Anbefaling af apps til små børn

Vi har et temmelig afslappet forhold når det kommer til Vigga og Ipad brug. Det kunne være jeg havde en anden holdning, hvis hun ikke lavede andet men lige nu synes jeg egentlig at hun har et meget sundt forhold til den 😉 Hun har brugt forskellige apps på Ipaden siden hun var helt lille. Men indenfor de sidste par måneder er hun virkelig blevet interesseret i den og hun er blevet virkelig dygtig til at spille de forskellige apps.

Derfor tænkte jeg, at vi herinde måske kunne udveksle lidt anbefalinger. Herunder kommer Viggas top 10:

1. LEGO DUPLO Train – Vi har haft denne app længe, men Vigga har lige fået øjnene op for den. Nu spiller hun den til gengæld hele tiden og synes den er mægtig skæg. Den har mange sjove detaljer, som fx at dyrene siger lyde når man trykker på dem, træerne bevæger sig osv.








2. LEGO DUPLO Zoo  – Minder meget om ovenstående. Den er bare lidt mere historie agtig og fanger ikke helt Vigga ligeså godt som ovenstående. Men jeg synes den er ret sød 😉









3. Sanglege – Vigga har været dybt afhængig af denne. En app, hvor børnene kan vælge forskellige sange, de er vist med skrift men også med små symboler. Når man har valgt sang starter en video med en kvinde, som synger og laver tilhørende fagter. Vigga er altså helt vild med denne og der var lige en uge, hvor vi i hvert fald ikke skulle bryde os om at synge noget som helst –  ha ha 😀

4. AppForBørn – Dette er en puslespils app, hvor børnene skal trække brikkerne hen på den rigtige plads. Vigga er ret skrap til det.


5. SpilForBørn – I denne app er der egentlig lidt forskellige ting. Men det handler meget om, hvad dyr hedder og deres lyde. Den er på dansk og er meget sød.









6. Ramasjang – Denne er egentlig nok beregnet til større børn, men Vigga er vild med den. Der er Bamse og Kylling, Oline og Skæg spil, hvor Vigga kan finde ud af de fleste spil fra alle 3 kategorier.







7. Moobaa (denne er også også god til helt små børn) – Den er rigtig sød og simpel. Tegnede dyr og de siger lyd når man trykker på dem.










8. Ordspillet – Endnu en dansk app, hvor ordene bliver sagt når man trykker på tilhørende billede.









9. Huskespillet – Dette er blot et vendespil














10. Rasmus Klump – Der er lige forskellige spil i denne app og Vigga gider dem overhovedet ikke. Til gengæld vil hun gerne se det ene Rasmus Klump afsnit der er om og om igen 😀

Spiller jeres børn på Ipad og, hvilke apps er de, i så fald, glade for?

Share:

6 Comments

  1. december 3, 2013 / 6:09 pm

    Dejlige anbefalinger! Vi har lige fået vores første tablet, så kan desværre ikke anbefale noget tilbage. Men har straks downloaded lego dublo trains til min søn på 18 mdr, og det er et stort hit! Så tak for det!!

  2. december 3, 2013 / 6:53 pm

    Jeg har også et ret afslappet forhold til Ipad’en. Vores yngste ser lidt bamse på den. Her taler vi om max 10 minutter og den store bruger den til at spille eller se Peter Pedal. Jeg synes, det er i meget små mængder, så vi har ingen regler om brug af Ipad – endnu i alt fald. Jeg har selv tænkt på, at lave sådan en liste, da vi gennem de sidste 2-3 år har afprøvet mange apps. Jeg kender mange af dem fra listen og især Lego og spillene fra Fusentasterne har vores den store været glad for.

    For tiden har vi ikke så mange spil på Ipad’en men her er lidt anbefalinger:
    Toca Store, Toca House, Toca Train, Toca Doctor og Toca Tea Party. Alle disse spil er simple spil hvor barnet lærer om huset, indkøb, lægen osv. Aldergruppen er nok 3-4 år.

    MonkeyTube er “barnets youtube”. Her vælges filmene med en kode, så du bestemmer hvad barnet kan/må se.

    Fra Fusentasterne har vi talspillet, ordspillet, puslespillet, farvespillet og huskespillet.

    Dr. Panda spillene, Garden, Handyman og restaurant er også gode. De minder om Toca spillene.

    Det var lidt anbefalinger fra mig 🙂

  3. december 3, 2013 / 7:02 pm

    sjovt, den rasmus klump app er favoritten her – han kalder tablet’en for “rasmus klump”- Selvom han nu også er glad for Lego app’sne.

  4. december 3, 2013 / 9:14 pm

    Hvor dejligt med sådan et indlæg! Vi manglede ligesom lidt input hjerhjemme. Vi har dog lige fået hentet Ramasjang app’en som pt. er et kæmpe hit 🙂

  5. Anonymous
    december 4, 2013 / 8:17 pm

    My little playhome

  6. december 6, 2013 / 1:33 pm

    Oline er også helt vild med Duplo app’en både det med tog og den anden. Det firma der har lavet spilforbørn har også lavet flere andre spil. Dem bruger vi også meget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *