Sokkegaver

Sidste år fik Vigga, hver dag, en gave fra Julemanden i hendes julesok. Og det skal hun bestemt have igen i år. Jeg fik selv en gave i min julesok, hver dag, da jeg var barn og jeg elskede det. Kan tydelig huske den spædning man gik rundt med hele december måned og stoltheden af at “julemanden” kom med en gave til mig.

Sidste år tror jeg ikke, at hun forstod så meget af det. Hun var entusiatisk og glad omkring det, men det er nok os som smittede lidt af på hende. I år tror jeg til gengæld, at hun hurtigt vil finde ud af at der hver morgen ligger noget i sokken, så det er jeg lidt spændt på.

Det har været virkeligt svært, at finde 24 gaver til hende. Vigga har vidst ret meget legetøj og udover gaver fra julemanden får hun også pakkekalender fra sin mormor og morfar, adventhalløj fra sin mormor, har fødselsdag og det er juleaften. Det er altså virkelig meget gaveræs på en måned og synes det var svært for mig, at finde 24 gaver uden at vi skulle ende med en masse bras. Alligevel er det dog lykkes mig – woohoo!

Jeg mangler at købe to gaver endnu. Bamses julerejse som hun skal have d. 1 december og et Bamse og Kylling fødselsdagstog som hun får d. 10. december, på hendes fødselsdag.

Jeg har købt følgende: Rødhætte teaterdukker, træklods med tuscher, 4 Schleich dyr, lille vendespil, Drømmehaven bog, 3 Cirkeline bøger, 3 bøger med sange, Stempler, Bamse puslespil, Taxi i træ, politibil i træ, bandbil i træ, bog med dyr, bog med bondegård, billedlotteri og vendespil fra Krea. Jeg tror dog at vendespillet fra Krea bliver gemt til næste år og så nøjes vi med det lille.

Laver i pakkekalender, adventsgaver, sokkegaver eller måske noget helt andet til jeres børn? Følger i samme tradition som da i selv var børn?

Share:

6 Comments

  1. november 2, 2013 / 6:46 pm

    Ja det gør jeg… Og det er meget ligesom da jeg var barn. Men ved os er det nissen på loftet der kommer med den daglige lille gave – Til gengæld er der en ekstra (og stor) gave i en sok juleaftensmorgen som er fra julemanden,…
    Og juleaften skal man huske at give nissen grød, for ellers får man måske ikke gaver næste år (gisp)…
    Min store dreng har dog regnet den ud, men han leger med for Albas skyld…

  2. november 2, 2013 / 7:55 pm

    Dejlige gaver – synes også det var lidt svært men det lykkes også 😉
    Rart at det er overstået med at finde dem 🙂
    God weekend!
    /Nina

  3. november 2, 2013 / 9:58 pm

    Jeg har slett ikke vokset opp med pakkekalender, men vi kjører det her hjemme… Dog med mindre gaver enn jer;)
    Da hun var to fikk hun kun et puslespill på 24 brikker – en brik hver dag, og det passet henne egentlig meget fint .

    I år blir det en god blanding av “kedelige” og fornuftige ting, som tandbørste, trusser osv, og lidt legetøj.. Og fordi det ikke skulle blive altfor meget, har vi “fordelt” gaverne lidt; så vi får 6 gaver fra bestemor, 4 gaver fra bestefar, 6 gaver fra bmor+far og resten her hjemme, så hun “kun” får en gave hver dag;)

  4. Mette
    november 3, 2013 / 1:36 pm

    Jeg er vokset op m pakkekalender, og har videreført det til mine 2 drenge på 5 og 9 år. Vi har prøvet mange forskellige modeller, alt fra færdig købt fra Krea (en del bras) og til løbende panikindkøb

  5. november 7, 2013 / 9:38 am

    Kamma er jo kun 1 år, men jeg har købt en masse little people fra fisher Price, som jeg så deler ud, så hun kan få en gave hver dag. For min skyld 😉

  6. november 7, 2013 / 11:45 am

    Herhjemme står mormor for pakke kalenderen og så giver vi selv advents gave i julesokken. Det blev nemt i år. Bilka havde tilbud på lego, så der er nye lego duplo klodser i hver søndag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *