man trøste på en anden måde end at give sutten 🙂 Rikki er blevet rigtig glad for at holde i hånden når han bliver puttet f.eks 🙂

    Held og lykke med sutte-stop og skulderklap til mor og mamma 🙂 i skal nok alle tre klare den

    P.s. Vi fik at vide af tandlægen at bare sutten var smidt inden den 4. fødselsdag var det fint. Så måske i kunne starte med sutte-frie dagtimer (også når hun bliver ked af det om dagen)

    P.p.s. (Jeg gemte sutterne i skabet, så skraldemanden har dem ikke) Rikki har været suttefri siden august 🙂

    • Louise // RegnbuebarnetVigga.dk
      februar 14, 2015 / 8:37 pm

      Hej Amalie.

      Tusind tak for din kommentar!

      Vigga er også præmatur jo. Hun har også altid haft et ENORMT stort tryghedsbehov og det har sutten virkelig været med til at dække. Der kommer en helt anden ro over hende når hun for den sut i munden. Det er svært at forklare.

      Da jeg først læste det om skraldebilen tænkte jeg, at det var da en tarvelig historie – haha 😀 Men selvfølelig ikke når han elsker skraldebiler. Tror bestemt du har ret i, at samtale og forklaring forud er en vigtig ting og det arbejder jeg også på. Vi er stille og roligt begyndt at tale om, at man skal stoppe med at bruge sut når man er 3 år.

      Tandlægen her sagde 3,5 men tror lige jeg noter mig de 4 år, hvis det ikke går helt så hurtigt 😉

  4. februar 11, 2015 / 6:40 am

    Vi er det samme sted. Har Dicte fra juli 2011, som elsker sin sut lige så højt som Vigga gør. Har det på præcis samme måde som dig og oveni det har hun en lillebror på 1,5 år, som jo ikke skal af med sin sut. Vi tager også tilløb til det forfærdelige sultestrejke.

    • Louise // RegnbuebarnetVigga.dk
      februar 14, 2015 / 8:29 pm

      Haha til sultestrejke.

      Kan godt se at den er svær den med lillebror. Det er også svært at forstå, som 3-årig, at man skal af med sin sut og lillebror ikke skal. Held og lykke til jer også 🙂

  5. februar 11, 2015 / 6:43 am

    Suttestop ikke sultestrejke 😛

  6. februar 11, 2015 / 2:10 pm

    EJ, vi er præcis i samme situation. Asli elsker sine sutter om aftenen. Hun er aldrig blevet puttet uden sut. Så jeg ved slet ikke hvordan det skal gå…øv…

    • Louise // RegnbuebarnetVigga.dk
      februar 14, 2015 / 8:28 pm

      Det er Vigga heller. Det er virkelig en l**** situation at stå i.

  7. februar 11, 2015 / 3:02 pm

    aya var omkring de 2,5 år da hun “smed” sutterne. Det startede egentlig i vuggestuen hvor sutten kun blev brugt ved trøst og når hun sov til middag. Middagsluren droppede hun hurtigt og det var meget lidt hun brugte sutten i vuggestuen faktisk. Så droppede vi sutten i bilen. Heller ingen problemer der. Hun var beskæftiget af andet. Så til sidst var det kun når hun blev puttet om aftenen. Og vi havde op til faktisk snakket om at julemanden var ham der hentede sutterne, når ham vidste at man var stor nok til at undvære den og fordi der så var nogle slå babyer der havde brug for sutterne. Ved ikke hvorfor det lige blev til den historie, men Aya syntes det var en god historie og snakkede en del om det. For julemanden måtte gerne komme og tage dem, så længe hun ikke var hjemme (hun var nemlig lidt bange for julemanden) og han så gav en gave. Så det gjorde han så en en dag, og havde forberedt det store ståhaj, men sådan blev det ikke. Putningen tog lidt længere tid de første to dage, men kun én gang spurgte hun efter sine sutter, og så fortalte jeg at julemanden havde taget dem, og “nå ja det havde han jo også, og givet dem til babyerne” . Jeg ved ikke hvorfor det blev så let, for det var jeg slet ikke forberedt på. Er spændt på hvordan det går når Alvin engang skal af med sine, men han bruger den faktisk heller ikke så meget, så forhåbentlig bliver det lige så nemt. Jeg håber det kommer til at gå godt hos jer.

    • Louise // RegnbuebarnetVigga.dk
      februar 14, 2015 / 8:26 pm

      Haha – det var da en meget sød historie. Og meget sødt og empatisk af hende, at acceptere at nogle babyer havde brug for dem.
      Vi fik faktisk en lille smagsprøve på suttestoppet for to aftner siden. Viggas sutter har tendens til at forsvinde ud i den blå luft og vi kunne ikke finde en eneste. Der var krise. Stor krise. Hun skulle under ingen omstændigheder sove uden sin sut. Men hun var selvfølgelig heller ikke forberedt på det. Stakkels barn. Ea fandt den dog mens jeg var på vej i Føtex efter nye 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *