Dagpleje”mama” update

Som mange af jer nok ved så går Vigga ikke i vuggestue eller dagpleje. Hun bliver passet herhjemme af sin mama (Ea). Ea har sagt sit job, som pædagog i en vuggestue, op for at kunne passe Vigga og vores nabos datter herhjemme, i en ordning som hedder privat dagplejer.

Nu er de blevet passet herhjemme i lidt over 9 måneder og jeg synes det er tid til en update. Helt overordnet så går det smadder godt. Det er uden tvivl det som har været bedst for Vigga og for vores familie. Det har også givet mig mulighed for at få meget mere tid med hende end jeg ellers ville. For det første skal jeg ikke bruge vores tid sammen på at aflevere hende, om morgen og heller ikke på at hente hende før vi kan tage hjem. Derudover har jeg ofte kun 3 timers undervisning og kan derfor være sammen med hende, rigtig. mange timer om dagen. Det er bare så skønt.

Jeg har tidligere skrevet om Viggas store behov for tryghed. Det har hun stadig, men jeg synes det bliver bedre og bedre. Jeg er overbevist om at det er fordi vi har haft mulighed for at give hende tid og plads til at føle sig tryg. Et vuggestue miljø havde ikke været optimalt for hende i forhold til hendes tryghedsbehov. Er hun fx ude og lege med Ea og Petrine (Eas dagplejebarn) i vores egen gård så leger hun SÅ godt. Kommer der nogen ned på legepladsen så sidder hun hurtigt klisteret til os. Derefter har hun svært ved at komme tilbage i legen og begynder ofte at pylre lidt. Hun skal også lige vende sig til nye områder og legepladser før hun begynder at lege selv, på pågældende sted. Men som skrevet er det blevet meget bedre. Hun har virkelig udviklet sig meget på det punkt.

Jeg har også indset at Vigga er et meget træt barn. Især om formiddagen og hun kan dårligt hænge sammen. Vi putter hende ofte allerede 11-11.30 for så er hun simpelthen helt færdig. Jeg tror det ville være rigtig hårdt for hende, at skulle indgå i en vuggestues dagligdag og med alt den stress og jag der hører til. Hun sover også stadig ret dårligt om natten (jeg har fået max 4 timers sammenhængene søvn i snart 2 år, gaaab) og vi kan derfor i hverdagen tage hensyn til, hvordan hun har sovet om natten og, hvornår hun har behov for at blive puttet.

Ea passer jo vores nabos datter og det går også rigtig fint. Jeg vil sige at Vigga og P har et slags had/kærligheds forhold. De har uden tvivl et helt særligt forhold og er meget glade for hinanden. De deler glædeligt ud af kys og kram til hinanden. Men som de er blevet større, mere stædige og har fået deres egen vilje har de også en del kampe. De vil alt hvad den anden vil eller gør og sådan er det bare. Desuden er Vigga en meget, hvad skal vi se, dominerende lille dame og vi øver meget, med Petrine, at hun skal lære at sige fra over for hende. Vi forsøger selvfølgelig også at lære Vigga at man ikke bare kan bestemme det hele – selvom det kunne være sjovt 😉 Vigga er desværre også begyndt (begyndt og begyndt synes egentlig det har varet længe nu) at hive andre børn i håret. Det er noget vi gør meget ud af og Ea og jeg bruger meget af vores voksentid på at tale om det. Vi skælder ikke ud, men forsøger at forklare hende at det gør ondt, at vi og børnene ikke vil have det osv. Vi er ret sikre på at det handler om at hun ikke kan udtrykke sig sprogligt. Hun bliver frustreret over noget, og får udtrykt sig på den måde, og det er hverken hensigtmæssigt for børnene det går ud over eller for Vigga. Eller… Dette er i hvert fald tilfældet første gang hun hiver i hår. For når vi så kommer og siger at vi ikke vil have det, så bliver banditten trodsig og så skal der bare hives i hår! Og hun kunne blive ved og ved og ved…. Så vi bliver stort set altid nødt til at fjerne hende fra situationen og sige “Så finder vi noget andet og lege med, derovre”. Jeg har brugt en del tid på at være trist over det på Viggas vegne. Vil jo nødigt have at hun bliver et barn at alle forældrene nede i legestuen ikke bryder sig om eller lignede. For hun er jo også det sødeste, kærligste og mest gavmilde barn. Heldigvis er vores nabo rigtig sød omkring det og tager det rigtig pænt når vi kommer og fortæller at Vigga har fået hevet lidt i Ps hår.

Men ja… Det går rigtig godt. Pigerne hygger sig og jeg elsker at se dem lege sammen. Det er simpelthen så sjovt. Jeg er spændt på det næste års tid. Nu begynder deres sprog jo virkelig og udvikle sig og P snakker allerede på livet løs. Vi forstår ikke SÅ meget endnu, men jeg er sikker på at det hele lige pludselig giver mening. Hun kommer med så mange sjove ting lige nu og jeg glæder mig til at Vigga også begynder at snakke lidt mere. Hun kommunikerer rigtig meget med selvopfundne tegn og lyde og lader sig derfor vente lidt på sig med de ord der 🙂

Orv. Det blev langt det her. Det var vidst også nogenlunde, hvad jeg lige havde på hjertet 🙂

Share:

2 Comments

  1. september 8, 2013 / 6:55 pm

    Hvor er de altså skønne 🙂 Jeg har også valgt at passe mine piger hjemme af præcis samme årsager. Fedt at høre at det batter, og dejligt når man har muligheden for at indrette sig så man tilgodeser skrøbelige børns behov.

  2. september 10, 2013 / 12:14 pm

    Hvor er det nogle dejlige billeder. Fedt at I har fundet en løsning der passer til jer.
    K.h.
    Christina