Lørdag

Vi har i dag haft en aftale med nogle af vores venner. Oprindeligt skulle de have besøgt os, men de har anskaffet sig en lille, bitte hundehvalp og så blev planerne ændret. Sådan en størrelse kan jo ikke være alene 🙂 Vigga er vant til hunde for både hendes mormor og oldeforældre har en. Men jeg tænkte det kunne være skægt for hende at lege lidt med en fræk hundehvalp. Hun ville gerne hilse på den men derefter interessede den hende, overraskende nok, ikke meget.

Vores venner bor ude ved teglholmen og der er på, sin egen måde, ret hyggeligt. Det ligger jo lidt isoleret og tranportmulighederne er ret dårlige. Men jeg er vild med de lækre lejligheder derude og så har vores venner verdens hyggeligste gård. Der er altid en masse børn og forældre ude og lege – det gad vi altså virkelig godt. Altså at have et rigtig fedt gårdmiljø. Nå men… Vi tog hen på en legeplads, som ligger på taget af den nye skole/idrætshal, eller hvad det nu er, derude. Egentlig lidt sjovt det med at ligge legepladser på taget. Jeg ser der mere og mere her i København og faktisk er der en institution lige ved siden af, hvor vi bor, hvor vuggestuens legeplads ligger deroppe.

Og forresten så fik Vigga i dag afprøvet sin vinterjakke for første gang. Sidste år havde hun en anorak fra Mini A Ture og vi var så glade for den, at hun måtte have en igen i år. Vi har dog valgt en med lynlås for at støtte hendes selvhjulpenhed.

Et meget mørkt billede, men i skulle jo liiige se den lille vuffer 😉

Share:

1 Comment

  1. oktober 6, 2013 / 8:12 am

    Jeg har aldrig oplevet en legeplads på taget – Jeg bliver nødt til at prøve ;0)

    Århh, hvor er det en sød hund!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *