Fridag

I går tog Vigga og jeg en velfortjent fridag sammen. Faktisk har hun ikke holdt fridage efter hun er startet i børnehave, udover efterårsferie, da hun har haft svært ved at falde til. Det kan måske godt lyde lidt mærkeligt, men vi har simpelthen været nødt til at have noget stabilitet og struktur omkring det for hendes skyld. Til gengæld har hun ret korte dage.

Men i går tænkte jeg, at hun var klar til en fridag. Den lå også lige op til weekenden. Jeg har skrevet eksamensopgave i en uge, hvor vi stort set ikke har været sammen. Eller vi har været fysisk sammen, men jeg har været mentalt fraværende hvilket hun slet ikke er vant til. Det har været hårdt for hende… Og for mig…

I går skulle vi have en rigtig hyggedag – bare Vigga og jeg. Jeg havde købt billetter til en forstilling i det lille teater, som hed “bare det var nu”. En juleforstilling. Tænkte det var en meget fin start på julen. Vigga er blevet vild med at gå i teateret og det var da også et hit. Hun blev dog en smule bange et par få gange, men det gik hurtigt over. Det er virkelig hyggeligt at være i teateret med hende og man har ualmindeligt meget at tale om bagefter. Ja i mange dage efter faktisk. Derudover er børneteater heller ikke så dyrt, hvilket er et stort plus.

Efter forstillingen, som varede omkring de 45 minutter var der frokost tid. Jeg kender ikke vanvittigt mange spisesteder inde i byen, men havde læst om “Greasy Spoon” inde hos Børn i Byen og tænkte det kunne være sjovt at prøve. En amerikansk inspireret diner med temmelig lækker mad. Vigga fik en kæmpe milkshake og så var hendes lykke ligesom gjort. Den var nærmest et måltid i sig selv, men hun fik da også klemt noget mad ned 😉 Jeg må indrømme, at det er noget udfordrende for mig at have hende med ude at spise alene. Der giver nervøse trækninger og sved på panden. Hun er mildest talt i trodsalderen (selvstændighedsalderen) og det kombineret med reaktion på børnehavestart er bare en springfarlig bombe. Men det gik heldigvis fint, omend hun på et tidspunkt råbte meget højt: “MOR JEG SKAL LAVE LORT”. Men når man skal, så skal man.

Jeg glæder mig allerede til næste fridag, hvor Vigga gerne vil i svømmehallen. Hvad laver i med jeres unger når i holder fridage?

Fridag

 

Share:

2 Comments

  1. november 16, 2014 / 11:15 am

    det lyder sørme hyggeligt

    • Louise // RegnbuebarnetVigga.dk
      november 24, 2014 / 11:22 am

      Det var det også 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *