Photo Challenge: 10 fakta om mig som ingen ved

Jeg tror seriøst ikke, at der findes 10 fakta som mig som ingen ved. Hvis der gjorde så var der nok også en grund til, at ingen vidste det, he he. Derfor tror jeg det må blive 10 fakta som enten få ved eller som i, i hvert fald ikke ved 😉

1. Min far er fra Tyrkiet og jeg er på mange måder opdraget og vokset op i det miljø.

2. Jeg har ikke talt med min far i over 3 år og jeg ved faktisk ikke helt hvorfor.

3. Mine forældre blev skilt da jeg var 9 år. Jeg boede derefter fast hos min mor og var hos min far r 2. weekend.

4. Jeg har to halvbrødre fra min fars side. Min storebror er vokset op i Tyrkiet og har derfor kun set ham få gange. Vi har dog on/off kontakt over Facebook og han liker og sender flittigt hjerter til billeder af Vigga.

5.Min lillebror bor hos hans mor og jeg har ikke haft kontakt til ham i nogle år efterhånden.

6. Jeg mødte Ea da jeg var 17 og hun er min første kæreste

7. Vi flyttede sammen dagen før min 18 års fødselsdag

8. Det har taget mig mange år, at finde ud af hvad jeg ville bruge mit liv på karrieremæssigt og selvom jeg læser til pædagog, så ved jeg det ikke helt endnu. Jeg har en drøm om at læse sociologi eller antropologi, men det kræver matematik på B-niveu. Mine matematik evner er desværre så ringe og elendige, at det ville smadre hele mit gennemsnit og så kan det jo være ligegyldigt. Overvejer dog at læse pædagogisk sociologi på DPU når jeg er færdig på pædagoguddannelsen.

9. Jeg har et smadder godt forhold til min mormor og vi kan snakke om stort set alt. Hun er heldigvis stadig kun i 60’erne og jeg er lykkelig over, at Vigga har nået at have sin oldemor. 
10. Jeg drømmer om at flytte fra vores nuværende lejlighed, til en ny i et fantastisk skoledistrikt, få et barn eller to mere og leve lykkeligt til min dages ende sammen med Ea, Vigga og søskende <3
Share:

2 Comments

  1. november 2, 2013 / 3:27 pm

    Tak for info, det siger jo meget om hvem du er og for mig var alt hemmeligheder eller jeg viste de i hver fald ikke 😉

    Kh Camille.

  2. november 2, 2013 / 8:20 pm

    Sikke en hyggeligt indlæg 🙂 Hvor er det et sødt billede af dig og Ea som helt unge. God weekend!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *