Det er nu en uge siden, at Vigga startede i børnehave. Jeg har virkelig forsøgt at være glad for det, men det er svært. Det er bare noget helt andet end vuggestue!
Jeg synes det er svært at vende sig til. Mest for mig, men også lidt for Vigga. Hun siger i hvert fald, at hun savner sin vuggestue. Det er så hjerteskærende.
Jeg tror ikke det er en dårlig børnehave hun er startet i – eller det ved jeg ikke det er. Det er bare MEGET anderledes. Vigga gik i verdens bedste vuggestue og havde de skønneste og dygtigste pædagoger. Der var meget refleksion over praksis og meget var planlagt. Det fungerer Vigga rigtig godt under. Desuden var der altid nogen, som stod klar til at tage imod hende om morgenen. Det er nok det jeg savner mest.
I børnehaven planlægger de ikke så meget. Der er meget fri leg. Børn skal selvfølgelig lære at indgå i relationer på egen hånd, men Vigga har bare ikke helt den alder endnu, hvor hun kan det. Hun leger ikke uopfordret med børn hun ikke kender. Jeg ville nok bare ønske, at man tog lidt mere hånd om de små. Måske de gør det når Ea og jeg ikke er tilstede, men vi har svært ved at se det når vi er der. Lige nu er det lidt svært at aflevere hende, men vi forsøger virkelig. I dag fortalte hun mig, at hun var begyndt at græde efter at hendes mama var gået. Heldigvis fortalte hun også at hun var blevet trøstet. Men av mit hjerte. Det er svært at vende sig til børnehavelivet. Særligt for mødrende!
Åh ja, jeg husker det SÅ godt. Det er hårdt og utrygt for barn OG forældre! Og jeg tror ikke jeg bliver bedre til det 2. gang. Der er dog heldigvis længe til. Aya elsker at gå i børnehave, og vi er også blevet trygge børnehaveforældre med tiden 😉
håber for jer at det kommer til at føles helt rigtigt nede i maven!
– Sebrina
Åh – jeg er SÅ glad for at høre at jeg ikke er den eneste. Føler mig som den største pyller-mor lige nu. Forstår simpelthen ikke, at nogen har besluttet at 3 voksne skal tage sig af 21 (i nogle tilfælde 24) børnehavebørn! Det er sgu ikke vores børn værdigt.
Men vi vender os forhåbentlig til det, alle sammen, meget snart 🙂
Åh, det problem har vi også. Desværre.. Alexander trives bare bedst med faste rammer og rutiner (og dem skal man kigge langt efter i de fleste børnehaver). Børn er heldigvis gode til at omstille sig, så det skal nok gå. Men jeg føler med jer…
Tak Jelena. Inderst inde ved jeg også at det nok skal gå. Det prøver jeg i hvert fald ihærdigt at bilde mig selv ind. Tror måske også bare lige at hun skal blive det ældre, så hun får lidt mere ud af det sociale som jo betyder meget for de større børn. Det er hårdt at have lidt følsomme børn.
Børnehave er så pissesvært! Alt forandrer sig og jeg tager ofte mig selv i at stå med en følelse af at “det ikke er godt nok”. Børnene er stadig så små og i min optik er kærlighed det eneste de for alvor har brug for – og grundet normeringer som du selv er inde på, er det min opfattelse, at det er det eneste børnene ikke kan få i børnehaven. Jeg er ikke fan.
Pøj pøj dog – og jeg LOVER, at det bliver nemmere med tiden, når éns “baby” har lært de sociale spilleregler der gør sig gældende i en børnehave.
KH Cana
Mortilto.dk
Jeg er helt enig; Kærlighed er alt det har brug for. Derfor er jeg heller ikke fan, endnu. Det kan være det kommer. Jeg håber det kommer.
Og tusind tak for din besked. Jeg glæder mig til, at det bliver lidt lettere for hende – og lettere for mig 🙂