Morgenmadsklubben

Klokken meget tidligt tirsdag morgen tog Ea, Vigga og jeg til et blogevent. Jeg er det ultimative b-menneske og der skal meget til, at jeg står op før jeg egentlig bør, men dette var for et godt formål;

Kender i fødevarebanken? Hvis ikke, så er fødevarebanken en non-profit forening, som modtager frisk overskudsmad fra bl.a. supermarkeder, fødevareproducenter, grossister og andre. Herefter bliver det fordelt ud til bl.a. herberger, krisecentre, asylcentre og til andre, som anses som socialt udsatte. Fødevarebanken arbejder altså for, at mindske madspild og madfattigdom.

Et forholdsvist nyt intiativ fra fødevarebanken, som er støttet af Kellogg’s, er “Morgenmadsklubben”. Det går i bund og grund ud på, at alle børn har ret til morgenmad. De har åbent en morgenmadsklub på 4 skoler i Danmark, hvor børn (der ikke er tilknyttet en SFO) kan komme og få gratis morgenmad. Virkelig fedt intiativ! Morgenmadsklubben er forresten for alle, men klart målrettet de børn som ikke får tilbudt morgenmad hjemme.

Man kan sidde og tænke “hvordan kan man overhovedet sende sit barn ud af døren uden morgenmad?!”. Og den tanke kan jeg godt forstå. Men jeg ved også, at det er en realitet at det sker. Det sker for mange. Faktisk mener jeg, at der blev nævnt at det var 16% (eller var det 11). Uanset, så er det faktisk mange børn, som ikke får morgenmad hjemme. Specielt når man tænker på, hvor vigtig mad er for læring.
Jeg tror dog på, at alle forældre gør det bedste de kan for deres børn. Desværre er der nogle der ikke kan meget. Og i disse tilfælde er det fantastisk, at vi har foreninger som fødevarebanken, der i samarbejde med Kellogg’s, kan give nogle af børnene mulighed for at få en god start på dagen med mad i maven.

Før tirsdag havde jeg faktisk aldrig hørt om morgenmadsklubben. Èn af de fire skoler de er åbnet på er faktisk vores lokale skole. Næste år starter de op på 4 nye skoler. Jeg synes faktisk det er pisse fedt. Jeg bliver glad helt ned i mit bløde pædagoghjerte. Kender i til initiativet?

Morgenmadsklubben Morgenmadsklubben

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *