Om at være glad for sin sut

Vigga begyndte at bruge sut på neo, hvor vi en morgen kom ned til hende og så lå hun med en kæmpe sut i munden. Det var overhovedet ikke noget som generede os og vi var glade, hvis det kunne give hende lidt trøst og tryghed. Vi kunne jo ikke selv være hos hende om natten.
Hun blev egentlig aldrig helt vild med den der sut. Den kunne sagtens bruges men det var kun i nødstilfælde (læs. når man ikke kunne få babs). Da hun var et par måneder stoppede hun faktisk helt med at bruge den. Og da hun sov virkelig dårligt om natten og skulle ammes en million milliard gange prøvede jeg selvfølgelig alle suttemærker der fandtes og opfordrede ofte til at hun skulle bruge sut – men uden held. Da hun var omkring 8 måneder blev hun trappet meget ned i amning. Hun vågnede hver 20. min hele natten og ville ammes og efter 4 måneder med det kunne jeg ikke helt holde til det længere. Og så begyndte hun at bruge sut igen. Lige siden har den nærmest ikke forladt hendes side.
Dette har skabt lidt et dilemma. For vi er virkelig glade for at hun finder så stor en tryghed i hendes sut og det har gjort livet 100 gange lettere for os. Men nu er problemet at vi nærmest ikke kan få den fra hende. Vi bliver vidst aldrig tilfredse 😉 Helt ærligt, så har jeg ikke selv det helt store problem med at hun bruger sin sut ofte. Ea til gengæld er lidt vuggestuepædagog på det område og synes kun hun skal have den når hun sover, til afslapning eller er ked af det. Dette har givet anledning, ikke til skænderier, men diskutioner om hvorvidt hun skal have lov at bruge sutten, når hun selv vil, eller ej. Vi er nok endt med at gå lidt på kompromis. Jeg forsøger ikke bare at give hende sutten altid og Ea forsøger ikke at nægte den altid 😉
Forleden dag var vores dagplejepædagog så på besøg. Vigga løber på et tidspunkt over til sutteboksen og fortæller hun gerne vil have sin sut. Jeg prøver rigtig pædagogisk og støtte Ea og sige at det ikke er tid til sutten nu. Men så afbryder dagplejepædagogen mig og fortæller at en eller anden, som har forstand på det der, har fortalt hende at man ikke skal nægte sine børn sutten. Man skal imødekomme deres suttebehov og deres tryghedsbehov. Det synes jeg var ret interessant for det har jeg faktisk aldrig hørt andre end mig selv sige, hehe.
Eas bekymring er Viggas sprog. Hun er nervøs for at det er sutten som hæmmer hende i, at tale. Hun kan nemlig kun sige meget få og korte ord. Og det kan jeg selvfølgelig godt følge hende i. Så jeg tror vi må gøre som vi hele tiden har gjort og vurdere om hun virkelig har behov for sutten lige her og nu…
Bruger jeres børn sut og hvad er jeres holdning til det?
glad for sin sut
glad for sin sut
glad for sin sut
glad for sin sut
glad for sin sut
Share:

10 Comments

  1. september 19, 2013 / 6:22 pm

    Her er Arthur (18 mdr) også glad for sin sut. Som i RIGTIG glad! Jeg prøver at minimere det så godt jeg nu kan – f.eks når han leger og er glad synes jeg ikke den er nødvendig. Han kan ikke så mange ord endnu (10-15 stykker) men det tror jeg ikke er pga sutten. Min største bekymring med sutten er hvad den gør ved hans tænder, og det er også derfor at jeg ofte siger at “nu tager jeg sutten”, når jeg kan se at den bare sidder “til pynt” 🙂

  2. september 19, 2013 / 6:43 pm

    Filippa (2 år) bruger flittigt sin sut. Hun har brugt den fra fødsel og nu bruger hun den hovedsagligt når hun er ked, træt eller skal sove. Hun har den ikke i løbet af dagen med mindre hun slår sig eller andet. Hun får den når vi skal hjem fra vuggestuen og så tager vi den igen når hun er kommet hjem.

  3. Anonymous
    september 19, 2013 / 7:10 pm

    Her i huset har største barnet som nu er 3 år været meget afhængig af sutten. Den røg først kort før hun blev 3. Tænderne bar præg men det hat aldrig haft betydning for hendes sprog. Vi har altid haft den holdning at hun stort må bruge sutten efter behov og det hår fungeret fint. Vi læste på et tidspunkt en suttebog om en dreng som hverken kunne snakke, spise, drikke og synge fordi han havde sut i munden. Og det synes min datter var så fjollet at sutten blev pakket mere væk i hverdagen. Hilsner Louise

  4. september 19, 2013 / 7:53 pm

    Mine bruger eller har brugt sut og alle er eller har været rigtig glade for den og det samme har vi som forældre. Men, for der er jo altid et men -vores mellemste har store talevanskeligheder og er i en alder af 3 år håbløst bagud og har det svært med især konsonanter og så er sutten altså bare et no-go. For at det ikke skal være løgn har han i tilgift også et kraftigt suttebid, som dog har rettet sig en del efter at vi har skåret kraftigt ned for sutten.

    Jeg er lidt i tvivl om hvad min holdning er til sutter -i bedste fald er jeg ambivalent 😉

  5. september 19, 2013 / 7:55 pm

    JA og jeg må indrømme at jeg synes han ser så dejlig ud med den der sut der flyver ind og ud af munden med hans suttebevægelser. Indtil videre er det ikke noget problem, han bruger den ved behov og det er ikke hele tiden og jeg skal måske også være bedre til ikke at give ham den, men selv lade ham udtrykke ønske om den. (f.eks når man skal ud af døren og huske sutten, så kommer jeg per automatik til at give ham den, i stedet for at stikke den i lomme).

    Men held og lykke med jeres beslutning 🙂
    KH Gitte

  6. september 19, 2013 / 7:55 pm

    Mine bruger eller har brugt sut og alle er eller har været rigtig glade for den og det samme har vi som forældre. Men, for der er jo altid et men -vores mellemste har store talevanskeligheder og er i en alder af 3 år håbløst bagud og har det svært med især konsonanter og så er sutten altså bare et no-go. For at det ikke skal være løgn har han i tilgift også et kraftigt suttebid, som dog har rettet sig en del efter at vi har skåret kraftigt ned for sutten.

    Jeg er lidt i tvivl om hvad min holdning er til sutter -i bedste fald er jeg ambivalent 😉

  7. september 19, 2013 / 9:12 pm

    Well, jeg er kun sytten og uden børn – men Ea og du har simpelhent verdens smukkeste datter. Jeg har ALDRIG set en så smuk og charmerende pige, nogensinde. Hun er så.. Wow!

  8. september 20, 2013 / 5:47 am

    Ata bruger jo ikke længere sut, og hvorfor det var så let st stoppe med den tror jeg vi kan takke vuggestuen for. Dernede var der kun sut hvis de skulle sove eller ved trøst. Sutten blev altså hængt på en krog når vi afleverede hende, og det fandt hun og de andre børn hurtigt ud af. Til sidst var det kun sut når vi kørte i bil og når hun skulle sove. Så blev suttet også fjernet når hun skulle køre bil og til sidst ved søvn. Hun var 2,5 år da hun slet ikke brugte sut længere.
    Kan godt forstå Eas bekymring, og må også indrømme at jeg har oplevet børn som hele tiden har sut i munden, at de snakker dårligt indtil sutten bliver fjernet. Alvin bruger også sut, men han vil kun have den når han er træt, og der er han begyndt at foretrække brystet også, så det “kæmper” jeg lidt med 😉

  9. september 20, 2013 / 8:04 pm

    *vi* brugte sut her i hus til lillepigen var litt over tre (hun fylder tre i maj, og den ble givet til Kaptein Sabeltann i August).
    Vi har sånset lat hende have sutten når hun vil, men at den skal ud af munden når hun taler til oss, og at den skal “bo” i sofa eller sengen. Og det er da blivet holdt til en… viss;) grad. Hun kunne nemlig finde dem uansett hvor de ble lagt, så det gik vist lidt over til at det var hennes magt. Vi hadde så egentlig vurderet at ta den fra henne julen det året hun var 2, men vi kunne merke at hun slet ikke var klar for det.
    Så da ble det at “vente” børnehavestart samt sommerferien over – og efter det var hun selv motiveret til det.

    Vi har dog haft en pige der KUN har ville bruge sutterne fra mam i latex – og vet ikke om det er noget specielt på dem, for tandlegen kunne slettes ikke se at hun brugte sut;)

    Har dog i arbejdet som pædagogmedhjælper set forældre der har taget det for langt… Når barn går med sutten konstant hele tiden til de er over 4, syntes jeg det er for lenge. Barnet kan nå, mer end 1 år senere, stadigvæk ikke lukke munden helt, har riktig mange talefejl i konsonantene, og savler HELE tiden. g det tror jeg helt klart kommer af for mye sut;)

  10. september 21, 2013 / 8:13 pm

    Jeg synes, at sutter er super gode. Alexander på 2,5 har altid brugt sut, når han skulle sove, og det har vi været rigtig glade for, især dengang han var helt lille og sov 3-4 gange om dagen. Men jeg har nu også været glad for, at det har været begrænset til putning, selv om jeg er ved at blive vanvittig over, at jeg skal bære rundt på ham eller give ham frugt eller kiks for at få ham til at falde til ro, hvis han bliver pjevset i løbet af dagen. Mærkeligt, egentlig, for så havde sutten været nemmere. Men det er vel, fordi vi får tudet ørerne fulde af, at sutter er forfærdelige (sprog, tænder), selv om jeg ikke kender nogen 6 årige, der stadig bruger sut og har problemer pga. hyppigt sut-brug.

    Philip, lillebror, kan ikke finde ud af sut. Og det er mega irriterende til tider. Så er det sagt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *