Playmobil 40 år

– Skrevet af Ea – 

Som tidligere nævnt herinde er Vigga ikke det store legebarn. Hun er til udeleg, kreative sysler, bøger, spil og puslespil. Hun har leget rollelege tidligere såsom rengøring, madlavning, leg med dukker osv. Dette er hun dog gået lidt fra med alderen og nu vil hun helst bare lave ting sammen med sin mor og mama! Hvilket jo også svarer til overstående aktiviteter hun er glad for pt. Vi er selvfølgelig glade for at lege med Vigga. Nogen gange, bare engang i mellem, 2 min, kunne det være rart at hun fandt glæde i at lege – selv. At hun kunne fordybe sig i legen og udvikle og bruge sin fantasi.

Jeg mindes selv de mange, mange lege jeg har leget som barn – måske er mine minder fra jeg har været lidt ældre end Vigga. Men jeg elskede at lege og brugte mange timer med mit legetøj heriblandt dukker, Barbie, LEGO og Playmobil. Dette var yndlings legetøjet. Særligt Playmobil var jeg glad for i lange perioder. Det var faktisk ikke mit Playmobil, men min storebrors, der er 4 år ældre end mig. Han havde bl.a. et sørøverskib, et western sæt med en hel masse heste og en del figurer med tilbehør. Selvom jeg var sådan en lille lillesøster fik jeg lov til at låne det. Mine forældre havde det i flyttekasser og når det blev taget frem legede vi med det i halvdelen af stuen. Om sommeren kom det med ud i haven, hvor hestene kunne bo i græsset og der blev bygget huse, veje og tunneller i sandkassen. Der var til uendelige mange timers leg. Mange år er der jo gået siden dengang, uden at jeg har skænket det mange tanker, indtil Louise en dag blev inviteret til Playmobil 40 års fødselsdag. I invitatioen lå den første Ridder – Playmobil havde produceret i 1974. Da jeg så ridderen og særligt ansigtet blev jeg mindet om min barndom. Selvom det lyder lidt plat var det lidt ligesom at se en gammel ven. Smilet og de runde brune øjne. Til eventet fandt jeg også ud af at ansigterne på figurerne er ment til at være venlige dermed imødekomme til leg – og ja det virkede i hvert fald på mig som barn. Men hold nu op – det vi havde i vores flyttekasserne hjemme i vores rækkehus var jo småting – der er produceret så meget forskelligt Playmobil igennem årene. Der er ikke det tema eller den firgur der mangler. Det er en hel verden – i Playmobil. Meget fascinerende bliver flere af deres produkter lavet på baggrund af ønsker og ideer, som Playmobil modtager fra børn verden over (og måske også voksne). Måske særligt derfor de er så gode til at møde deres målgruppes behov. Jeg blev i den grad opslugt af hele denne Playmobil verden og ville sådan ønske at mit søde barn også ville, så jeg sammen med hende kunne få lov at bygge og lege med det. Vigga har fået julekalenderen af sin mormor og jeg ved også at hun får noget i julegave af sin mormor (med heste, hvilket hun elsker) så må vi se om hun med tiden har lyst til at lege de rollelege Playmobil indbyder til i deres univers med de mange detaljer.

Har i også gode minder fra jeres barndom, med noget særligt legetøj, og har i oplevet at det skabte glæde hos jeres børn også?

Playmobil 40 år

Share:

2 Comments

  1. december 3, 2014 / 6:44 pm

    Jeg har aldrig leget så meget med playmobil, men til gengæld harket brugt uendeligt mange timer med LEGO og borge og drager i en helt fantastisk fantasiverden!
    Min datter er vild med Dublo og jeg håber også at hun får samme fantasioplevelse som jeg har haft!

    • Louise // RegnbuebarnetVigga.dk
      december 8, 2014 / 9:51 am

      Præcis det samme her. Jeg har heller aldrig leget med Playmobil, men ELSKEDE LEGO. Jeg var ligesom Vigga heller ikke det legebarn, men LEGO var jeg virkelig glad for.

      Dejligt din datter er vild med DUPLO. Jeg håver virkelig også, at Vigga lærer at finde glæden i at lege.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *