Hunden Snus fra Smålinger (skrevet af Ea)

Vigga har mange gode bamsevenner, faktisk så mange at de fylder halvdelen af vores seng når vi skal sove. Viggas nyeste bamseven hedder Snus.

Snus er en hund der har bløde øre, en rund snude, en rød tunge som den slikker med og en hale som logrer.

Vigga og snus blev meget hurtigt gode venner. Vigga er nemlig meget glad for hunde. Sådan nogle rigtigt levende hunde altså. Det er dog et enkelt problem med levende hunde synes Vigga. Det er at de ikke altid gør som man gerne vil have. Snus derimod gør lige hvad Vigga gerne vil. Den er især god til at drille Viggas mor og mama og slikke dem i hele hovedet med dens røde tunge. Vigga har også en bog der handler om Snus og hans ven Ib Strit.

Vigga mødte Snus og dens venner, da vi deltog i legestue, som vi var inviteret til af Smålinger.
Vigga havde en skøn dag, da hun er vild med alt der har med sang og bevægelse at gøre. Smålingers koncept er netop udviklet til at stimulere barnets læring og udvikling igennem nyskrevne børnesange, bevægelseslege og billedebøger der er bygget op omkring Ib Strit og hans venner, der er udformet som sjove tøjdyr.

Da vi begyndte at lege, synge og bevæge os var Vigga på med det samme. Hun deltog i alle sang- og bevægelseslegene med den største glæde og gåmodpå. Hun grinede, legede, dansede og fjollede. Louise og jeg deltog også med stor fornøjelse, men den største glæde for os var at se hvor glad og hvor stort et udbytte Vigga fik af dagen.
Vi fandt Snus frem da vi kom hjem og der var en stor gensynsglæde. Vigga havde helt styr på hvad Snus gjorde og kunne (sanglegen). Siden da har vi brugt Smålingers hjemmeside flittigt da den både indeholder en sang der kan downloades og forslag og ideer til hvordan læringskittet med Hunden Snus kan bruges alt efter alder og barnets udvikling.

Som vuggestue Pædagog med stor hang til rytmik og tumlastik må jeg altså klappe i mine små hænder over Smålingers koncept. Jeg oplever det særdeles nytænkende at lave et koncept der i den grad tager udgangspunkt i en pædagogisk og psykologisk viden om det lille barns udvikling og der er så stor fokus på hvordan man som forældre kan støtte barnet i at opnå læring.
Det er gennemarbejdet ned til mindste detalje og der er uden tvivl stort arbejde og mange tanker bag konceptet.

Tøjdyrene er lavet i slidtstrækt og blødt materiale. Dyrene har store runde øje der tiltaler små børn. Bøgerne er enkle med kort tekst. De giver både mulighed for at være pegebøger men kan også bruges til dialogisk læsning med det større barn. Sang -og bevægelseslegene er sjove og nemme at lære og kan tilpasses og udvikles alt efter barnet. Der er en stor genkendelighed og en rød tråd for barnet i konceptet. Hver kit giver mange forskellige muligheder for at møde alle forskellige børn udfra deres alder, behov og nærmeste udviklingszone

Jeg mener at Smålinger henvender sig til aktive og engageret forældre der ønsker redskaber til at støtte op omkring et læringsmiljø hvor det 0-5 årige barns udvikling er i fokus. Jeg kunne dog også sagtens forstille mig at bruge dem på min arbejdsplads, i en vuggestue.

Vi kan kun anbefale Smålinger og I kan læse meget mere om hele læringskonceptet lige her.

– Indlægget er skrevet i samarbejde med Smålinger – 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *