Viggas udvikling

Jeg tror aldrig at jeg har dedikeret et indlæg til Viggas udvikling. Jeg synes selv, at jeg er forholdsvis god til at holde bloggen opdateret men vil give jer en chance for at lære Vigga lidt bedre at kende. Hvis man har fulgt med fra start eller blot læst lidt i højre side ved man at Vigga er født 32+1 og derfor født knap 2 måneder for tidligt. Hun er i dag 19 måneder og fuld af kærlighed, temperament og spilopper.

Motorisk har Vigga hele tiden fulgt sin korrigerede alder (vi korrigerer dog ikke hendes alder længere). Det vil sige at hun sad, da hun var 8 måneder (6 korrigeret) og kravlede da hun var 10 måneder (8 korrigeret) – helt normalt. Hun var dog lidt længere om at komme op på benene og endnu længere om at flytte dem. Jeg havde derfor en forventning om, at hun nok ville komme til at gå rent sent. Hun begyndte at gå for en 2,5 måned siden så hun var 17 måneder (hvis vi korrigerer alderen ville det så være 15 mdr), hvilket nok er lidt senere end gennemsnittet.
Hun er forsigtig og påpasselig af natur og jeg tror det har haft stor betydning, i forhold til det. Nu har hun dog helt styr på det og elsker at gå – så meget at det til tider er en kamp at få hende til at sidde i klapvognen. Hun får dog lov at gå det meste af tiden. Hun er begyndt at øve sig lidt i det med at løbe og rigtig meget i at hoppe. Dette mestre hun, til sin store skuffelse, dog ikke helt endnu.

Vigga har aldrig været det mest snakkende barn. I lange perioder har hun været ret stille og i korte perioder har hun pludret løs. For nyligt er hun dog begyndt at snakke en hel del og kan også sige få ord. Hun kan sige “mar” (mor), “maar maar” (mama), “is”, “ne” (Petrine), “ja” og “nej”. Hun bruger ikke særlig mange ord og må indrømme at jeg indtil for nylig har været lidt bekymret for det. Hun bruger rigtig mange tegn og fagter og kan forklare sig og fortælle på den måde. På trods at hendes stilhed er hun utrolig bevidst og forstår stort set alting vi siger, og har gjort det længe. Hun er fantastisk god til at linke ord og handling sammen, og så har hun bare forståelse for så mange ting. Det er lidt svært at forklare på skrift men hun overrasker mig gang på gang.

For tiden er hun rigtig glad for at danse og kan se at hun har adopteret alle vores fjollede danse-moves. Det skal hun nok blive glad for som 18-årig. Hun kan nu selv komme op og ned at hendes tripp trapp stol og stort set alle andre møbler. Vi bor på 4. sal og når det behager damen kan hun, med os i hånden, selv gå op og ned. Og, og, og så kan hun nu også selv gå, af trappen, op til rutschebanen, sætte sig og derefter rutsche ned. Sidstnævnte er jeg selv meget imponeret over.

Hun desværre for hende arvet min temperament og min utålmodighed. Det er faktisk noget som både hun selv og vi kæmper med hver dag. Hvis noget ikke lykkes med det samme, hvilket det sjældent gør i den alder, bliver hun stik hamrende tosset. Hun skriger, knytter næver og bliver knald rød i hovedet af rasseri. Vi tager det dog ret stille og roligt og så går det hurtigt over. Håber dog, for hendes egen skyld, at det bliver bedre med tiden.

Udover temperament har hun virkelig meget humor. Hun er sjov og en rigtig drillepind. Hun får et helt specielt blik i øjnene når hun er i drillehumør – og så skal man altså være på vagt 😉 Hun er meget kærlig og giver de dejligste kram og kys til Ea og jeg.

Derudover er Vigga meget systematisk og finder ro i struktur og rutiner. Hun trives ikke i store grupper og trækker sig ofte tilbage. Hun er nok, hvad jeg vil kalde tryghedsnarkoman. Hun har brug for ekstra mange kram og ekstra meget nærhed i løbet af en dag. Hun går sjældent særlig langt væk fra os og som oftest har vi hende lige i hælene. Hun sover endnu ikke igennem om natten og vågner for at komme over i vores seng, hvilket vi har det helt fint med. Nogle gange er det som om at hun ikke helt kan komme tæt nok på os og sover bedst i mine arme eller liggende ovenpå os.

Hun er rigtig glad for fagtesange og kan fagterne til rigtig mange; Lille Peter edderkop, 3 små aber, Mon du bemærket har, Drala, Vi trækker skuffen ud, bjørnen sover, Jens Petersens ko og et par stykker til. Hun har kunne dem længe og fangede dem lyn hurtigt. Det sjove er, at hun ikke følger sangen – hun er nemlig altid 20 sekunder foran så det er tydligt at de er, hvad skal man sige, indlært.

Hun er blevet meget interesseret i at lege med Petrine (Eas dagplejebarn) og Vilja (hendes kusine). Hun deler gerne og vi skal helst smage på alt hun spiser – også, hvis vi siger nej tak. Hun er mega inkluderende og, hvis hun finder noget sjovt henter hun eller kalder hun straks på Petrine – det er virkelig sødt og gør os meget stolte.

-I går var vi ude i gården og lege og Vigga “kom til” at stjæle P’s drikkedunk. Hun begynder at græde og Vigga styrter hen og finder sin egen og giver den til P, som så bliver glad igen.

Vigga er også ret glad for at gøre rent. Tror desværre det er en bivirkning af, at gå hjemme med sin mama (hun elsker det der rengøring). Hun henter uopfordret klude i skabet, som jeg skal gøre våde, så hun kan tørre overflader af. Hun har fået sin egen lille støvsuger og et rengøringssæt som også bliver flittigt brugt. Hun er også fantastisk til at rydde op og hjælper altid med at rydde legetøj væk. Desuden er hun rigtig dygtig til at hjælpe med at lægge tøj sammen, tømme opvasker og ligge på plads. Hun smider også, igen uopfordret, skrald ud efter sig selv. Apropos skrald så går hun rundt i vores gård, finder skrald og smider det ud, haha. Det er helt seriøst IKKE noget hun har fra mig – det er virkelig fra Ea 😉

Hun er knaldhamrende charmerende og charmer alle på sin vej. Jeg kan ærligt sige at jeg aldrig nogensinde i mit liv har snakket med så mange fremmede, som efter vi har fået hende. Hun får kommentarer, vink og smil så det batter. Men hun er altså også sød og lækker 😉

Umiddelbart har hun ikke de store mén, selvom hun kom for tidligt til verden. Hvis jeg virkelig skal sætte min finger på noget i forhold til det, så vil det være hendes behov for tryghed. Jeg synes dog det er lidt svært med det for, hvem ved om hun ville have haft det sådan alligevel…..

Share:

12 Comments

  1. juli 22, 2013 / 8:09 pm

    Hvor er det bare dejligt at følge hende, og ja hun er sgu lækker! Hvis hun er til mindreårige må hun gerne blive kæreste med Alvin 😉
    Aya har jo også noget af et temperament, men det blev meget bedre da hun sprogligt kunne formulere sig. Ellers så skreg hun og holdt op med at trække vejret… Og kastede op af raseri! Nu kaster hun sig bare på gulvet, smækker med døren og siger ord hun ikke skal sige 🙂 ak ak… Men det er nu også charmerende med temperament !

    • juli 24, 2013 / 6:37 pm

      Tusind tak! Det er også rigtig dejligt, at i har lyst til at følge med. Altså, ham Alvin er jo en stor dreng så det kan da godt være vi kan arrangere noget 😉

      Hold da op – sikke et temperament. Så gal bliver Vigga dog ikke, endnu. Men der kan måske, ligesom Aya, godt være noget med at formulere sig. Hun vil gerne så mange ting, som hun ikke kan udtrykke og det er selvfølgelig forståligt at det kan skabe en del frustration hos hende. Men ligesom dig synes jeg faktisk også det er ret charmerende, ligeledes hendes frækhed. Det giver hende så meget personlighed 😉

  2. juli 22, 2013 / 9:21 pm

    Det der billede af Vigga er simpelthen så skønt. Fyldt med nostalgi, idyl og skønhed 🙂

    • juli 24, 2013 / 6:38 pm

      Jeg elsker virkelig også det billede. Jeg synes også det fortæller rigtig meget om hende 🙂

  3. juli 23, 2013 / 7:31 am

    Det med at snakke skal i ikke være særlig bekymret over – det er da mer enn normalt at barn ikke snakker før de er passert de to år. Det fikk ihvertfall vi vide med våres stedige pige der nektet at åbne munden (foran mennesker… Når hun var i seng kunne vi godt høre lyder) før hun var- 27-28 måneder. Nå lukker hun aldri munden dog;)

    • juli 24, 2013 / 6:39 pm

      Jeg tror heller ikke at jeg er SÅ bekymret længere. Jeg tror det kommer sig lidt af, at min kones dagplejebarn kan sige rigtig, rigtig mange ord. Så blev jeg lige lidt bekymret over, at Vigga ikke siger så meget endnu. Men som du selv skriver…. På et tidspunkt kommer munden nok ikke til at stå stille på hende.. 😀

  4. juli 24, 2013 / 5:31 pm

    Åh hvor er det bare dejligt at høre at hun klarer sig SÅ godt, på trods af den tidlige start på livet. Hun er da bare en skøn pige <3

    • juli 24, 2013 / 6:40 pm

      Tak Annette. Vi er også ovenud lykkelige for, at det går som det går. Man kan vidst ikke vide sig helt sikker på, at de slipper helt før de når skolealderen. Men vi satser på at hun er gået fri 🙂

    • juli 24, 2013 / 8:01 pm

      Nej, der er nogle år endnu. Men et problem som fx indlæringsvanskligheder, ville i min verden være det mindste, i forhold til alle de andre problemer de kan få 🙁 Men hun er en lækker lille fighter, med skønne mødre der har støttet når hun har haft brug for det <3

  5. juli 24, 2013 / 7:52 pm

    Hvor lyder hun bare skøn og fuldstændig som alle andre børn 🙂 Vi har to drenge der er som dag og nat. Hannibal på snart 3 er den mildeste (og letteste) barn i verden, dog med lidt temperament, men intet i forhold til lillebror Jonathan på 10 mdr. som kan være noget af en hystade hvis tingene ikke lige kører efter hans hoved. Han er også et enormt tryghedsbarn på ALLE punkter. Sover allerbedst mellem far og mor og da han var spæd ville han faktisk allerhelst sove PÅ mig 😉 Han er født dagen efter sin termin.
    Hannibal sov altid (og gør stadig) bedst VÆK fra os og helt for sig selv 🙂

    Tanker til jer og jeres skønne (garanteret HELT NORMALE søde datter)

    -Kia

  6. august 1, 2013 / 8:53 pm

    Elsker at læse med på din blog 🙂
    Og især om jeres dejlige pige. Jeg har to af slagsen, en på snart 7 og Laura på 11 måneder. To meget forskellige pige og alligevel meget ens. Begge har haft/har et stort behov for tryghed. De viser det bare forskelligt, Sofia fik især dækket sit om natten (læs hun sov helst klistret op af mig i perioder og vågnede ofte og faldt flest til ro ved at mærke min tilstedeværelse) til gengæld var hun meget tilllidsfuld om dagen og kastede sig ud i alt. Laura er helt omvendt, meget mere sentisiv og har i 11 måneder nu haft det bedst med at hænge på min arm når vi var hos andre, som helt lille duede det slet ikke med for mange mennesker og slet ikke at skulle holdes bæres af andre, det er blevet lidt bedre nu.
    Prøver nok egentlig bare at sige at i har en dejlig pige som nok bare har et mere synligt tryghedsbehov 🙂 ligesom jeg nu oplever med Laura.

    Tak for skøn læsning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *