“Mig ikke i børnehave idag” – det er det første Vigga siger når hun vågner om morgenen. Det er hårdt. Endnu hårdere er det, at jo mere hun ikke vil i børnehave, jo mere vigtigt er det at hun kommer afsted. Præcis hvorfor det er så svært for hende, at vende sig til børnehavelivet ved jeg ikke. Jeg tror det har noget med voksenkontakten at gøre. Hendes vuggestuepædagoger var meget igangsættende og nærværende og i børnehaven er der vidst lidt mere fri leg. Det trives hun tydeligvis ikke med. Det virker heller ikke til, at de andre børn interesserer hende synderligt meget, men det kommer forhåbentlig med tiden.
Det er svært for hende. Og det er svært for, os som forældre, at aflevere en grædende pige hver dag. Det kan godt være hun stopper umiddelbart efter vi har forladt hende, men det er stadig pisse hårdt. Jeg føler heller ikke jeg kender personalet ordentlig endnu, så jeg er også lidt lost i forhold til, hvad jeg efterlader hende til.
Men for at gøre ondt værre så opdager jeg, helt tilfældigt, at hele børnehaven skal omstruktureres. Derfor skal to ud af tre personaler på Vigga stue skifte stue og tp nye kommer ind. Nu er jeg godt klar over, at Vigga ikke er det eneste barn i børnehaven, men fuck hvor er det bare ikke hvad hun har brug for lige nu. Specielt den ene af de to personaler har hun et rigtig godt forhold til og det er bare rigtig ærgerligt, at det nu bliver taget fra hende.
Nok brok og tankemylder om børnehavelivet. Vi vender os forhåbentlig snart til det. Men starter så forfra med nyt personale efter ferien. Ironisk hurraaa.
Nårh. Det er da heller ikke okay. Børnehaven må da have gjort sig nogle tanker om, hvordan de støtter hende bedst muligt. Har i snakket med dem, hvordan i letter afleveringen. Hos et barn i vires børnehave hjalp det, da forældrene blev en times tid både morgen ig eftermiddag og klippe klistrede og drak kaffe og sludrede med personalet.
Ærligt, så har børnehaven taklet denne omstrukturering rigtig dårligt i mine øjne. Ea spurgte i fredags, hvor Vigga og andre børn havde sidste dag før ferie, om de havde snakket med børnene om hvad der skulle ske. De havde været sådan lidt “nårh ja, det skal vi da egentlig have gjort”. Lidt dårlig stil. Børnene burde være blevet forberedt og måske også være blevet introduceret langsomt til det nye personale.
Vi har talt med dem om det. Men på mandag skal vi også have talt med det nye personale om det. Suk
Åhh det lyder bare SÅ hårdt 🙁 sender jer mange tanker og virtuelle kram.
At gå fra et grædende og trust barn er så hårdt, også selv om de stopper hurtigt.
Håber vitterligt det bedste med omstrukturering i børnehaven. Men nøj hvor kan jeg mærke det øger mig “nervøsitet” for når min lille fis skal afsted (godt nok først 1-9 da det i Køge netop er vedtaget at skiftet først skal være fra 3 år og ikke 2 år og 10 måneder).
Knus og kram til jer og Vigga
Tusind tak! Det er frygtelig hårdt og jeg er selv cyklet derfra med tåre i øjnene flere gange. Det eneste der ligesom beroliger mig er, at jeg tror hun har det godt derovre. Det håber jeg i hvert fald!
Hvor er det skønt for jer, at i kan vente et par måneder mere. Jeg ville ønske, at den regel havde været indført her i København. Tror det havde hjulpet Vigga meget lige, at få de par måneder ekstra i vuggestuen.
Åh, det er træls for jer. Det gør så ondt i mor-hjertet, og man står faktisk bare og er en lille smule afmægtig, hvilket er dobbelt frustrerende. Jeg følger virkelig med jer.
Jeg har selv stået i det med min søn, da han startede børnehave. Det var i december måned, og der var på det tidspunkt ingen leder, kun en konstitueret, og det virkede til at personalegruppen ragede forvirrede rundt. I hvert fald synes jeg ikke de var helt opmærksomme om morgenen, når jeg stod med min 3-årige, der bare klyngede sig til mig og hylede højt.
Han græd hele december måned ved aflevering. Så var der juleferie i 14 dage, og så kunne vi starte forfra i januar, hvor der gik en 2-3 uger mere på denne måde, men så stoppede gråden ligeså langsomt. Men jeg kunne tydeligt se at han ikke var tryg, og det var det værste.
Heldigvis er der sket mange positive ting i børnehaven siden, og der er virkelig styr på sagerne nu, men uuuuh … opstart i “kaos” er bare ikke fedt. Det skal siges, at han efter de der 1-2 måneder stoppede gråden og blev mere glad. Jeg håber I snart er ovre det værste med Vigga.
Lov mig I fortæller dem jeres oplevelse af det hele?
Hvor lyder det dog bare træls. Min datter er også lige startet i børnehave, og det var også noget af et chok, ikke for min datter, men for mig. Oline elsker sin børnehave og vil gerne der hen. Men jeg skal godt nok lige vende mig til den normering, og alle de store skrigende børn. Det er en stor stor verden at aflevere sit barn i, og man føler lidt de er palle alene i verden. Håber snart det bliver bedre for Vigga.