Som nogen måske har bemærket, så har der var ualmindeligt stille her på bloggen igennem sommeren. Faktisk har jeg aldrig blogget så lidt. Der er egentlig mange grunde til jeg ikke har fået blogget. Jeg har haft travlt i min praktik og så har jeg, ligesom alle andre, nydt det gode vejr. Min erfaring er at der generelt er mindre besøg på bloggen om sommeren end der er om vinteren.
Men den største grund er nok at jeg har været i en slags blog-krise. Jeg har egentlig ikke haft den store lyst til at blogge. Jeg har følelsen af, at jeg er nødt til at ændre noget herinde og, at jeg ikke helt har så meget at byde på længere!
Jeg har delt et par personlige ting herinde, men hvis man ser bort fra de få gange, så har jeg jo ikke verdens mest personlige blog. Eller i hvert fald ikke verdens mest private. Da jeg startede denne blog var min tanke at give folk et indblik i vores families hverdag. At vise at selvom vi er Vigga, mor og mama så er vi ligeså “normale” som alle andre. Altså jeg ville normalisere begrebet “regnbuefamilie” og afkræfte eventuelle fordomme omkring det. Og måske jeg har bekræftet nogle også – who knows 😉
Men nu har jeg ligesom også gjort al det. Så hvad så nu?! Jeg ved det ikke. Jeg har overvejet at stoppe med at blogge, men det kan jeg alligevel ikke få mig selv til. Jeg er gået i tænkeboks….
Hej Louise, personligt følger jeg især din blog fordi jeg selv har tvillinger født otte uger før tid, og jeg har været meget interesseret i at følge hvor fint Vigga har udviklet sig trods en svær start. Derudover nyder jeg at se hendes lækre outfits og få inspiration til børnevenlige aktiviteter. Bare hvis du gerne vil høre lidt om hvad en læser finder spændende ved din blog 🙂
Hej Anne.
Tusind tak for dit svar! Det er rigtig dejligt at du fortæller, hvad du godt kan lide ved bloggen. Jeg skriver ikke så meget om Viggas for tidlige start på livet længere, men jeg håber at det skinner igennem at det kun er fordi hun er så godt med i sin udvikling 😀
Det gør det 🙂 Man kan jo heller ikke hænge fast i det der præmatur-halløj for altid – selv om det måske aldrig helt slipper sit tag i ens sjæl. Hun er en skøn pige, hende Vigga 🙂
Nyder at følge jer og jeres dagligdag, så håber endelig at du fortsætter, men selvfølgelig kun hvis lysten er der 🙂
Tak Sebrina og kan kun sige i lige måde. Jeg forsætter! Jeg tror blot jeg lige skal finde ud af det hele og finde meningen igen.
Måske er det ikke en krise, men bare en videreudvikling?
Du har muligvis ret Marlene. Det føles dog lidt krise-agtigt i mit hoved 🙂
Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg godt man har kunne mærke over sommeren, og lidt længere tilbage, at interessen var dalet – omvendt kommer jeg jo tilbage til din blog igen og igen. God idé at overveje, hvad man kan tilføre blogverdenen dog, da der i forvejen er masser af ligegyldighed.
Personligt kan jeg gdt lidt, når folk gir lidt af sig selv, omvendt kan jeg også blive rasende over folk der ynker.
Du skal selvfølgelig være ærlig og jeg er ked af det har været lidt fladt herinde. Jeg er dog rigtig glad for du er vendt tilbage.
Jeg vil virkelig gerne forsøge at give lidt mere af mig selv, omend det kan være svært. Jeg skal nok holde tilbage med ynkeriet, men jeg tror ikke jeg er den ynkende type 😉
Tak for dit svar!
Tænkeboks er godt :o) Nogle gange
skal man lukke en dør før der er plads til at åbne en ny.
Præcis!
Åhh kære Louise, k e n d e r det!!! Altså blog-krisen! Lige nu sidder jeg så yderligere og får lidt krise over Tinas kommentar med at hun hader når folk ynker….det må man jo sige at jeg vist gør lige pt!!! K R I S E!!! Nå, men det sku handle om dig <3 Du har blogget længe, så jeg interessen må stige og dale…og kan godt følge dig i det der med at man skal bidrage med noget…MEN DET SYS JEG BESTEMT DU GØR! Personlig elsker jeg din blanding af personlige historier om Vigga (og vilja også) og hendes udvikling, din og eas job/uddannelses situation, konkurrencer (selvom jeg ALDRIG vinder), tøj, ønsker osv… Jeg kunne helt personlig godt bruge mere om dit og eas forhld: ups and downs….måske er det dog for grænseoverskridende…men det er jo sådan jeg blogger 🙂
Håber du kommer igen…nej, du SKAL komme igen 🙂
Hov, og så sys jeg også det er fedt når Ea blogger engang i mellem…
Knus og ses til Reima 🙂
Der skal jo være plads til os alle her i blogland. Både læsere og bloggere 🙂 Man kan ikke please alle. Livet går op og ned og følger man dig får man det hele med. Det synes mange også er ægte og interessant. Så det skal du ikke have krise over 🙂
Tak for dit svar. Det er altid dejligt at få af vide at man gør noget rigtigt. Jeg har ikke det helt store at skrive om mit og Eas forhold. Jeg kan da godt synes hun er en spasserrøv engang i mellem og hun kan sikkert synes det samme om mig. Men ellers er det forholdsvist stabilt. Jeg kan dog godt skrive noget om, hvordan forholdet har forandret sig efter vi har fået barn. Det er jo en helt anden historie 😉
Jeg kommer igen.
Vi ses 🙂