Om at være glad for dyr

Vigga er, som mange andre børn, ret glad for dyr. Hun har især kastet sin kærlighed på hunde. Hver gang hun ser en hund siger hun med at samme “vuv vuv” og bliver mægtig glad. Og helt heldigt, så har både hendes mormor og 2 sæt oldeforældre hund. Hendes mormors hund er faktisk vores gamle hund. Han boede hjemme hos min mor, da jeg var indlagt under min graviditet. Ea brugte jo al sin tid på sit arbejde og derefter på hospitalet mig med. Derfor var det best for ham at være hos min mor. Så blev Vigga født for tidligt og vi blev indlagt. Derfor tiden forlænget og da vi kom hjem skulle der gå nogle uger før vi kunne få ham hjem pga. af Vigga og bakterier. Vi havde ham hjemme i kort tid og så blev Vigga indlagt igen og derfor måtte han endnu engang flytte hjem til min mor. Derefter besluttede vi, at han skulle blive der da han var blevet glad for at være der. Det har dog vist sig at han ikke er særlig børnevenlig, her på hans gamle dage, så det har nok været for det bedste.

Mine bedsteforældres hund er til gengæld verdens mest børnevenlige hund. Utroligt nok, da hun før Vigga aldrig har været i nærheden af børn. Men det er jo bare skønt. Vigga kan gøre alt med hende og jeg tror egentlig bare at hunden nyder det. I dag var Vigga ude og gå tur med hende og hun elskede det. Hun synes det var så sjovt og når hun løb for langt væk råbte Vigga “NEEEJ”. Hun var også meget imponeret over at hun tissede. Så resten af turen gik Vigga rundt, løftede sit ben en smule og sagde “thhhhissss” – ha ha.

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *