Forårsruller: Trin-for-trin

Jeg har op til flere gange lagt billeder på Instagram, hvor min underbo og jeg har lavet forårsruller. I denne forbindelse har jeg også fået en del henvendelser vedrørende en opskrift. Derfor har jeg sammen med min underbo forsøgt at lave en trin-for-trin guide til hjemmelavede forårsruller. Det blev ikke SÅ godt, da jeg ikke havde opdaget at mit kamera var løbet tør for strøm. Så nåede faktisk kun at tage et billede med det og så gik det ud. Så måtte bruge min mobil – håber i kan bære over med halvdårlige billeder.

Dette skal i bruge til forårsruller: 

1 pakke forårsrulle dej (kan købes i asiatiske forretninger)
Fyld:
500 gram hakket svinekød
5 gulerødder, skrællet og revet
3 scalotteløg (eller 1 almindeligt løg), fint hakket
1 lille spidskål, hakket fint
1 lille pakke glas nudler
Karry efter smag
Fiskesauce efter smag
Salt og peber
“Lim”
Mel
Vand
Fremgangsmåde:
Glasnudlerne ligges i en skål med lunken vand. Derefter steges svinekødet på en pande i lidt olie. Karry, fiskesauce, salt og peber tilsættes. Kom derefter grøntsagerne ved. Hæld derefter vandet fra glasnudlerne og klip dem ca. 3 cm lange og kom dem ned til grøntsagerne.
forårsruller
Steges til grøntsagerne er nogenlunde møre.
forårsruller

Herefter skal forårsrulledejen findes frem. Disse pakker er frosne og skal tages op af fryseren. Men de skal ikke være HELT optøet for så går dejen simpelthen i stykker når man ruller, men heller ikke for frosen da man så ikke kan skille dem ad.

forårsruller

“Limen” til forårsrullerne laves af lidt mel og vand. En slags tyk jævning.

forårsruller

Et stykke dej ligges ud på en tallerken. Fyldes ligges, ikke i midten, men et lille stykke neden for midten.

forårsruller

Det nederste stykke bøjes henover fyldet.

forårsruller

Dette bliver lidt svært at forklare men… Man skubber ligesom fyldet ind mod sig selv, strammer til og ruller et lille stykke.

forårsruller

Sidderne bøjes henover midten.

forårsruller

Der rulles, strammes (det er vigtigt at forårsrullen ikke bliver FOR stram for så går den i stykker) og pensles med “lim” i toppen.

forårsruller

Den rulles færdig og bliver vendt om.

forårsruller
Min underbo friturestger dem i dette. Jeg er aldrig selv stødt på det, men hun køber det i Føtex og siger at det er det bedste. Som alternativ kan man friturestege dem i solsikkeolie.
forårsruller
Denne opskrift er min favorit, men man kan lave et utal af variationer. Kødet kan erstattes af rejer, hakket oksekød eller hakket kyllingekød. Undgå at bruge grøntsager som peberfrugt, broccoli, blomkål og kartoffel. Brug gerne gulerod, kål, vandkastanje, kinaradisse og lignede.
Jeg er jo ikke vant til at skrive opskrifter så, hvis der er noget jeg har fået undladt eller, hvis det er noget i er i tvivl om må i meget gerne spørge. Og skal skal jeg få svaret så godt jeg kan.
forårsruller
Share:

9 Comments

  1. Anonymous
    november 17, 2013 / 12:31 pm

    Haps, vi glæder os til at komme og spise 🙂 – Vilja og Ane.

  2. november 17, 2013 / 12:42 pm

    Det ser helt vildt lækkert ud 🙂

  3. november 17, 2013 / 5:02 pm

    Hvor lang tid skal de stege, og skal de steges helt under olien, eller kun halvt dækket?

    P.s. Det er ondt at ligge lækre mad billeder ud på bloggen lige før spisetid og når jeg er monster sulten 🙂

    • november 18, 2013 / 11:02 am

      Gryden skal fyldes med olie, men de flyder lidt op i toppen og er derfor ikke helt dækket. Giver det mening?

      Ha ha! Heldigt det snart var spisetid så 😀

  4. november 17, 2013 / 10:54 pm

    Nu sidder jeg og bliver lækkersulten 7 minutter i midnat. Altså!

    Men de skal da helt klart prøves, når vi engang får tid.

    • november 18, 2013 / 11:02 am

      God idé! Det er slet ikke så vanskeligt som man kunne tro og er sikker på at i vil lave dem igen og igen når i først har prøvet 🙂

  5. november 20, 2013 / 8:46 am

    Super lækker opskrift! Og god guide, den må have taget en del tid at lave 🙂

    Nu spørger jeg måske spøjst, men er dejen glutenfri? De friske forårsruller har nemlig en dej lavet af rismel, men jeg synes ikke at kunne genkende den dej i her bruger?
    Hvis jeg en dag forsøger mig med at lave dem med rispapir, så skal jeg nok sige til.. hvis det lykkedes 😉

    Hilsen Anna

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *